Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/11/07

Karriere

Karriere

Flæsketorvet 57
1711 København V

Åbningstider

Fre-lørdag 17.00-04.00. I baren serveres mad fre-lør 18.00–22.00. Maden bestilles i baren.

Kontakt

33 21 55 09
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Køkkentype

Dansk - nyt

Fransk/dansk

Måltider

Middag

Atmosfære

Trendy

 

 

 

  • Karriere - bar, kunst- og spisested Foto: Anders Sune BergKarriere - bar, kunst- og spisested Foto: Anders Sune Berg
Karriere Bar var Kødbyens første spise- og gå-ud-sted. Køkkenet har ført en omskiftelig tilværelse, men baren er populær i weekenden.

Contemporary art & social life er undertitlen på det 600 kvadratmeter store galleri kombineret med cafe, bar og restaurant og club, som den anerkendte kunstner Jeppe Hein og hans søster Lærke Hein står bag.

Karriere lagde hårdt ud med morgenmad, frokost og middag, da baren/restauranten/galleriet åbnede i Kødbyen i 200, men i dag er serveringen mere begrænset.

På Karriere indgår kunstværkerne i stedets design og funktioner med formålet at overraske og skabe nye vikler at betragte verden gennem. Barens disk er en skulptur i sig selv, og når du på toiletterne ser dig selv i spejlet, ser du ikke kun sig selv. Karriere bliver også et rum for kulturelle arrangementer, samtaler med kunstnere, djs, koncerter, filmvisninger og performance.

Køber du øllen ‘sving’ går syv procent af fortjenesten på salget til Karriere Grant, som er et legat, der uddeles til personer eller organisationer på Vesterbro - og du kan selv foreslå en modtager.

Lærke Hein har en fortid i byens bar- og restaurantionsliv som bestyrer og er daglig leder.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Godt sted til prisen

Perfekt sted at spise med veninderne. En hovedret til 185, hvor man selv vælger kød, sauce og 2 tilbehør. Maden var lækker og med et twist. Hertil en billig og udemærket rosé til 200 kr. Rå og uformel stemning i kødbyen. Det var dog meget mærkeligt at de ikke havde noget ketchup (til fritterne), men tjeneren tilbød dog en anden tilbehør gratis - fin service.

 

Svingende kvalitet

Vi trodsede vinterstormen og fandt vej til Karrierebar en fredag aften. Når man vælger at spise sådan et sted, så må man forvente noget larm og fest. Altså ikke et sted for en stille intim romantisk middag.
Vi blev budt velkommen af cirka hele personalet, mens de prøvede at få styr på vores bordreservation og fik endelig plads tæt på en større firmajulefrokost, der dog var mere til underholdning end gene.
Vi lagde fra land med en virkelig velsmagende jomfruhummerbisque. Cremet og fyldig med en lille smule syrligt, der gav varmen efter at have cyklet igennem København. Dernæst stod den på henholdsvis rosastegt okse og braisseret lam. Den rosafarve var blev noget brun i det og lammet var for mørt og manglede bid. Tilbehøret var der i mod (man vælger selv mellem en række små kartoffel-/grønsagstallerkener) helt i top. Vi fik rødbedetatar, rodfrugtmos med rygeost, grøn salat og håndskårne fritter. Derudover var der en velsmagende sovs til begge stykker kød.
Desserten stod på en fantastisk chokoladekage, med en sprød skorpe og nærmest flydende fyld. De syltede bær blødte lige præcis tilpas op for den solide kage. Den anden dessert var en ris a la mande. Ok, men heller ikke mere. Hele måltidet igennem delte vi en flaske 'R' Grenache, der viste, hvor silkeblød den drue er. Til 200,- er den flaske et godt køb på en restaurant.
Alt i alt et køkken med et godt niveau, men for mange udsving.

