Henrik Yde Andersen, som står bag den thai-inspirerede
michelinrestaurant Kiin
Kiin på Nørrebro, udfordrer nu Zoo Bar, der
ellers har været et af byens bedste bud på en rigtig herreburger dagen
derpå. Sammen med sin partner Lertchai Treetawatchaiwong åbner han denne
sommer en take away-burgerbar med 12 siddepladser efter amerikansk
forbillede på Istedgade. Navnet bliver Burger & Bun.
"Den kommer til at ligge ved siden af Sticks'n'Sushi
i en gammel smørrebrødsforretning. Håndværkerne går i gang på mandag og
erfaringen har lært mig, at det er svært at sige, hvornår de bliver
færdige", siger Henrik Yde.
Adspurgt om, hvornår han selv spiser
burger, svarer han:
"Det er der jo ingen, der vil indrømme de gør -
ligesom, der ikke er nogen, der vil indrømme, at de læser Se & Hør.
Men vil vil gerne vise, at burgers ikke behøver at være junk".
"Byen mangler en god, hjemmelavet burger"
"Jeg synes, København mangler et godt burgersted. Alle de spisesteder,
vi har åbnet, har været sådan nogle, hvor vi godt selv kunne tænke os at
spise, siger Henrik Yde Andensen.
Fandt perfekt burger i Californien
"For to år siden fandt vi
Taylors Roadside i Napa Valley, som er en berømt burger-joint, der
serverer originale amerikanske burgers med saftige
grillede bøffer, hjemmelavede milkshakes og sprøde pommes frites,
fortæller Henrik Yde Andersen.
Med cap og poloshirt på
"Tray Gourmet" kalder burgerbaren i St. Helena i Californien, som i
mellemtiden har skiftet navn til Gott's
Roadside deres mad, men Henrik Yde understreger, at der ikke bliver
noget michelin-halløj over Burger & Bun, men derimod ansatte i caps
og poloshirt.
Ud over michelinrestaurant Kiin Kiin har Henrik Yde Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong i forvejen sammen restauranterne Dim Sum på Sankt Annæ Plads, Ricemarket på Kultorvet, Aroidee på Nørrebro og et par asiatiske take aways.
Læs mere
De hjemmelavede burgere på Burger & Bun
Guide: De 5 gode burgere