Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 23/07/14

Karma Sushi

Karma Sushi

Peder Skrams gade 15
1054 København K

Åbningstider

Søn-tors: 17-22
Fre-lør: 17-23

Kontakt

32202223
 

Køkkentype

Asiatisk

Sushi

Måltider

Middag

Atmosfære

Nye steder

 

 

 

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR

Karma Kannon slog dørene op i foråret 2012 med en mission om at udfordre det, indehaverne selv betegner som en overflod af ”mainstream sushi” i København. Her skulle der fråses med de dyreste råvarer som østers og foie gras under betegnelsen ”gourmetsushi”.

I efteråret 2013 flyttede de vildeste, gastronomiske udskejelser med over i Karma-kædens nye, chikke hovedsæde i Hovedvagtsgade 8, hvor storebroderen Karma Fudaraku indtog lokalerne fra det hedengangne Alex Sushi. I den forbindelse droppede man også tilnavnet Kannon til fordel for det mere mundrette Karma Sushi. Men adressen er den samme i Peder Skrams Gade, og Karma Sushi har i samme omgang fået et nyt menukort med fokus på enkel men stadig eksklusiv sushi, hvor gæsten også får større råderum til selv at sammensætte sit måltid.

Du kan dog også roligt overlade fiskevalget til de erfarne sushikokke, som sammensætter menuer for et par hundrede kroner og opefter. Glæd dig til superfrisk kongekrabbe, blodrød tun og silkebløde kammuslinger – på Karma Sushi går man ikke på kompromis med ingredienserne, og resultatet bør kunne tilfredsstille sushikenderen såvel som nybegynderen, der mere er til helt simple, klassiske bidder. Et godt eksempel på kombinationen af det enkle og eksklusive er Baerii kaviaren fra Rossini, der serveres med avocadocarpaccio, crunch og avocadocreme (148 kr.).

Karma Sushi ruller derudaf efter den Californiske sushitradition, hvilket involverer bl.a. flødeost og forskellige typer dressinger og cremer. Her er man ikke bange for at eksperimentere med et væld af toppings på rullerne, spændende teksturer og uventede smagskombinationer. Hele menukortet fås også som take away, ligesom på de originale og svært populære Karma-restauranter i Aarhus, Aalborg og Frederikshavn. Skrønen om, at Københavnere ikke har overskud til jyder til hovedstaden holder i hvert fald ikke vand på denne adresse, der på kort tid er blevet et hot spot for byens mange sushi-holikere.

Indretningen er i høj grad rå og skandinavisk med skov-teksturer på væggene og langborde omgivet af Arne Jacobsens klassiske stol "Liljen". Det nordiske design tilføres derefter et eksotisk snert i form af levende lys, bløde tekstiler og farverige sushikompositioner.

Karma Sushi har plads til ca. 40 spisende gæster.

Brugeromtale
Oprettet af: Nanna Bech Holme 23. feb 2012
 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Spar 20% hos vinderen af Byens Bedste billige spisested 'Mon Amour' med AOK kupon

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Den ringeste service i KBH

Først blev min miso suppe serveret uden tofu efter 25 min ventetid.. Det var en skål suppe fond uden noget fyld. Da jeg spurgte tjeneren hvor tofuen blev af, svrede hun at de er løbet tør for det? Flot hvad med at informere mig om at jeg betaler 88 kr. for noget jeg slet ikke får?
Vi bad om ekstra tallerken fordi der manglede at dække op til en mere. Den opdækning kom aldrig!
Vi blev selvfølgelig ikke mætte af menuen og vil bestille mere, men selvfølgelig var det umuligt at få kontakt til tjenren når hun bare hang i baren. Vi endte med at bestille take away i baren og vil ikke være der længere, da man tydeligvis ikke føler sig velkommet.
Det eneste plus var heldigvis deres sushi. Det smagte FANTASTIK! Vi var der for kun 2 uger siden.

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester