Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Kates Joint

  • Kates Joint i Blågårdsgade fotograferet i 2009. Foto: Kristoffer Juel Poulsen, ScanpixKates Joint i Blågårdsgade fotograferet i 2009. Foto: Kristoffer Juel Poulsen, Scanpix
Menuen bevæger sig kloden rundt med ophold i f.eks. Indien, Indonesien, Caraibien og Afrika. Nogle retter er altid at finde på kortet: Chicken Tikka, Jamaican Jerk Chicken samt hjemmelavet is. Der er kul på krydderierne, og prisen er i bund.
Kate's Joint i Blågårdsgade har lige præcis den rå og funky stemning, der får dig til at føle, at du er i New York eller i en anden kosmopolitisk smeltedigel. Derfor var Kate's nærmest legendarisk fra første dag. Og så er her oven i købet billigt.

Det er Kate selv, der står bag gryderne, som løbende skifter indhold. Hendes menu bevæger sig hele tiden kloden rundt med ophold i for eksempel Indien, Indonesien, Caribien og Afrika - læs selv på tavlen i vinduet, hvor hun har "været henne" den dag, du kommer. Nogle få retter er dog altid at finde på kortet: Chicken Tikka og Jamaican Jerk Chicken samt husets eneste dessert; hjemmelavet is. Fælles for alle retter er, at der er kul på krydderierne, og at prisen er i bund..

Hvis du, som mange af gæsterne her, er i byen alene, eller hvis du keder sig på trods af medbragt selskab, kan tiden fordrives med den kæmpestak amerikanske og engelske magasiner, som Kate har lagt frem til sine gæster. Derudover er der ikke meget tant og fjas. Hverken livemusik, oplæsning, vinsmagningsaftener eller flippermaskine. Kun lidt soul og jazz over anlægget til at understrege den groovy storbystemning.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

ærgelig ærgelig

Min kæreste og jeg havde akkurat den samme oplevelse, som Lars Bengtsson (forneden), igår. Jeg kan ikke nikke genkendende til det, som de fleste herinde kalder dårlig service for vores var yderst god og personlig og rar, lige indtil jeg fortalte tjeneren netop omkring oksekødet på en af retterne. Kødet lugtede og smagte som den gang jeg kom til at købe hakket oksekød i en Spar købmand - uden tvivl gammel eller blandet med gammelt. Det der bekymrer mig er, at man i en butik som Kate's, hvor besøgs tallene er flittige, behøver benytte sig af mindre godt kød.
Tjeneren slog over i defense-mode og berettede at de 12 andre, der havde fået samme ret til aften, ikke havde nogle problemer med den. Vi bestilte en ny ret, men blev gjort opmærksom på, at vi alligevel skulle betale for den forrige.

I mine 12 år i branchen som kyndig fagmand, har jeg aldrig sagt det samme til mine gæster og heller aldrig selv prøvet det selv....indtil nu.
Aldrig mere Kate's, that's for sure....
PS.
I øvrigt smager rødvin bedst UNDER 25 grader :-P
PPS. Kadeau til tjenerhjælperen. Hun var lidt usikker og forsigtig, men imødekommende og beklagede at vi måtte igennem dette. Tjeneren selv vil jeg ikke helt kritisere for meget, hun gjorde hvad hun fik besked på, det er jeg overbevist om.

 

Ubehøvlet personale

Personalet er meget ubehøvlet og virker decideret ligeglade med kunderne. Maden og lokalerne er ok - men med en så dårlig service, kan jeg på ingen måde kan anbefale stedet. Det er simpelthen ikke godt nok.

 

Nåede aldrig at få maden at smage.....

Jeg har hørt om Kate´s Joint i flere år nu, men havde aldrig besøgt stedet indtil for 1 uge siden. Deres service var under alt kritik . Efter at have bestillet vores mad, ventet og ventet vi. Bordet ved siden af os, sad og var lige så utålmodig. Jeg spurgt dem om de også ventede på deres mad og de svarede ja. De havde ventet i en time. Tjeneren kiggede overhoved ikke på os, vi var der bare ikke. Vi ventede i 45min uden at få vores mad og vi besluttede at smutte. Filmen i biffen kunne nemlig ikke vente.........

