Brunch
Frokost
Middag
Morgenmad
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Cafekøkken

Efter teatertid
Med beliggenheden tæt på teatre som Riddersalen, Aveny-T og Betty Nansen, er det oplagt at servere en bid brød efter teatertid, og på Kartellet kan du få natmad indtil klokken halv tolv, hvis du bestiller i forvejen.
Maden
Om morgenen kan du både få brunch og omeletter med forskelligt fyld, hvis du ikke er typen, der bare skal have en smoothie, der ikke skal tygges. På frokostkortet finder du et par gode, danske klassikere, men du kan selvfølgelig også få en sandwich.
Indretningen
Hele facaden mod Allégade består af franske døre. Gulvet er belagt med klinker, og langs væggene står bænke af trælameller, der minder om den slags, du ser i gamle sporvogne. Bordene, som står tæt, er af mørkt træ med en støbejernsfod, og stolene med fletsæder. Loftet er dækket af cremefarvet stof. Den bagerste del af lokalet, hvor baren er længst, har høje borde og barstole, så du både kan stå og sidde.
Du kan kun reserverer plads indenfor. Har du barnevogn med, kan du stille den på terassen og holde øje med den fra de store vinduer i facaden.
Kartellet blev åbnet i 2003 af en flok fyre, som tidligere havde haft Kartoteket i Nyboder .
Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.
Jeg har efterhånden fået afprøvet min del af brunch steder rundt omkring i Kbh og omegn, og til dags dato er der stadig intet sted så godt som Kartellet. Stedet er enormt hyggeligt, måske fordi det ikke er alt for stort. Og så er betjeningen slet ikke til at klage over. Brunchen er det bedste ved det hele, og jeg synes det er lækkert med et tag-selv bord, som de altid har fyldt op med lækre ting.
Jeg bor i udlandet og skulle på 2 uger arrangere et spisested til min søns barnedåb for 30 personer. Heldigvis havde Kartellet plads. Jeg bestilte og læste efterfølgende vurderinger her på AOK og blev straks bekymret. Jeg ringede derfor til Kartellet for at spørge om det virkelig var friturestegt bacon, røræg lavet på mel og gammelt brød der blev serveret (som jeg læste blandt anmeldelserne fra brugerne). Jeg fik fint forklaret at brødet var friskt leveret fra navngivent bageri hver dag, bacon var stegt i ovnen, røræg var lavet på pasteuriseret æg fra Danæg. Jeg tog chancen og stolede på det behagelige personale jeg havde snakket med - og godt jeg gjorde det. Arrangementet spillede, maden var yderst veltilberedt og buffetten blev fyldt op konstant så ingen af mine 30 gæster på noget tidspunkt måtte vente på noget. Personalet var yderst hjælpsomt og opmærksomt. Kan på det kraftigste anbefales - og til en yderst rimelig pris.
Jeg må sige at jeg er fuldstændig uforstående overfor de 2 sidste indlæg. Jeg besøgte Kartellet her forleden og fik simpelthen en personlig, vedkommende og præcis betjening jeg ikke har fået i laaang tid. Og jeg er endda en hyppig bruger af de københavnske cafeer. Super brunch for pengene. De skal have topkarakter af mig!
Hvis der kunne gives mindre end 1 stjerne havde kartellet fået det. En veninde og jeg var inde og spise brunch derinde, og selvom der normalt ikke skal særlig meget til at imponere mig når det angår brunch, blev jeg dybt dybt skuffet. Maden var simpelthen så kedelig og tør. Min grænse gik dog da jeg fandt et hår i mine røræg og der var mug på min bolle. Ad jeg tør slet ikke tænke på hvor gammel den bolle var!?
Personalet var virkelig også skod. De har ingen situationsfornemmelse. De løber rundt og fjerner tallerkner inden man er færdig med at spise og går og bliver ved med at rette på de samme stole, og tørrer bordene af 120 gange med den samme klamme og beskidte klud. Hvilket er HELT VILDT stressende. Og i mens personalet løber rundt og stresser de siddende gæster, må de ny ankommende gæster selv finde sig et menukort og sidde pladser (som de i øvrigt bliver smidt væk fra bagefter?????)