 

En rigtig god oplevelse til prisen

Min kæreste og jeg havde en rigtig god oplevelse i torsdags. Vi fik en dejlig 3-retters menu, og en meget venlig og imødekommende service. Drinks blev serveret i baren af en kompetent og imødekommende bartender, med evne til at lave anderledes drinks. Vi kom også i snak med nogle af de andre gæster, så det blev alt i alt en rigtig dejlig aften. Vi kan varmt anbefale stedet til andre, og vil samtidig lige opfordre folk til at tage VARMT tøj på hvis I kommer forbi..
Livsnyder

 

Vi er nogle stykker der

Vi er nogle stykker der holder meget af at bruge vores fri lørdage på danse gulvet på karriere, men med en lørdags DJ der holder fingeren på sampleren og ødelægger hvert et godt danse nummer kommer vi til at overveje et andet sted .... noget vi syntes er meget ærgeligt for vi bor på vesterbro og har gennem årene fulgt godt med i kødbyens udvikling og holdt meget af at komme på karriere.

 

Hæderligt sted, elendig service

Første gang jeg var på Karriere bar var det hverken bedre eller være, end jeg havde forventet. In-crowd, kantet dans og pebrede priser, og det var helt fint. Sidst var dog helt forfærdeligt - den kvindelige bartender løj om et tilbud på øl og prøvede flere gange at snyde os for byttepenge og spillede dum omkring det, da hun blev konfronteret. Kommer næppe tilbage foreløbig.

 

Fisketorvet???

Mit besøg på Karriere bliver nok ikke det sidste, men det er ikke kødet på tallerkenen der vil få mig til at komme igen. De let anrettede "snacks" tog en lille time at få varmet. Drinksene var forkert blandede og kyllingen var tilberedt på samme pande der -.uden tvivl - lige var blevet brugt til fisk... Det er en OMMER!

 

uha et godt sted at score.

uha et godt sted at score. Drengene er så frække ..mums

 

Bedre end mine fordomme

Jeg var på 'Karriere' en fredag. Stedet er smart på en måde jeg ikke forstår, men det er der givet andre som gør. Jeg synes egentlig det er et koldt sted, men sad i godt selskab og havde en god oplevelse, så denne del var lidt blandet.

Betjeningen var høflig men øludvalget var for spinkelt for min smag. Jeg forventer tjeneren kan anbefale retter, men det var ikke tilfældet, så jeg endte med laksen.

Laksen var ok, serveret med ovnbagte kartofler samt bearnaisesauce og lidt eksotisk salat. Mine venner fik bøffen som de ikke synes var god. Alle retter koster 150 kroner og var ikke bedre end forventet. Når man har et kort med kun 4 (6?) valgmuligheder skal alt være godt.

Jeg giver karriere 4 små stjerner i stedet for 3 store.

 

Fantastisk sted!!!!

Karriere - jeg kan ikke sige andet en godt om sted! Jeg har aldrig smagt noget så lækkert mad før, det var virkelig gennemført! DYGTIGE KOKKE!
Det er også nogle dygtige tjenere, som virkelig gør meget ud af deres job, og giver den bedste service. VIRKELIG RART!
Det er et meget spændende og specielt sted - og det er et meget detaljeret sted, og derfor synes jeg virkelig i skal give jer tid til at tage hen og spise en uforglemmelig middag på karrierebar.

Ps. bylivet på karriere er også fantastisk! Der er altid god musik, god stemning og virkelig gode cocktails !

Kun godt om det fantastiske karriere!

 

Fint sted..

...men det har bare så meget mere potentiale.

 

Tusind tak

Vi holdt selskab for 42 på Karriere Mad i weekenden - og havde en fantastisk aften. Alle gæster var utrolig imponerede over den specielle og lækre mad. Vi startede med stegt lyssteg, derefter økologisk gothenborg-kylling og sluttede af med rugbrødsis med pære. Det kunne smages at kokkene var fra Noma. Tjenerne var super opmærksomme og venlige - og stemningen var hyggelig. Kan på det varmeste anbefale Karriere.

 

Fantastisk aften på Karriere

Jeg var på Karriere i lørdags d. 14 sammen med 2 venner da vi ville prøve det nye koncept dernede. Vi blev sat ned ved et af deres langborde og blev givet et menukort og coctailkort og fik forklaret konceptet med små og store retter. Vi bestilte en af deres nye coctails som var fantastiske og derefter fik vi 2 små retter (jordskokken skal prøves!!) og en stor ret. Det hele smagte rigtig dejligt også med henblik på prisen. Og så foregik det hele baglæns hvilket lige rykkede oplevelsen den sidste tak op. Der var en super stemning da der blev gjort klar til natklub og lyset blev dæmpet og dj'en spillede højere. Tusind tak for en fed aften!!

 

Super!

Var på Karriere igår, Det nye køkke overraskede positivt. Helt fint koncept med store og små portioner. hvilken giver en mulighed for at komponere en menu selv. Gode råvarer i simple men spændende retter.
Mums blæksprutten for topkarakter!

 

Virkelig god oplevelse

Jeg spiste på Karriere i fredags d. 6. Det var en virkelig god oplevelse - tjenerne var vildt søde og maden fantastisk lækker og spændende. Og priserne meget rimelige. Jeg vil komme igen!

 

Meget svingende

Jeg havde aftensmad på Karriere igår for anden gang. Første gang var det i begyndelsen af Oktober sidste år, og vi syntes at maden var i top. Så da vi fik besked at vi skal ud og spise sammen med en kunstkritiker fra New York så tænkte jeg at det var en god ide at tage på Karriere. Jeg skal desværre tilmelde at jeg var skuffet med madens kvalitetet og undrer mig hvordan det kan være så svingende?? Jordskokke suppe smagte kun af hønsebouillon og svinekæberne var tæt på smagløse... Vi tager nok et andet sted næste gang vi få gæster... Der er flere restauranter i Kbh hvor jeg ved at jeg vil have en god oplevelse hver eneste gang! Karriere er desværre ikke en af dem...

 

sæt en stopper for den karriere

Opturen er slut. Det er nu på tide at skille fårene fra bukkene. Downsize, restrukturere etc. Lad mig sige det til dig: Din karriere som bar er slut. Du leverede smagløs mad til overpris. Den dyreste dårlige mad, der præsenteres i KBH. Det værste er dog din indpakning – oversmart og selvoptaget. Det er der ikke plads til, når man betaler ca. 500 kr. for 3 retter. Jeg håber, din karrierevejleder kan hjælpe dig til et sted, hvor der er bedre balance mellem evner og ambitioner.

 

Dårligt og dyrt

Jeg spiste middag på karrierebar forleden. Maden var unispireret og at serveringen på små og smarte tallerkner, kunne ikke skjule at det var et ordinær mad. Prissætningen var tilgengæld helt hen i vejret. Jeg tror aldrig jeg har fået mad i så dårligt pris-til-kvalitetsforhold.

Hvis atmosfæren så havde været fantastisk kunne man tro, det var det man betalte for. Men de ramponerede industrielle look siger mig intet og det er heller ikke en bonus når der lugter fælt.

 

Hvor ringe kan det blive...

Har nu hele tre - ja tre - gange været så dum at tage på det her såkaldte trendy sted for at feste med vennerne, for det kan jo trods alt ikke blive ved med at være lige skod-dårligt hver gang - men JO det kan det faktisk.

Ved ikke om det med vilje, at de har ansat de nok mest sure piger til at stå i garderoben. For mage til sur betjening skal godt nok lede længe efter, hvis det overhovedt kan findes! Var så dum at forslå en af dem, om de ville sige videre til barchefen eller ejerne, at det måske kunne hjælpe - både dem og de anarki, der hersker ved garderoben, at man fik indført en "check-in" og "check-out" - hvortil svaret var "du kan jo bare lade være med at komme her, hvis det er et problem" - så det har jeg tænkt mig at efterleve! Og jeg havde endda kun været 35 min. om at komme af med min jakke, tog så yderligere 40 at få den da vi skulle hjem!

Og tjah, alle jeg kan advare mod at tro på at Karriere Bar er et besøg værd, så tro mig det er det ikke - mage til ringe sted/betjening/service finder du ikke i København!

Den ene stjerne er faktisk i overkanten, men nok min jyske side der skinner igennem.

 

Tjener truede med politi

Aldrig før har jeg prøvet noget så komisk. Efter middag ønskede vi - et selskab på 8 - at betale vores regning med 4 dankort og resten kontant. Det er svært i Karriere - vi blev simpelthen truet med politianmeldelse da de maksimalt ville afregne på 2 dankort. Vi var dog villige til at modtage en politianmeldelse med et smil, hvorefter vi kunne betale som vi ville.

Enig i at maden er minimal men god. Servicen halter.

 

Kan absolut ikke anbefales

Røveri og elendig betjening. Livet er for kort til steder som Karriere. Jeg kan kun håbe, at det får en kort levetid.
Undgå for alt i verden at bestille noget mad.

