Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Kafé Kapers

  • kafe kaspers Foto: Jeppe Michael Jensenkafe kaspers Foto: Jeppe Michael Jensen
På Østerbro Torv ligger en kubeformet cafe af glas og træ. Her er masser af pladser udenfor, men er aftenen kølig kan du sidde lunt bag glasset og se himlen skifte farve, mens du spiser tapas.
Som et drivhus af rette linier i glas og ædle træsorter ligger Kafe Kapers på Østerbro midt på torvet ved Østerbrogade mellem Parken og Iso. Den gennemsigtige kube giver læ for mange pladser udenfor med sol fra morgen til aften, hvor du kan slukke tørsten med diverse udenlandske øl.

Når dagen svinder, og himlen skifter fra pastel til dybblå Kodakcolor, tændes det gyldne lys i baren, der virker på mennesker, som lys tiltrækker myg i mørke. På de kølige aftener kan du her sidde lunt bag glasset og fortælle historier og drikke vin, hvis aftenluften er kølig.

Betjeningen er lidt sparsom. Du bestiller i baren, og det kan kræve stor tålmodighed i lørdagsbrunchtravlheden. Drikkevarer bliver du også ofte bedt om at tage med ned til bordet eller udenfor.

Som cafeens navn antyder, dukker de store grønne kapers op flere steder på menukortet, som har moderne fortolkninger over sandwich, salater, suppe og tre hovedretter. Tapastallerkenerne har fusionsagtige smagskontraster som f.eks. kalvefilet med mynte, chili og abrikos. Derudover er der fem hovedretter at vælge imellem.


Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Burger uden livsgnist

Var en tur omkring Café Kapers - gik målrettet efter en burger - betjeningen var god - men så kom burgeren. Brødet virkede utilberedt, det var blødt og uristet, som om det kom direkte fra posen. Burgeren var så kold at jeg overvejede at lade den gå retur, det var tydeligt den havde stået eller ligget for længe, den smagte af ingenting og uden salt og peper på bordet forsøgte jeg at genoplive den med mayo. Kødets kvalitet herunder stegningen var heller ikke tilfredsstillende, den manglede generelt liv! Tilbehøret var kartofler de var ok, salaten var 2 skiver agurk, 1 skive tomat og et lille salatblad. Ikke en go opleve, desværre. Surt at GoMad på Østerbrogade var lukket idag !

 

Ikke rigtig godt

Vi var tre, der i dag besøgte Kafé Kapers, og det var en blandet fornøjelse.
På plussiden tæller en fin betjening af pigerne. Også vores burgere var gode.
Desværre var der også minusser, for tilbehøret til burgerne var ringe. Kartoflerne var kolde og grøntsagerne var ikke skåret for nylig.
Toiletterne er decideret ulækre, rengøring er ikke en udpræget disciplin på Kafé Kapers.

 

ingen stjerner

meget, meget, meget dårlig service..

 

Hyggeligt, billigt og god mad

Vi er kommet der nogle gange nu og er blevet positivt overrasket hver gang.

Vi startede forsigtigt med varm chokolade. Den var stor varm og lækker. Næste gang skulle vi prøve the og vi blev overrasket!!! POSITIVT
De havde fået nye The, så vi fik en lækker hvid the, der smagte rigtig godt.

Sidst vi spiste der fik vi bl.a. tomatsuppe, MUMS - godt krydret, vel tillavet og smagte af tomatsuppe. Bagefter fik vi en skaldyrssalat. Stor lækker og med masser af skaldyrsfyld - BILLIG TIL PRISEN.

Betjeningen er altid god og hurtig.

 

Frygteligt

Har aldrig prøvet noget værrere, elendig service, absolut det væreste mad jeg nogensinde har smagt, som resulterede i at jeg var syg i et helt døgn...

Kan bestemt ikk anbefales!!!

 

Fantastisk service...

Jeg var på Kapers forleden og var så glad for den rigtig gode service, vores kvindelige tjener gav os! Jeg er ked af at se at der er så mange negative kommentarer herinde, for min oplevelse var slet ikke noget i nærheden af dette. Vores tjener var rigtig god til at give os en stor portion af hendes opmærksomhed, men stadig at holde overblikket over resten af caféen og give de andre gæster den samme gode service. Tak.

 

We were NOT amused

Selv på en halvtom efterårssøndag formåede Kapers ikke at levere hverken ordentlig betjening, eller mad, der levede op til prisen. Min laksesandwich til 100 kr., var i virkeligheden en halv durrumbolle med fire skiver laks og lidt salat. Det tog betjeningen 20 minutter at fylde tre glas med soft drinks og lave en kop latte og først i anden omgang lykkedes det at ramme rigtigt med alle tre bestillinger. Så skulle der så lige yderligere to forsøg til, før vi alle tre havde det nødvendige bestik. Det gik er så 45 minutter med. Næste gang jeg skal have kapers, køber jeg et glas i Netto.

 

DÅRLIG SERVICE

Har aldrig oplevet værre service. Er blevet glemt 2 gange til en brunch. Ventede i 45 minutter. Først da vi havde talt med 3 forskellige tjenere kom maden. Da man så siger "I kan jo altid give os en ny kaffe, som for længst er drukket" bliver der bare kigget underligt på én. Samtidig havde dem ved nabobordet ventet 40 min på deres kaffe. Det er virkelig til grin!!

 

Det er blevet en silo istedet for en hyggelige café!!