Jeg skal ALDRIG NOGENSINDE tilbage på den cafe. Med mindre de får nye ejere!!!!
Og jeg kan virkelig virkelig slet ikke anbefale andre, at prøve Kartellet.
Tirsdag den 3. aug. 2010. Vi er 2 vennepar som havde set frem til at nyde en god brunch på Kartellet - det er noget af det dårligste vi nogensinde har fået under alt kritik. Brødet var gammelt og tørt, bacon frituresteg, pølserne kolde, pandekage kold og kedelig, Som det mindste kan man vel godt forlange frisk brød når vi kommer lige når de åbner. Vi klagede over maden og ville gerne tale med chefen hvilket ikke var muligt, et er helt sikkert vi kommer aldrig tilbage dertil og vi vil bestemt ikke anbefale det til nogen vi vil kun tale dårligt om stedet.- stedet skulle ikke have lov til at være med i Smart box ordningen. Kaffen var iøvrigt også udrikkelig
Nu har jeg læst nogle af de indlæg der har været om cafeen og var sgu lidt skeptisk med at gå der ind. Jeg var der inde for få dage siden med min kone, hun fik en cæsar salat og jeg fik en steak sandwich. Servicen var som det nu skulle være, de havde selvfølgelig travlt men ikke mere end hvad man finder andre steder rundt omkring i København en travl sommer dag. Nu er jeg selv kok og har måske dermed også forståelse for personalet, når jeg ser dem løbe rundt så venter jeg med glæde 10 min mere på min mad. Men generalt en dejlig aften super lækker gård, masser af plads hamrende hyggeligt vil helt sikkert der hen igen med konen, jeg kan fornemme at der er blevet et af hendes ynglingsteder.
Det startede godt med en god forret og derefter floppede maden, som bar stærkt præg af k-salat tzatiki og vandet krebsesalat. Ikke et sted jeg kommer igen.
Vi var tre piger som bestilte 3 x frokost. Salat med kammuslinger, Cæcarsalat og Tortillia. Vi sad i forhaven ved siden af rottekasser og ventede i 40 minutter på maden. Jeg fik Cæcarsalat, to stykker kyllingebryst var lagt ovenpå noget udskåret salat, det lugtede fælt og jeg havde ondt i maven resten af dagen. Tjeneren sagde stort set intet da vi afgav bestilling, kiggede ikke engang på os. Alt i alt en rigtig dårlig oplevelse.
Jeg vil bare sige tak for en super aften, maden var super.Dejlig stemning.
Restauranten virker hyggelig på en varm sommeraften og den er ganske velbesøgt. Efter at have ventet et kvarter fik vi fat i en tjener, som tog mod vores bestilling, der lød på en steg på et bræt og to øl. Øllene blev serveret prompte, men ventetiden på maden skulle vise sig at blive lang. I ventetiden observerede vi flere kunder, der satte sig, men gik igen efter at have ventet forgæves på betjeningen. Når andre fik deres mad var der tydelige sure miner, fordi de havde ventet ganske længe. En time og 20 min efter vores bestilling efterlyste vi vores mad, som åbenbart aldrig var blevet lavet. Tjeneren var tydeligvis temmelig ligeglade og gav ikke engang en undskyldning for at have spildt vores tid. Vi valgte derfor at gå og betragtede den øl vi have fået som et lille plaster på såret for den spildte tid. Aftensmaden måtte stå på pizza derefter, da sulten forlængst havde meldt sig.
