Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 01/08/17

København får sin første tatar-biks

  • Så skal der spises endnu mere tatar i København. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Så skal der spises endnu mere tatar i København.

    Foto:
  • Foto: PR Foto: PR
  12  
Og der er gratis tatar til folket på åbningsdagen.

Olivier Geppel satte første gang tænderne i det rå kød som 8-årig, da han for første gang smagte sit livs kærlighed - tatar.

Kødbyens Mad og Marked og Roskilde Festivalen blev hans prøveballon, da han for et par år siden besluttede at gøre tataren til sin levevej. Og der blev taget særdeles godt imod hans madtelt - tatar har længe haft sin helt egen kultstatus blandt restaurantgæster og har oplevet et seriøst opsving i popularitet de seneste år, hvor forskellige kokke er begyndt at fortolke på klassikeren med råt kød.

Læs også: Guide: Her er 10 af Københavns bedste steakrestauranter

Så nu følger næste naturlige skridt - nemlig et mere permanent sted. Det åbner lørdag den 12. august i Istedgade 109 - nede omkring Enghave Plads og Café Blomsten og de prøver bestemt ikke at forvirre fjenden med et dæknavn - den hedder kort og godt TATAR.

På åbningsdagen vil Olivier og hans team dele gratis tatarsandwich ud fra kl. 10, til der ikke er mere.

»Vi serverer vores tatar i en sandwich. Der er klassisk rørt tatar, men også tatar med et twist - f.eks. oksetatar med intens tomatcreme og sprød parmesan, en gulerodstatar til vegetarer og en laksetatar med rygeost. Alle har taget rigtig godt imod vores forskellige tatarsandwich, når vi de seneste år har været ude på diverse festivaller og madmarkeder med vores bod,« fortæller han.

Læs også: Søerne omdannes til street food-festival igen

Her kan gæsterne sætte tænderne i nogle af de tatar-servinger, som er blevet kendt og elsket på madmarkeder, men der vil også komme nye til hele tiden. Er man ikke til det røde kød, kan man også få varianter med skaldyr, grøntsager og frugt.

Der bliver ca. fem forskellige tatar-modeller at vælge imellem fra kortet til priser omkring de 60-95 kr., og den lille spisebar har et par pladser i vinduet, man kan sidde ved samt et par stole ude foran. »Til efteråret skifter vi så mere over i noget trøffelmayo og med syltede svampe i.«

Læs også: Fra food-truck til Nørrebros nye fiske-pusher

Oliver har været omkring for at finde de bedste leverandører og det økologiske oksekød kommer direkte fra fritgående danske kvæg, den bæredygtige laks fra Færøerne, og mange af grøntsagerne fra Lammefjorden.

»Det er desværre blevet en tyndslidt kliché i restaurationsbranchen at sige, man satser på kvalitet og friske råvarer. Men i en tatar kan det bare ikke være anderledes. Det skal være friske ingredienser, og kvaliteten skal være høj. Ellers smager det ikke godt. Til gengæld er vi ikke så dogmatiske omkring at det SKAL være inderlår. Hvis vi har valget mellem noget ok inderlår, men noget fortræffeligt økologisk yderlår, så vælger vi yderlåret. Vi er også begyndt at eksperimentere med at blande både yderlår og inderlår for at finde en anden konsistens,« fortæller Olivier Geppel.

Læs også: Se billederne: Påskesolen kom til åbning af Kødbyens nye madmarked

Hvis TATAR bliver taget godt imod sigter Oliver Geppel på at åbne flere steder i fremtiden.

Hvad: TATAR
Hvor: Istedgade 109, Vesterbro
Hvornår: Åbner lørdag d. 12. august

AOK Tjenester