Asiatisk
Sushi
Middag
Nye steder
Københavnerne er vilde med sushi. Det har fået den nordjyske sushi-kæde Karma Sushi til at åbne en restaurant i hovedstaden i Peder Skrams Gade, der ligger i kvarteret Gammelholm bag Kongens Nytorv.
Karma Sushi kalder den københavnske filial for gourmet-sushi og har givet den tilnavnet Kannon, som i den japanske buddhisme er medfølelsens gud.
Menukortet er fusionsinspireret, hvilket især ses på Karma sushis store ruller. På det første menukort var Karma Sushis snacks både inspireret af Japan (sashimi og østers i tempura-dej), af Indien (vi formoder, at de mener de indiske chips-agtige brød ved navn papadums, når de i menukortet skriver sprøde pompadum-skiver ), og af Vietnam (sommeruller med jomfruhummer, agurk, kinaradise og spicy sesam).
For- og mellemretterne var stort set alle tilberedte, som f.eks. let flamberet laks og miso-hummersuppe.
Karma Sushis nIgiri-stykker er i den californiske fusionstradition, hvor der ofte bliver brugt flødeost og en japansk type mayonaise, og foruden tun og laks kan du få både hestemakrel og multe og havbars.
Gunkan - små skibe af risbund med ræling af tang - kan være ladet med upasteuriserede ørredæg eller havtaskelever, ligesom udvalget af sashimi (sushi uden ris under) også tæller hestemakrel og havtaskelever.
Priserne ligger i den høje ende af sushi-restauranterne. Regn med min 250 kroner for en lille menu eller 700 kroner, hvis du siger Omakase til kokken, der betyder noget i retning af: Giv mig det bedste, du har i dag.
Karma Sushi åbnede 1. marts, hvor der får lå en koreansk restaurant.
Læs også
Københavnerne spiser dobbelt så tit sushi som jyderne
Prøv også
Sticks'n'Sushi på Tivoli Hotel
Alex Sushi i Hovedvagtsgade
Så er det i morgen, at KarmaSushi åbner sin første restaurent i København. Personligt ser jeg meget frem til dette, da jeg i forvejen kender konceptet fra Karmasushi i Aalborg. Denne gang med hyggelig atmosfære i skønne lokaler i Peder Skrams gade, hvor restaurenten i Aalborg, primært er take-away. Så til alle sushi-elskere, vil jeg anbefale jer denne oplevelse. Maden er fantastisk - intet mindre!
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Hold nu op for en smags oplevelse udover det sædvanlige!
Det er uden tvivl det bedste sushi i Kbh, som jeg har smagt!!!
Helt igennem fantastiske, udfordrende, kreative og overraskende smage serveret på en måde så øjet også bliver tilgodeset:) Vi var der fredag d. 5. april og er stadig høje over oplevelsen, som vi i flæng har rådet familie og venner til at prøve. Vi var så heldige, at købe en menu via foodie.dk, så den normale pris på ca 500,- pp. blev nedsat til 330,- pp. og så er der jo pludselig også råd til nogle overordentlig lækre drinks og noget vin, når man er studerende, som både min kæreste og jeg er det. Vi blev anbefalet et glas Riesling, som passede perfekt til maden og startede en Karma Liquid og en Singapore Sling, begge flot serveret og virkelig lækre. Karma Liquid er helt sikkert en vinder! Tjenerne var utroligt flinke og interesserede i at fortælle mere om råvarer og ideen bag Karma Kannon, og gjorde os opmærksomme på,at vi bare skulle spørge, hvilket vi gjorde:) Så det med at servicen er i bund kan vi på ingen måde nikke genkendende til!
Vi gik derfra med en fantastisk mad oplevelse på niveau med flere af Kbh's gourmet og Michelin restauranter og følte os både mætte i mave og sjæl. For det er lige præcis det Karma Kannon handler om - en oplevelse for krop, sanser og sjæl.
Fuld score til Karma Kannon for sushi og for oplevelsen som helhed. Vi takker for en fed fed aften!:)
Peter & Lykke
Man kan ikke sætte en finger på deres mad feber helt igennem fantastisk. Dog var mængden over 2 timer alt for lidt, vi gik sultne derfra..
Dog synes vi servicen er i bund pernsonalet virker ligeglade som det bare skal overståes
Lokaler og indretning rigtigt hyggeligt havde servicen været der og mindre tid mellem retterne havde det været en rigtig god oplevelse
Vi var på Karma Kannon i går. Mad og betjening er ok.
Men drikkevarer er helt urimeligt dyre, - en flaske vand koster 69 kr !!! , og det er ikke muligt at bestille noget andet ved siden af, heller ikke et almindeligt glas vand eller en kande postevand.
Dvs. lige gyldigt om man har købt - også temmelig dyre til kvaliteten - vine hos dem, f.eks. en jævn vin som de sælger for for 450 kr. så kan du stadig ikke få lov til at bestille eller købe almindeligt vand, - altså undtagen ved at give 69 kr. for en flaske vand. Der så hævdes at være tilført særlig smag af agurk m.m.m., men som nu nu bare smager af helt almindeligt koldt ( og dyrt ! ) vand.
CN.
Hold nu op . . . hvor var det udsøgt og lækkert.
Vi har igennem årene spist på rigtig mange rigtige gode sushirestauranter men Karma Sushi slår dem alle.
Vi valgte en omgang edemame bønner og kongekrappe til forret og så den klassiske menu for to med 30 stykker.
Inden forretterne kom på bordet fik vi to små "starters" - indbagt jomfruhummerhaler og en super lækker salat med lynstegt tun. Begge dele var yderst velsmagende.
Derefter kom vores bønner og krappen. Mums.... især de 4 forskellige dressinger, som fulgte med krappen fik vandet til at løbe i munden. Så startede menuen - og nej det hele komme ikke ind på en gang - menuen blev serveret lidt efter lidt over 7 omgange. ALT var delikat og yderst velsmagende. Der er tit, når vi spiser en færdig sammensat menu, at man tænker, at den ene eller den anden var bedst og hvis vi skulle spise der igen, vil jeg nok udskifte en rulle ... men NEJ - der var INTET jeg ville have udskiftet eller have været foruden.
Det eneste jeg ville ønske var, at min mave var lidt større, så jeg kunne spise bare lidt mere.
Prisen? Lidt dyrere end andre "normale" sushisteder (689,- for 30 stk. menuen) MEN bestemt ikke dyrt, når man tænker på, hvor super lækkert det hele var. 6 velfortjente stjerner til Karma fra mig.....
Besøgte Karma Kannon onsdag d. 11/7 under et besøg i Kbh. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige. Super god og venlig betjening med styr på vejledning gennem det lange menukort. Skøn atmosfære med mange stearinlys og enkle blomster. Kvaliteten af deres sushi er helt i top. Dejlige friske ingredienser og en smagsoplevelse langt ud over det sædvanlige. Kan ikke anbefale det nok.
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.