Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Kafe Kys

Der er næsten altid mennesker på Kafe Kys. Bøjet over rygende kaffekopper, en fadøl og en af deres populære lune sandwiches. Cafeen har et knaldrødt cocktailkort med for eksempel Harvey Wallbanger, Tom Collins og Darva.
På trods af sin centrale placering på Strædet kommer de samme gæster igen og igen på Kafe Kys. I koldere tider virker de tilduggede ruder dragende for forbipasserende.

Der hygges, snakkes dagen lang over de små cafeborde, og hvis der også skal kysses, kan man hente inspiration fra nogle af de indrammede kys, som hænger på væggen.

Publikum er hovedsagelig unge, der er mange studerende og mennesker, der arbejder i nærheden. Stedet fyldes gerne til bristepunktet omkring frokost og efter arbejdstid, hvor venner og veninder mødes over en kop rygende kaffe, en fadøl og måske en af deres populære lune sandwiches.

Den seneste nyhed på Kafe Kys er det knaldrøde cocktailkort med for eksempel Harvey Wallbanger, Tom Collins og Darva. For nu skal Kyssekafeen nemlig også være et af mange hippe gå i byen-steder. Fredag aften er allerede stor, og rygterne spredes hurtigt. Og så er vi i øvrigt mange, der er blevet enige om, at der er flest søde piger på Kafe Kys.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

chailatte

Super hyggelig café med en god stemning og meget københavner agtig. Både hyggeligt inde og udenfor.
Deres chailatte og kaffe er fantastisk god!

 

Fedt sted, god atmosfære,

Fedt sted, god atmosfære, god betjening og de bedste nachos :-)

 

Krabbesandwichen er lækker

og kaffen er god!

 

Kafé Kys er en super

Kafé Kys er en super hyggelig café med en dejlig atmosfære og fin betjening. Deres kaffe er virkelig god og sandwichen med artiskok creme er fantastisk! Klart et besøg værd!!

 

Jeg vil gerne fortælle om min oplevelse på Cafeén: -kafekys. Jeg var på støgtur for at shoppe med veninderne. Der var vildt mange mennesker og vi trængte til at få lidt at spise et hyggeligt sted. Vi spurgte nogle tilfældige på gaden om de kunne anbefale et sted og de sagde så kafe kys. Det lå på en lille sidegade til strøget og der tog vi så hen. Jeg må sige at det er et af de hyggeligste steder jeg endnu har været i København. Betjeningen var i top, super friske og glade medarbejder, maden vi fik smagte fantastisk og så også sådan ud. Vi blev endda hængende og drak cafelatte bagefter og kaffen var en hel oplevelse for sig selv. Det hele var virkelig lækkert, god oplevelse. Vi kommer helt sikkert igen...

 

Før i tiden var Kafe kys et sted hvor maden var lækker og kaffen + betjeningen i top. Nu var jeg derinde forleden og købte en cosmopolitan, den smagte helt vildt dårligt (for meget af roses lime), derudover spildte den der serverede den på mit bord! hvad er meningen, man skulle tro at når der var et drinkskort at man så i det mindste ku servere en ordentlig drink, nu da man betaler dyre domme for dem..jeg vil ikke anbefale nogen at købe drinks hos kafe kys, da det er meget uprofessionelt!

 

Jeg var inde på Kafe Kys for nogle uger siden og fik den tørreste kedelige sandwich og min kaffe blev glemt af to piger som egentlig ikke så ud til at have meget andet at lave..så jeg anbefaler ikke kys på nogen måde! man kunne ligeså godt gå på hoppes.

 

Stedet svingede meget for et par år siden,- specielt betjeningen,-men der er strammet op. Dejligt!

 

Kom forbi "Kafe Kys" en morgen i sidste uge og skulle lige have mig en morgen Latte, det var ret tidligt og Cafeen var vidst faktisk ikke helt åben endnu. Jeg gik ind og ville ikke presse for meget på da de muligvis ikke havde åbent og forventede vel egentligt at blive sendt på porten!! Men til min overraskelse blev jeg mødt af en utrolig frisk og morgen glad herre bag baren som ikke alene var ekstraordinært service orienteret, men også producerede en helt suveræn Latte!! Absolut top klasse! Efterfølgende har jeg fortrudt at jeg ikke fik givet min ros til manden bar baren - det skulle hermed være videregivet til Kafe Kys og andre kvalitets bevidste kaffe elskere..

 

Super hyggeligt sted. Jeg fik en vildt lækker krabbe sandwich og det er ikke særlig dyrt. Perfekt stemning og central placering. Kan varmt anbefales.

 

Jeg spiste der med nogle klasse kammerater. Jeg anbefaler kraftigt deres nachos, de smager virkelig godt. Det tog omkring 15 min før vi fik dem, men til gengæld bliver man altså mæt med det stor tallerken... :-)

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media