Jeg ville ikke overlade servitricen på Kartellet ansvaret for at folde et A4-papir på midten…
Over de seneste par år har jeg besøgt Kartellet 3 gange. Alle 3 dårlige oplevelser. Var alligevel optimistisk nok til at give Kartellet en chance til igår. Bor i nabolaget og selve gårdhaven i ihvertfald indbydende. Mit 4. besøg bekræftede bare, at det udelukkende må være beliggenheden, der holder Kartellet kørende. Betjeningen var mildt sagt elendig! Ventede 45 minutter på at få serveret 2 stk. burgere. Da de endelig kom, var bøffen helt rå og rød - på trods af at vi havde bestilt "well-done".. De mange penge havde været bedre givet ud på et besøg på Mc Donald. Det siger ikke så lidt....
Efter tidligere at have haft delte meninger omkring Kartellet, er jeg nu blevet overasket over deres nye tjenere som bringer stedet op på et højere niveau. Maden er ganske udemærket, dog til en lidt for høj pris. TIl gengæld er kvaliteten god og maden lækker. (Prøv især deres burger!) Jeg har dog aldrig været der til brunch, men frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad. Selve stemningen udenfor på en varm sommerdag er helt klart en af stedets største kvaliteter! Før har Kartellets største svaghed været betjeningen som ofte har været ubehagelig og nedladende, men efter at have været der et par gange her i den nye sæson må det siges at indstillingen til at levere en god service har forbedret sig væsentligt. Nu føler man sig faktisk velkommen. Kan klart anbefales!
Jeg spiser brunch i København stort set hver søndag og har prøvet lidt af hver, men må indrømme at jeg virkelig var skuffet over brunch-buffeten på Kartellet. Der var absolut KUN lige det der bør være i en brunchbuffet. Når der da var fyldt op! Det der smagte bedst var vindruerne. Men de skulle også være rimelig svære at spolere... Resten smagte kedeligt og massefabrikeret. Intet gav indtryk af at der var andet ude i køkkenet end en ovn, til at varme maden op i. Gjaldt både croissanter, boller, røræg og bacon.
Al hvad der var kunne være hentet i det lokale supermarked og været serveret mere interessant. Så hvorfor betale 149(!) for den mindste buffet jeg har set i byen.
At betjeningen ikke løftede stemningen er bare endnu mere beklageligt. En tjener formåede endda at fjerne min tallerken inden jeg var færdig eller på nogen måde indekeret at jeg var færdig.
Beklager Kartellet, men det er sidste kan jeg er kommet dér. Desværre, for har tidligere været godt tilfreds til frokost
Super brunch buffet og den kan varmt anbefales! Der er måske lidt trængt under brunch, men synes det gør stedet lidt mere hyggeligt.
Det kan siges meget kort: en meget kedelig brunchbuffet. Der var lige det, der SKAL være til en brunch: æg, bacon, pølser, yoghurt, brød, ost kedelig skinke, lidt frugt (dog skåret ualmindelig ringe ud med f.eks. kernehus i æblerne), en enkelt salat og noget udefinerbart snask med rødbedesaft i. Der var også pandekager, men de var simpelthen så tørre i den ene ende, at der skulle meget sirup til for at gøre dem gode. Maden var såmænd ok, men bestemt ikke mere end ok. Jeg synes dog at prisen sammenholdt med udvalget er helt hen i vejret, når man sammenligner med, hvad man kan få mange andre steder i byen til samme eller lidt lavere pris.
Jeg kommer der i hvert fald ikke igen...synes det er spild af penge og forstår ikke, at stedet altid er så fyldt!
Kom 2½ time før teaterbesøg, bestilte tre ens 3-retters menu og gjorde opmærksom på vores deadline. Men det kunne sagtens nåes iflg tjeneren, 20 min før forstillingen måtter vi gøre den unge gymnasiepige, som agerede tjener, opmærksom på, at vi gik om 5 minutter! Og at vi ville betale NU og kun for de 2 retter (forret & hovedret), som køkkenet have nået at lave - og ikke de tre, vi havde bestilt. Madens kvalitet er middelmådig uden at være pragende eller særlig spændende. Men organiseringen og driften af Kartellet er helt i skoven. Spis der kun hvis du har hele aftenen til rådighed - og elsker ventetid....
Bedste brunch buffet jeg nogensinde har spist,Tak
Skulle til fødselsdagsmiddag i december og blev positivt overrasket over maden, men det desværre også som det eneste. Har aldrig oplevet så dårlig service - tjeneren kunne ikke huske dagens ret, dernæst skulle vi efter hovedretten spørge efter bestik to gange, hvorefter vi selv måtte hente det i baren. Det på en aften, hvor der stort set ingen mennesker var... Vi kommer der ikke igen.
Dejligt sted, god stemning, lækker mad, en café i topklasse med rimelige priser.
Jeg har været der nogle gange og altid fået rigtig god betjening fra de søde svenske/danske personale.Synes det er super hyggeligt med godt kaffe og super brunch.
Dejligt sted, god stemning, lækker mad, en café i topklasse med rimelige priser.
Det burde være forbudt at give en så skødesløs og ligegyldig café så gode rammer.
Stedet er umidelbart meget indbydende og hyggeligt. Men når man først er bænket bliver man mødt af en tilfældig og sløv betjening der leder tankerne hen på servicen i den lokale Netto.
Den næste overaskelse er maden. Den leder tankerne hen på restaurant "Blinkende lygter".
Til gengæld er prisniveauet højt. En burger koster 115 kr.
Det er ikke et sted der kan anbefales.
Den søndag eftermiddag, hvor vi satte os til rette i stolene på dette sted, var ikke noget værd at komme efter eller for den sags skyld, værd at besøge igen. De nyansatte tjenere brillierede hverken med almindelig udveksling af høflighedsfraser eller i deres færdigheder som tjenere. Måske det var fordi, en del af dem var fra Sverige (?) og ikke helt forstod dansk...?
Vi bestilte kún 2 latte, en Leffe Blonde, en cola og et stykke, meget tørt, hjemmelavet chokoladekage, der desværre kastede en ubehagelig mistanke på, at den var bagt for længe og siden frosset ned for senere brug !?
Jeg kan ikke anbefale dette sted og der findes jo heldigvis bedre og andre caféer, med mere hyggelig og professionel atmosfære end her.
Vi gik derfra med følelsen af at vi burde have sagt noget til tjeneren, men han forstod jo ikke dansk !?!?
Spiste i går på Kartellet og var ærlig talt lidt nervøs efter at have læst brugernes negative kommentarer, MEN til min glæde blev det en fin oplevelse.
Tjenerne var opvakte og søde og maden (lammeculotte) var saftig og lige som den skulle være. Tilbehøret ligeså, dog sejlede salaten en kende, men nevermind. Alt i alt har Kartellet oppet sig gevaldigt og jeg kan på det varmeste anbefale stedet, som jo ligger fantastisk lige midt på FRederiksberg.
At Kartellet har fået nye ejere har tilsyneladende kun ændret på indretningen. Betjeningen er stadig sløv (tidligere kendt som Københavns ringeste...) og uinteresseret. Til gengæld er maden (utroligt nok) blevet markant ringere. Vi fik deres Mexicanske burger og forsøg på Quesadillas. Burgeren bør man holde sig langt fra. Kartoflerne var iskolde, burgeren lunken, tør og kedelig og den tilhørende "hjemmelavede" mayo havde stået ude så længe at der havde dannet sig en hinde hen over den. Decideret ulækkert. Smagen bar præg af ovenstående og total manglende forståelse for hvordan forskellige råvarer passer sammen. Quesadillaen var ligeledes kold og kastet ned på en bund af dårlig rengjorte grøntsager og salat hvoraf både agurk og salat lignede noget som burde have været smidt ud for flere dage siden.
Betjeningen, ja den var som i gamle dage. Sløv, uinteresseret og uden et smil på læben. På trods af så godt som ingen andre gæster (vi så 2 andre) var der ikke meget service at komme efter men det er selvfølgelig også sjovere at stå og hænge i baren med det øvrige personale end at sørge for gæsterne...
