Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/08/14

Kaffedysten: AOK anmelder Original Coffee

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
God kaffe og forrygende service kendetegner café-oplevelsen i Illum.

Drengene fra Original Coffee har taget en lyntur op gennem den københavnske kaffescene på ganske få år. Den første filial åbnede i Illum i slutningen af 2012, og i dag har kæden i alt fire caféer. Både i 2013 og 2014 har AOKs brugere stemt Original Coffee frem til en sejr i afstemningen om Byens Bedste Kaffe, og forventningerne er derfor høje.

Da vi besøger caféen på fjerde sal af det gamle varehus, slår det os, at der næsten er samlet flere mennesker i kaffebaren end i resten af bygningen til sammen. Godt tegn. Vi bestiller ved disken og finder et enkelt ledigt bord, da der ellers er fyldt op både inde og ude på de smalle og smukke terasse-afsatser med blomster og caféborde.

Tjeneren kommer ned med kaffen, og da vi spørger ind til bønnerne oprindelse, får vi en fin fortælling om både dyrkning, kvalitet og smagsnoter . Konceptet er dog ikke mere nørdet, end at kaffen kommer fra danske Kontra Coffee. Sagt med andre ord er Original Coffee altså ikke så langt inde i processen som The Coffee Collective, hvor sorterne håndplukkes af kæden selv og forklares for gæsterne ned til mindste detalje.

Filterkaffen fra Kenya er frisk med en god syre, og efterlader en dejlig, frugtig smag på tungen. Espressoen, som skulle være "rund og sød" er derimod meget syrlig, men hverken "brændt" eller harsk. Sidst men ikke mindst sidder latten lige i skabet, som man siger. Fyldig og blød krop men stadig med solid kaffekraft, og så er mælken er steamet til en helt perfekt temperatur.

Original Coffee serverer alt i alt virkelig lækker kaffe, som både kan nydes af dødelige kaffeelskere og mere nørdede entusiaster. Selv om caféen i Illum måske ikke er kædens hyggeligste, er service og stemning alligevel langt over middel. Fem solide kaffestjerner.

Hvor meget: Dagens kaffe 30 kr., stor café latte 37 kr. og dobbelt espresso 25 kr.

Læs mere om Original Coffee på AOK her.

Denne anmeldelse er en ud af tre, som til sammen danner Kaffedysten.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

AOK Tjenester