Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 19/05/17

Kendt kok åbner restaurant i beskyttelsesrum

  • Adam Aamanns signatur; godt smørrebrød. Foto: Søren Bidstrup

    Adam Aamanns signatur; godt smørrebrød.

    Foto: Søren Bidstrup
Rigtig godt nyt til smørrebrødsfolket. Aamanns indtager Indre By i historisk bygning.

Adam Aamann er kendt som smørrebrødskongen.

Da han åbnede Aamanns på Øster Farimagsgade i 2006, blev det startskuddet til en regulær revolution. Hans take på det klassiske smørrebrød har siden dannet skole og sendt ham helt op i den gastronomiske stratosfære.

Han er siden også blevet tv-vært på Madmagasinet på DR og har for nylig også åbnet kantine i det historiske Hovedmagasin på Refshaleøen.

Læs også: Her er byens nye tapas-darling

Lige om lidt sætter han dog sin største satsning i søen, nemlig en restaurant i Indre By på Niels Hemmingsens Gade 19-21.

»Det er nervepirrende og et stort sats,« fortæller Adam Aamann.

Bygningen, som ligger lige rundt om hjørnet fra Gråbrødretorv og overfor cocktailbaren Strøm, har stået tom længe og bærer på noget af en historie.

Den har fungeret som portnerbolig for ejendommen bag Gråbrødretorv, men blev i ca. 1921 ombygget til dens nuværende design. Under 2. Verdenskrig blev den brugt som beskyttelsesrum (og er det faktisk stadig, hvis man spørger Beredskabsstyrelsen).

Læs også: Østerbro får ny lækker vinbar

»Ja, det er nok byens mest sikre restaurant, for vores underetage er rent faktisk et tidligere beskyttelsesrum. Et fantastisk rum, der som ejendommen generelt har mange spændende detaljer. Ejendommen er under total ombygning, og det bliver et helt nyt univers, Aamanns byder indenfor til med 1921,« forklarer han.

Bag indretningen står for øvrigt Anders Busk Faarborg fra Allthatmatters. Han er også kendt som designeren, der var med til at få solgt huse i DR-programmet »I hus til halsen«

Tidligere har den spændende ejendom også huset en gardin- og tekstilfabrik, lægepraksis og bogtrykkeri. Ligesom Københavns Universitet har brugt den som assyriologisk institut, laboratorium, mørkekammer og læsesal.

Læs også: Den magiske drivhusrestaurant på toppen af Østerbro er tilbage

»Vi har ledt længe, i mere end to-tre år, og først nu fandt vi det rigtige match. Ejendommen og etagerne rummer de perfekte rammer med smukke søjler, højt til loftet og er i det hele taget bare en virkelig en smuk bygning«.

Navnet på den nye restaurant bliver Aamanns 1921.

I gadeplan er der 85 pladser blandt smukke granitsøjler, mens den supersikre kælder har plads til 45 gæster, det er også i underetagen at husets egen stenkværn er placeret, den skal sørge for friskmalet mel til både rug- og hvedebrød.

Læs også: Madklubben kommer til Østerbro med gigantiske planer

»Madstilen forbliver tro mod Aamanns DNA og er selvfølgelig baseret på de bedste råvarer i sæson. Derudover får 1921 et særligt skarpt fokus på aftenmenuen, som vi i de nye rammer endelig får muligheder for at udfolde maksimalt«.

I gadeplan bygges en nyere tilbygning ud mod Niels Hemmingsens Gade, hvor man kan slå sig ned med skønne snacks fra små fiskefrikadeller til gode østers med matchende dressinger.

»Missionen med 1921 minder meget om de uhøjtidelige restauranter i Sydeuropa, hvor hele familien eller venneflokken hænger ud aftenen igennem, simpelthen fordi både maden, vinen, musikken og stemningen er i top,« slutter smørrebrødskongen.

Aamanns 1921 har planlagt åbning i juni 2017.

Læs også: Jagger udvider med nye burgerbarer i to bydele

Hvad: Aamanns 1921
Hvor: Niels Hemmingsens Gade 19-21
Hvornår: Planlagt åbning i juni 2017

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester