Engang fik de danske børn fri fra skole i efterårsferien for at give en hånd med kartoffelhøsten. Derfor blev ferien meget passende kaldt kartoffelferien.
I dag er det nok de færreste børn, der bruger uge 42 på at grave kartofler op, så i stedet inviterer de danske kartoffelavlere, i samarbejde med Landbrug og Fødevarer, til kartoffelferie i Torvehallerne 12. og 13. oktober. Her vil kartoffelproducenterne fortælle og give smagsprøver på både de kendte og de lidt mere specielle kartoffelsorter.