 

Betjening

Da jeg besøgte Karriere for at få min morgenmad en hverdag, ventede jeg 35 minutter på at få lov til at bestille. Vel og mærke efter to henvendelser til tjeneren, der kun havde få borde at tage sig af. Derefter ventede jeg meget længe på min morgenmad, der kom før min kaffe. Senere bad jeg om ekstra brød, det tog 15 minutter. Herefter var min tålmodighed opbrugt og da ventetiden ødelagde fornøjelsen ved måltidet kan det kun blive til en langtrukken stjerne til Karriere. Kirstine

 

Betjening

Jeg har aldrig følt mig værre tilpas noget sted. Den mandlige tjener var simpelthen så uforskammet - har aldrig prøvet noget lign.

Da vi fik maden og fandt ud af det ikke ´var hvad vi havde bestilt og sagde dette rullede han øjne og kom med smart kommentar om det var os der var gal på den.

Dog var de andre ansatte søde og maden okay - da den endelig kom - men vi havde simpelthen så dårlig en oplevelse med den ene ansatte så derfor kun en stjerne.

 

Blev jeg taget ved næsen...?

Jeg er ikke helt sikker på hvad der skete i går på Karriere.
Maden smagte godt, men blev serveret i portionsstørrelser, der får smagsprøverne i Føtex til at ligne madorgier. Det er et problem at dette ikke fremgår tydeligere af kortet!
Hvis jeg skulle have haft et fyldestgørende måltid, skulle jeg have haft mindst 8 retter, hvilket til 90 kr pr ret ville blive voldsomt dyrt, og ikke i tråd med niveauet. Og nej, jeg er ikke en ædedolk og jeg overdriver ikke...
Som sagt var kvaliteten af maden ok, men hold jer fra mini-schnitzlen. Jeg tror kun den er på kortet for at tage røven på folk, der faktisk godt kan lide en god wiener-schnitzel. En mundfuld panneret kalvekød, 1/4 kartofel i skiver og 6 ærter... Jeg tror stadig kokken er flad af grin.
Betjeningen var god og opmærksom.

 

Forfærdeligt

Efter 5 minutter nyhed hurtigt havde slukket. Faktisk synes ganske steril hvilket ikke er overraskende i betragtning af at det er et gammelt kød butik. Denne tjeneste er virkelig forfærdeligt og personalet i grunden inkompetente. Jeg skulle have betalt mere opmærksom på hvor meget de fik fra mit Dankort. Her til morgen har jeg logget ind på min netbank og kan se at de opkrævede mig dobbelt om alle ordrer 4 gange! Jeg finder det svært at tro at der var en ærlig fejltagelse. Jeg vil ikke anbefale dette sted til min værste fjende.

 

Kæmpe skuffelse

Talentløst er det ord, der kommer tættest på den oplevelse jeg fik en fredag aften på Karriere. Aldrig har jeg været så arrig, efter et restaurantbesøg og jeg betegner ellers mig selv som meget roligt menneske.
Betjeningen var simpelthen under al kritik, vi blev budt velkommen af en tjeneren, en anden tog imod bestillingen og en tredje serverede maden. Deres indbyderes koordinering var mangelfuld (læs; ikke eksisterende), fra vi blev vist til bordet til vi fik lov til at bestille gik der 30 minutter og der var ikke fordi, at jeg utallige gange gjorde opmærksom på at vi var parate til at bestille. Da vi så bestilte blev det bare til en forret hver, da ingen af os var specielt sultne og bare ville have lidt let – hvilket vi også sagde til tjeneren. Efter 40 minutters ventetid fik vi endelig vores mad og portionerne var ekstrem små (omkring 4 mundefuld), hvilket der ikke er noget i vejen med. Men at man som tjener ikke nævner at forretterne er små og ikke er nok til at mætte – er simpelthen talentløst.
Yderligere fik lov til at vente 20 minutter på at betale og vi kunne sagtens have ventet længere, hvis det ikke fordi at jeg var træt af sidde og vinke til tjenerne. Derfor endte jeg med at stille mig i vejen for ham i baren, for at få regningen. Her kom endnu en kedelig overraskelse for det glas champagne vi havde startet med og som den første tjener, meget nonchalant, havde spurgt om vi ikke ville starte med kostede 110 kr. per. glas. Hvilket også er okay, men i min optik, så når man foreslår en aperitif forventer jeg at betale max. 80 kr. glasset (selvfølgelig afhængigt af stedet, men dette er jo hverken Era Ora eller lignende – hvor man kunne forvente en sådan pris).
Det er ærgerligt at få så dårlig en betjening og oplevelse, hvor man går derfra og grundæggende føler sig så grundigt taget i røven (pardon my french) – og være nødsaget til at gå videre til shawarma-bar, for at få sulten stillet.
Jeg har aldrig før skrevet en anmeldelse af et spisested før og jeg har da flere gange haft mindre heldige restaurantbesøg – men dette topper alt hvad jeg nogensinde har prøvet! Jeg kan roligt sige at jeg aldrig sætter mine ben der igen...