 

Jeg fik en "beef" ret, som

Jeg fik en "beef" ret, som var temmelig kedelig. Den bestod af ris og hakket oksekød med lidt bambus. Kødet lugtede som om det var for gammelt. Hvis man ignorerede lugten, så var smagen jævnt kedelig. Jeg var ikke i humør til at brokke mig, og jeg blev heldigvis heller ikke syg efterfølgende. Jeg havde håbet på kødstrimler og noget mere grøntsager. Der var en "hot beef" som jeg ikke turde bestille, og efter hvad tjeneren hun sagde var det stærkt, det var alle deres "beef" retter sagde hun. Men den jeg fik var overhovedet ikke stærk. Måske var jeg uheldig at kok og tjener var trætte og ikke levede op til deres ypperste, eller også er den ret bare kedelig.

 

missfenn

My favourite spot ever sice 1993- keep getting better- join food and friends! Big portions, and the hummus is fantastic. The Mango lassi is superb!

 

God mad i en afslappet atmosfære

På Kates joint er man sikret et dejlig stort måltid til en billig penge, og det hele i en god Nørrebro atmosfære.

 

Dejligt eksotisk og udansk

Dejligt sted midt på Blågårds Plads. Meget udansk, eksotisk og stemningsfyldt sted. Du sidder ikke synderligt bekvemt, men det er vist heller ikke meningen, at du skal sidde og hænge i timevis. Udvalget af øl varierer, men er godt, og maden er et hit til priser omkring 80-120 kr. og dejligt varierende og etniske. Afhængig af øjnene der bedømmer kan det betragtes som værende irriterende eller charmerende, at det blot med en prik er angivet, hvilket retter på menukortet der serveres på dagen. Spørg dog for en sikkerheds skyld, selvom din favorit-ret ser ud til ikke at blive serveret på dagen, for det kan være en fejl. Så de varmeste anbefalinger til Kate's Joint, hvis lige der ikke findes mange af i KBH.

 

Rigtig godt og helt nede på jorden...

Var på Kates Joint for første gang i går - og bestemt ikke sidste. Stemningen er et kapitel for sig, meget nede på jorden i rustikke og autentiske omgivelser, mens maden er rigtig god og billig. Forretter/side orders er jo på det nærmeste gratis, mens en stor portion af hovedretten (jeg kunne ikke spise op, det siger en del!) bevæger sig omkring 100,-.

Vi gik med en omgang spicy beef og andebryst og fortrød ikke. Rigtig godt...og bestemt endnu et besøg værd...

 

Stemningen er dejlig og jeg

Stemningen er dejlig og jeg synes det er fedt at komme hinanden lidt mere ved end man gør på andre restauranter. Maden er også god, men lige min egen ret (Creol chicken stew) var meget skuffende og meget lidt autentisk, så den vil jeg fraråde. Jeg havde også forventet at der ville jerk chicken men det var slet ikke på menukortet...ret øv!

 

Stemningen er fin og der er mange forskellige mennesker. Men maden var ikke all that, slet ikke til prisen. Jeg vil stærkt fraråde deres mango lassi, da man bliver slemt skuffet, den består af mango juice (fra karton) og mælk :-(
Det bedste ved stedet var deres unikke borde.

 

God mad til billige priser. Det er næsten umuligt at få et bord, hvis man ikke har reserveret. Det er hyggeligt at spise maden der, men det er også fint at bruge take away muligheden.

 

Helt klart en af mine farvoritter! Nogle gange er enkelte retter dog udsolgt, men er man flere kan man dele et udvalg af de mange retter, og der er et super udvalg for vegetarer (og ikke kun den sædvanlige tzatiki, hummus og stegte auberginer;.)) Men kan kun tilslutte mig Solvieg33s anbefaling: bestil bord! Det er endnu aldrig lykkedes mig at få et bord uden reservation.

 

Et herligt skævt sted. Konceptet er vel nærmest "skævt", for det er svært at sætte et klart billede op af, hvad køkkenet specialiserer sig i udover at det er en blanding af indisk og amerikansk. Men maden fejler bestemt ikke noget, den er til at betale, og så tager man gerne med, at man sidder en kende dårligt, det er alligevel ikke et sted, hvor man sidder i mange timer. Skal du inviterer en vegatar ud, og gider ikke de sædvanlige salatsteder eller lignende, så er Kate's ligeledes et godt alternativ.

 

Hyggeligt, afslappet, cool sted! Du skal kunne lide at sidde tæt, og man sidder ikke specielt godt, men du får god mad til rimelige priser.

 

Totalt i orden autentisk storbyjoint. Altid stuvende fyldt, man sidder tæt ved rå træborde og får serveret de lækreste mest eksotiske gryderetter ... Maden er i top, stemningen cool og afslappet, priserne billige. Bestil bord.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media