Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 11/08/17

Kick-ass koreansk restaurant har indtaget Vesterbro

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  • Foto: Boen Imaging Foto: Boen Imaging
  12  
Skål i soju og spis dig mæt i koreanske highligts.

Koreanere har en kaskade af gastronomiske gimmicks og særlige traditioner, når de spiser mad.

Man skal dække glasset med hånden, når man drikker af små glas. Man må ikke hælde op til sig selv, man tager imod med begge hænder, hvis en ældre person rækker en noget - og man drikker ALDRIG alene, men skåler. Noget de forøvrigt gør rigtig meget i Korea, som er det land i verden hvor, der bliver drukket mest per indbygger. Derfor har de faktisk også opfundet konceptet anju.

Anju er et koreansk begreb, der betyder at spise mad og drikke alkohol. Den alkohol må meget gerne være et glas soju.

Det kan sagtens være, at du aldrig har hørt om Soju, men det er faktisk verdens mest solgte spiritus.

Det er en destilleret vodkalignende koreansk alkohol baseret på ris, som på grund at sin lidt søde, runde og rene smag nydes med mad. Den fås i seriøst mange udgaver - både ren og med tilsat smag og altid i den karakteriske grønne flaske.

Og hvis det er helt rigtig, så skal soju serveres i en såkaldt hurricane, hvor den rystes med en særlig teknik, så der opstår en spinnende malstrøm indeni flasken, som ifølge traditionen sender de onde ånder væk. Man kan også blande den med øl, og så får man en såkaldt somaek.

Ja, der er nok at lære, hvis ikke man ikke lige er hjemme i Korea-lingo på madfronten.

Læs også: Nu åbner Københavns nye jungle-bodega

Foto: Boen Imaging

Men bare rolig, for på Ssam kan man lære alle de unikke regler, traditioner og maddogmer, som gælder.

Ejerne bag Vesterbros koreanske restaurant Ssam, Jeff Larsen og Jeong Hwa, vil nemlig gerne lære Vesten og især København nogle af alle de her koreanske spise- og drikketraditioner, der dyrkes i det store land. Så de har åbnet Ssam på Colbjørnsensgade lige bag Hovedbanegården.

Herinde kan du lære alt det, du ikke vidste, du gerne ville lære om det store land 8000 km mod øst.

Læs også: Nørrebro får kæmpe spansk restaurant og vinbar i nedlagt fabrik

Jeff er selv adopteret fra Korea, har uddannet sig til ingenør her i Danmark og har så været udstationeret otte år i Korea, hvor han mødte sin koreanske kone og kok - kendt under navnet Grace. Hun har altid gået med en drøm om at åbne egen restaurant, og Ssam er altså blevet en realitet.

Restauranten ligger i Colbjørnsensgade blandt stripklubber og hoteller og er i to etager og er fuldkommen istandsat af parret selv i en moderne stil. Den svugne trappe ned i den høje kælder ligner noget Arne Jacobsen kunne have begået, og hernede er der en hjørnebar samt et par borde. Ovenpå er der flere pladser og opdelt i masser af hyggekroge, fritlagte mursten og god belysning. På toiletterne hænger der farverige plakater med K-pop og koreanske berømtheder.

Foto: Boen Imaging

Menukortet har en del af de mest kendte retter på - blandt andet bibimbap, kimchi og KFC (nej, IKKE Kentucky, men Korean Fried Chicken, som er en kyllinge-kunstart i sig selv) at byde på, og hvis man også lidt ligner et dansk spørgsmålstegn, når man ser de ord, så hjælper tjenerne meget gerne med både at forklare mad, kultur og traditioner om, hvordan, hvor meget og så videre.

Hele teamet herinde er fra Korea, og forklarer hjertens gerne, Jeff taler dansk, ellers på engelsk.

Priserne ligger for de fleste retter under 100 kr. og der er også flere vegetariske muligheder, hvis man ønsker det.

En stor nok anbefaling af Ssams udgave af den koreanske street-food buns, kan næsten ikke gives. Briocheboller bløde som skyer krammer bulgogi ribeye-kød med smeltet mozarella og andet godt i ægte himmerige-mundfulde.

Foto: Ikke oplyst

Hvad: Ssam
Hvor: Colbjørnsensgade 7, 1652 København V