 

Mums!

Superlækker brunch og spændende omgivelser. Venlig betjening. Kommer helt sikkert igen!

 

vild dejlig stemning.....

Vi et par venner der har planlagt at tager ind på karriere for at fejer min fødselsdag... vildt nice stemning og nogle dejlig mennesker..mega propet men hyggeligt... der var lige lidt minus i det mega dårlig betjening af bartenderne som ik kan finde ud af at snakke pænt..VIRKELIG SKUFFET.. UDSKIFTNING AF PERSONALET KUNNE VÆRE EN IDE? Havde der været plads til at danse ,havde det bare været et kæmpe plus da live musikken var fantastisk :)

 

Fantastisk betjening

Fede omgivelser, god mad og suveræn betjening. Tjeneren var opmærksom på os hele tiden - det er langtid siden vi har fået så god betjening. Vi kommer bestemt igen.

 

Gud bevarer mit humør!

Muligvis den fattigste mad - oplevelse jeg nogensiden har haft. Betjeningen var langsom og dårlig. 3 tjenere om et bord til 2, hvor den ene tjener ikke vidste hvad den anden lavede... Tjenerne kendte ydermere ikke menukortet, og var derfor ikke i stand til, at svare på evt. spørgsmål omkring maden. Maden var længe undervejs, og smagsoplevelsen var ikke værd at skrive hjem om. Alt i alt var det en halv dyr, og en meget flad fornemmelse...

 

Karriere

Spiste frokost på karriere forleden... Dejlig mad i et godt prisleje. Dejligt med noget anderledes i en by der er totalt oversvømmet med en intetsigende cafekultur. Dog havde et uheldigt hår sneget sig i salaten, men det kan ske på selv den fineste restaurant.

Det er som om at det er svært at få en rød tråd igennem hele konceptet... som om at det lige skal have lidt tid at arbejde på. Måske skulle jeg bare tage derned om aftenen i virkeligheden.

Til MTJ textil: Om man kan lide rosenkål er en smagssag. Men det er en dansk råvare, og den er i sæson. Alene det beretter alle danske restauranter at bruge den... billig som dyr restaurant. Nu var det dig der fik serveret retten og derfor dig der kan beskrive oplevelsen. Men man skal ikke klantre et sted for at servere rosenkål... Lur mig om ikke du ind i mellem finder den på menukortet på steder som NOMA, Søllerød Kro, Kong Hans mfl.

 

Ikke for den sultne..

Serveringen har absolut oppet sig. Denne var både venlig og opmærksom. Men uanset hvor delikat, det er anrettet, er rosenkål ikke nogen særlig eksklusiv spise i min verden. (Det serveres som garniture til kalvebrislerne, der ellers kan anbefales.) Perlehønen var meget lækker, men risottoris og trøffelsauce som tilbehør ville bestemt ikke stå distancen i en blindsmagning. Desuden bliver det meget blegt at se på. Desserten er til gengæld meget delikat og den eneste af de tre retter, hvor protionen var tilstrækkelig.