Kartellets eneste berettigelse er og bliver deres placering om sommeren. Alt andet er under lavmålet. Desværre vil netop placeringen nok holde dem i live hvor de ellers fortjener at lide en stille død for forhåbentligt at blive erstattet med en ny Café med bare en smule forståelse for service og kvalitet.
plusser
at der er rigtig mange udendørs pladser, at der er tæpper til de kølige aftener og at man ikke skal betale for at få et glas vand.
Minusser
At man ikke må skifte bord i utide eller bestille i baren, for så bliver det alt for besværligt at huske hvor man sidder.
Og så til menuen.
Deres Nachos Normale (eller hvad de hed) rigtig gode. Deres kyllinge nuddel wok var også lækker, dog kunne kokken godt have været mindre gavmild med olien (den var tæt på at være for fed). Jeg smagte lidt af min kærestes burger, syntes bøffen smagte noget kedeligt, og den manglede i hvert fald krydderi.
Alt i alt får de en karakter lidt over middel.
Jeg havde fornøjelsen af at besøge Kartellet Sankt Hans aften, sammen med tre veninder. Da vi ankom, var der ikke helt tjek på vores bordreservation, men vi fik da plads.
Betjeningen var svingende og de havde ikke styr på detaljen. Vi fik lidt forskelligt at spise, Tapas, Wok og Burger. Maden var af svingende karakter, og burgeren kan ikke anbefales. Den var ikke varm nok, og vi skulle bede om de kartofler som hørte til burgeren. Da de blev serveret var de kolde. Så de røg retur til køkkenet. Både Tapas og Wok var tilfredsstillende.
Til dessert valgte vi kage og kaffe, en latte. Kaffen var kold, og den tilhørende chokolade for gammel, eller også bar den præg af forkert opbevaring. Kage var hhv. en gulerodskage eller chokoladekage. Gule-rodskagen var rigtig god, men chokoladekagen bar præg af at være bagt dag forinden. Den var tør og manglede, ja chokolade.
Altså en svingende oplevelse…. Jeg ville anbefale andre caféer på Frederiksberg før jeg valgte Kartellet igen.
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at røbe hvorfor jeg ikke spiste min burger op, men direkte adspurgt om det smagte godt, svarede jeg at det helt ærligt ikke smagte helt friskt og at jeg af hensyn til min mave ikke turde spise resten, fordi det smagte af harsk fedt. Jeg plejer ellers ikke at brokke mig. Jeg tror også at mange andre bare tier.
Jeg fik da også en dybt besynderlige håndtering af min høflige kritik. Tjeneren ville bringe det ud til kokken, som ville se på det. Lidt efter kom han tilbage og forklarede at det var det samme kød, som var brugt til de sidste 100 burgere, så det fejlede ikke noget! - så det var nok mig der var noget galt med!!!! Ikke nok med det så sagde tjeneren til min veninde som havde spist (/ikke spist op) det samme og som heller ikke brød sig om smagen: hvis du også får vrøvl med maven, så er der nok noget om snakken! Og så gik han. Jeg fik desværre ikke set om de havde en sur smiley som ville passe bedst både til maden og servicen. Der kommer vi helt sikkert ikke igen.
Bor lige om hjørnet fra Kartellet og da den ligger perfekt neder jeg der en gang imellem alligevel selv om jeg stort set kun har haft dårlige oplevelser.
Ikke at maden er specielt dårlig, nogle gange er det ret ok - men servicen er bare SÅ VILDT DÅRLIG og ofte sløv og arrogant.
Forleden bestilte jeg en brunchtallerken plus lidt mere, bad om jeg istedet for en enkelt ting kunne få en pandekage mere, tjeneren sagde at det kunne jeg ikke selv bestemme, men at køkkenet ville give mig noget andet...tak tsk tallerkenen kom, men uden noget ekstra - de havde dog husket at fjerne det jeg ikke kunne lide.
Absolut sidste gang jeg har sat mine ben der!!!