 

Flot indretning og god mad - få styr på betjening og mængde

Der møder en fantastiske lamper, flotte borde og mange detaljer - en noget bar indretning, men min smag. Menukortet indeholder ikke mange valg, men nok. Et pænt vinkort og ganske billige priser på drikkevarerne. bestilte en hovedret og en dessert, begge dele var godt tilberedt og smagte godt. MEN, MEN, MEN i løbet af de par timer vi var der glemte tjenerne drikkevarer, madretter, vores desserter kom på forskellige tidspunkter, tjerne vidste i bund og grund ikke hvad de havde på menukortet og kom med forkerte drikkevarer - det sidste måske ikke underligt da vi blev betjent af fire! forskellige tjenere i løbet af det korte tidsrum vi var der - vi var cirka 20-25 der spiste og der sad vel 20 i baren og jeg vil skyde på at der var 6-8 tjenere, andre steder ville en tjener være nok til at betjene alle de spisende gæster, med kendskab til lønninger må det koste en formue at have alle dem rendende . Efter vi havde spist var vi alle sultne - nej det er ikke et dyrt sted, men portionerne var simpelthen for små - kære Hein og Hein konkurrencen på restaurantmad i det leje er alt for stor til at I kan overleve hvis I ikke får styr på betjenning og mængde af mad. slutningsvis skal det siges at der var gode drinks - måske skulle I kun satse på det og droppe maden inden I forbløder? Tre stjerner for stedet og den velsmaggende mad selv om den var knap

 

fucking dovne kleptomaner

Kære Franz Irma.
Jeg har valgt at revidere min anmeldelse, så også du kan forstå den. Det grundlæggende problem var, at man ikke holdt, hvad man lovede på karriere. Du virker i øvrigt som en person, der sætter pris på rettidig omhu, så du burde forstå min skepsis.

Kom ind i kampen fucking dovne kleptomaner! Den ultimativt dårligste brunchoplevelse OVERHOVEDET. Omvendt alkymi: kunsten at forvandle guld i form af fantastiske industriromantiske rammer til LORT. Ventede 45 minutter vores mad, hvorefter vi får at vide, at vores mad kommer om to minutter. 20 minutter senere kommer tjeneren tilbage os siger, at de mangler halvdelen af det bestilte. Vi genbestiller. Efter endnu 20 minutter får vi halvdelen af det bestilte. Alt i alt 25 % rigtige på halvanden time! Få styr på Jeres supply chain, Inco ligger ved siden af, og om ikke andet så få dog ejeren til at hente noget manchego, leverpostej og kartoffel i stedet for at vimse rundt og råbe i sin mobiltelefon med fesen engelsk accent og en computer under armen. Jeres servicekoncept er en joke, som jeg ikke engang har oplevet tilsvarende i Afrika. Ved gud om I ikke også forsøgte at bonne os for de ting, som vi aldrig fik, fordi I ikke havde dem. Kom dog ind i kampen fucking dovne kleptomaner - I har jo rammerne!!

 

510 kr for meget

Positivt: Stedet er moderne og rent. Personalet venligt og profesionelt.
Negativt: Maden er for dyr. Vi fik 2 gange kalv og 4 kopper te for 510kr. Kunne gå direkte hjem og spise igen.

 

Flot - Rastapopolos159

Egentlig havde jeg ikke forestillet mig at jeg skulle kommentere nogen restauranter på AOK, men den unge meget velformulerede bruger Rastapopolos159, får hårene i nakken til at rejse sig på mig og må lige reagere.

Det er jo med al tydelighed en dårlig oplevelse du har haft på Karriere... Udfra de tidligere anmeldelser du har lavet er du jo et meget sagligt menneske. Du kommer som udgangspunkt på de rigtige steder, hvor alt er dekadent, her tænker jeg på Restaurant Golden Prag, Brøndby Stadion og Hong Kong (iøvrigt udemærkede steder på nær Brønby Stadion). Men at skrive at de ansatte er kleptomaner, fucking... er så LAVT!! Du skulle komme ind i kampen.. du mangler opdragelse!!!

Tilsyneladende er karriere slet ikke dygtige nok til dig, i forhold til hvor du ellers kommer. MEN snak pænt!!

Har været på Karriere... og det er dejligt med et nytænkene "anderledes" sted.... DER TØR!!

 

Kejserens nye klæder

Lidt for meget særpræg uden at være originalt.

Udemærket mad - hvis man ikke vil drikke en helfaske vin er man henvist til husets vin på glas.

Serviceniveauet faldt i løbet af aftenen og ventetiden desværre ligeså.

 

FEDT sted

Dejligt med et sted der har en kanon historie og som for en gang skyld giver en som kunde en virkelig oplevelse i rummet.

Smil og service er dog altid en udfordring for personale.... selvom det faktisk er gratis. En anden ting jeg aldrig har forstået er: Bare fordi man er ejer betyder det så at man ikke behøver at ha uniform på, men kan tillade sig at opføre sig anderledes end de andre medarbejdere.

Top top fedt sted (vil bruge det meget). Glæder mig til at se ejere i rest branchen der virkelig er en del af teamet på alle planer.

Glæder mig til at komme igen!!

 

Fantastisk sted!

Et mekka af installationskunst, leveret af nogle af Europas fedeste kunstnere. Maden er ligeledes unik og super lækker. Jeg har spist der to gange. Første gang startede jeg med stegte kammuslinger i en speciel lækker gulerodsting og efterfølgende lam der smeltede på tungen, uuhmmm. Anden gang startede jeg med kalvebrisler med hjemmelavede pasta, hvorefter jeg sluttede af med en veltillavet perlehøne. Ok priser. Cool og sød betjening.
Det må være Københavns p.t. hotteste og lækreste spisested. Kan mere end anbefales!

 

fik dampet torsk til foret

fik dampet torsk til foret hvilket jeg godt kunne have undværet. Fisken havde uden tvil væres frosset, syndt da man ligger så tæt på lokale forhandlere. den porcheret perlehøn var også tør og kedelig det var typisk at den var tilberedt lang tid før den skulle severes, vi takkede høfligt nej til deserten. syndt det skulle måske mere være et galleri end et spise sted. dem der giver den gode anmeldelser må uden tvil arbejde der......

 

Karriere

Konge sted, den bedste indretning der er set i KBH ever. God mad og giv Karriere nogle uger til at finde ben at stå på. (til Rastapopolos).

 

En fantastisk oplevelse

Giv dog stedet en chance! De åbnede torsdag og har haft tusinde gange flere besøgende end beregnet. Jeg havde en fantastisk oplevelse, da jeg spiste middag der lørdag aften. Maden var super, stemningen til fest og farver, drinks'ene skønne som altid Emil og servicen helt i top. Selv toiletterne var en anderledes og super cool oplevelse. Der er virkelig tænkt over tingene, og jeg er sikker på, at Karriere bliver et nyt kult og yndlings gå-i-byen sted for mange. Pøj pøj med det og tak for en fantastisk oplevelse Lærke. Vi kommer snart igen :o) Mange hilsner M&M

 

brunch på en grå søndag

Jeg elsker muligheden for selv at sammensætte maden, det er et klogt koncept. Som på de fleste brunch steder mangler der dog også her muligheden for grønt til maden (gulerodsstave kan gøre det). Tag en varm trøje på, der kan godt være chilly i de kølige slagteriomgivelser.
Her er absolut en sjov og anderledes rumoplevelse, opmærksom betjening og dejlig brunch, så Karriere har fuldt fortjent 4 - 5 stjerner.

 

God mad, men resten halter lidt....

Spiste på Karriere i weekenden, og selv om designet og møblerne er lækre så virker lokalet en smule for koldt og lidt for "beton agtigt" i forhold til pris niveauet. Tjenerne var enormt søde, men virkede ikke som om de avde det store overblik. Vi kunne ikke få vores Tapas, men valgte istedetfor af det lidt sparsomme udvalg på hovedretterne. Men da både man og vin kom, i øvrigt rigtig hurtigt - så smagte det himmelsk, og var hver en krone værd. Alene for maden og vinkortet besøger jeg gerne Karriere igen, men for hyggens skyld og location så bliver det nok et andet sted.

 

Benhård start..

Kære Rastapopolos 159...
Jeg beklager meget din oplevelse på Karriere idag,
vi forsøgte at gøre det så godt vi kunne, men blev løbet fuldstændig over enden...da det meget overraskende (men heldigvis) væltede ind med glade brunchgæster fra morgenstunden.
Der er nok af undskyldninger, en kaffemaskine der går ned, dankort stopper fra tdc's side i hele københavn mm. Men det er slet ikke det vi vil, det SKAL fungere og det gør det fra imorgen søndag....Promise.
Venlig Hilsen
Lærke
(Ps. Inco lukkede kl. 13.00 ellers var jeg løbet)

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media