Okay mad uden at imponere, genial beliggenhed, rimelige priser, betjeningen håbløs. Måtte rette henvendelse til personalet 3 gange før vi kunne bestille. Laaaang tid om at servere kaffen som så heldigvis var kold. Det er en om'er.
Vi var et selskab på 9 personer, der spiste middagsmad i tirsdags. Vi startede med et godt indtryk, da den mandlige tjener virkede frisk. Maden kom forholdsvis hurtigt, men salaten til tunbøffen var meget olieret og bladene i ceasarsalaten var ikke skyllet ordentligt. Vi bad om menukortet til lidt kaffe og dessert og ventede meget længe uden betjening. Imens besluttede vi os for at finde et andet sted. Da vi kom til betalingen måtte vi rejse os og gå hen til kassen. Mon det var blevet opdaget hvis vi alle ni mand havde pakket os selv, børn og barnevogn ned og bare var gået uden at betale??? En ung pige kom hen til kassen. Vi ville gerne splitte regningen lidt op, men "det var for besværligt", sagde den unge pige. "Èn af jer må betale regningen og så må I selv finde ud af det. Værs´go´", sluttede hun af og lagde regningen i min hånd. Vi kiggede lidt på hinanden, betalte og gik. Det var hermed vores første, men også sidste besøg på Kartellet! De får én stjerne for den hyggelige atmosfære og én stjerne for den friske tjeners hurtige service.
Kartellet er i mine øjne en middelgod café med en superfin belligenhed for udeservering og aftensol.
Når det er sagt kunne man jo overveje at tage skridtet fuldt ud og nyde solen i Frederiksberg have istedet.
Nu er det oven i købet muligt, at købe kaffe mm. til højre for hovedindgangen og tage det med sig op til slotsplænen.
Nd74 du ved tydeligvis intet om mad når en ceasar salat er lavet rigtig så er der ansjoser i dressingen hvilket giver det du kalder en "mærkelig bismag" det er ærgeligt når sådan en som dig har en mening om ting, som du ikke ved noget om
Der er få steder efterhånden omkring Vesterbro, hvor man kan nyde en god aftensol. Men det kan man på Kartelletshygge terrasse/have. Med store læsejl og gode hvedeøl er det helt klart et af det gode steder i byen.
En mandag aften. Min veninde og jeg havde lyst til lidt, men godt. Vi gik på Kartellet og så,at de havde en teaterplatte, hvad der ikke plejer at falde i min smag!! Men det viste sig at være en udsøgt fornøjelse. Smuk anrettet tallerken med varm kartoffelsuppe, efterfulgt af tun, kød og oste. Alt i skønneste smagssammensætning. Dertil en god husets rødvin. Vi sluttede af med en latte og en superb mousse au chocolait. Rigtig dejlig oplevelse.
Lisbeth og Kristine.
Jeg vil bare sige tak for en super aften, maden var super. dejligt med en røgfri Cafe!!!
Var på Kartellet igår og spise frokost, det er et skønt sted i solen, men det var vi ikke de eneste der har opdaget, så der var virkeligt godt besøgt. Personalet var meget travle, jeg oplevede dem dog som venlige, og de løb virkelig hurtigt.
Og når solen skinner kan jeg godt vente 10 minuter eksta på min salat.
Skøn oase i solen
Har netop spist frokost med nogle venner på Kartellet. Betjeningen var sløv og ubehjælpsom, kaffen blev serveret et kvarter før den kage den skulle ledsage, caesarsalaterne havde en markant fisket bismag, og den ellers lovende udseende tapastallerken smagte ikke af noget særligt og mættede på ingen måde. Det var cafémad når det er værst: Uinspireret og middelmådigt tilberedt, og udvalget en kedelig kopi af hvad alle andre ordinære caféer byder på. Og på det flot laminerede menukort myldrede det med stavefejl.
Taget i betragtning at der findes adskillige bedre steder i nabolaget, bør man ikke spilde sin tid og sine penge her.