Længe skal man lede efter så dårlig betjening og så er kvaliteten dalet kraftigt. Kedelig brunch med diskount pålæg´og daggammelt tørt brød. Fik beskidt teske til min græske yohgurt og fik at vide, at hvis det var på forsiden af skeen jeg havde opdaget snavs, så var det sådan de så ud!!!Men så "heldig" var jeg ikke. Min ske havde gamle madrester på "bagsiden". Ret ulækkert!!!!!! Okey, så henter jeg en ny til dig, var beskeden! Nå, er kommet ret tit på Kapers før og i går var bare sidste gang!

 

BLIV VÆK, HELT FORFÆRDELIGT!!!

Kapers er nok det absolut værste sted jeg nogensinde har besøgt i København, ALT var dårligt.. Utrolig flabet service, meget meget dårlig mad, jeg vil sige pinligt at serverer det, ulækre fedtede borde, snavset service etc.....
Har aldrig fået en værre burger end den på Kapers, tør kedelig "burgerbolle", et slattent salat blad og to agurker var indholdet i den, ved siden af lå nogle små kartofler som var søppet ind i købe pesto, ADR! Beder "tjeneren" om lidt løg til min burger, får svaret "der hører ikke løg til vores burger" lige netop derfor jeg spørger efter det.... Får så svaret "vi har kun røde løg" Jeg ytrer at det er endnu bedre med et smil på læben. Får så at vide " du skal betale 8 kr" Helt fint siger jeg og "tjeneren" ruller med øjnene og går ud i køkkenet. Jeg spørger om hun kommer ned med det og får svaret "du skal da betale først" Betaler 8 kr og får to løgringe!!! Helt ærligt hvad sker der lige......
Hvis i vil have en god cafe oplevelse så gå udenom Kapers.
Hvis ejeren læser med så anbefaler jeg at i ansætter folk der ved hvordan man opfører sig i service faget(der var en ny ung fyr som var utrolig sød han skal ha ros) Endvidere har i et seriøst problem med jeres mad, i burde ansætte en ny kok og bruge bedre råvare...
Ingen stjerner herfra.

 

Dyrt cafeteria med trist mad og dårlig betjening

Jeg har flere gange kørt forbi Kafe Kapers og tænkt: det ser hyggeligt ud, det må jeg prøve. Og forleden gjorde jeg netop det. Kafe Kapers har en helt fantastisk beliggenhed på Østerbro, hvilket burde blive honoreret med lækker mad og god betjening. Men nej. Betjeningen er en selvhenter, maden mangler i den grad kærlighed og der bliver snakket privat istedet for at betjene kunder. Priserne er utroligt høje i forhold til kvaliteten - et par priseksempler er: et stort glas sodavand til 49 kroner (!) serveret i et skåret og snavset glas, en pariserbøf til 128 kroner som var en gennemstegt bøf på en tarvelig burgerbolle, med tørre grøntsager. Til gengæld var der lidt af det. Og da der var mayonnaise på den sandwich der specifikt var ønsket uden mayonnaise, tog det en længere samtale med 2 ansatte, og ventetid på 25 minutter, førend det var ændret. Da sandwichen kom tilbage manglede der flere ting der stod på menukortet.
Jeg er målløs. At det er muligt at forvalte en så god beliggenhed, så dårligt. Der er i sommermånederne plads til i omegnen af 250 siddende gæster, og der insisteres på selvbetjening i baren. Stedet kunne laves så hyggeligt, og det kunne være en pengemaskine for ejeren, hvis man gad. Men istedet har København fået et trist og intetsigende cafeteria på Gunner Nu Hansens plads. Never again. 0 stjerner.

 

Pastaret varmet i mikroovn med hårdtbrændt ost....

Jeg fik en omgang kedelig pasta med en udefinerbar sauce, som blev kaldt Alfredo" - trist oplevelse...den sparsomme ost, der havde været i kontakt med mikrobølge strålerne var blevet hård..men værst af alt fik jeg sådan en omgang dårlig mave af maden...øv..der kommer vi ikke igen!!

 

Har været der flere gange i hverdage - Jeg var meget tilfreds

Jeg fik lov til at mikse deres vegetar og carnivore brunch. Så jeg fik det bedste af begge verdener. Pølser, Bacon, Hummus, Artiskokpure, oliventapanade, frugt, og andet godt. Og alt var meget lækkert.
Måske er forskellige at vi er kommet på hverdage, hvor der ikke har været så meget pres på., istedet for weekenderne hvor meget få steder som serverer portionsanrettet brunch kan brillere.

 

Meget svingende kvalitet - Nu elendigt!

Besøger ofte Kapers og haft mange blandede fornøjelser. Nogle gange ved brunch buffet har alting været super - både mad og betjening. Andre gange især ved travle aftener har vi oplevet meget forvirret og tenderende uhøflig betjening. Nogle gange er maden rigtig god og velproportioneret - andre gange virkelig dårlig. Nogle gange er rødvinen virkelig for kold og andre gange nærmest lun. Alt i alt så er de dårlige oplevelser nok flere end de gode. Desværre.

Status September 2009: Kvaliteten på Kapers er droppet til et historisk lavpunkt. Maden er ærlig talt elendig. Måske stadig et sted til en hurtig kop kaffe eller for at nyde en øl og beliggenheden, men alt andet bør ærligt talt undgås. (ville have fjernet den sidste stjerne også, men det var ikke teknisk muligt).

 

En ualmindelig trist oplevelse

Søndag skulle brunchen indtages sammen med gode venner og efter velgennemført løbettur på Kafé Kapers, der lokkede med sin fine placering og et vejr der mindst skulle have 6 stjerner.
Men AK! Vi blev godt nok advaret om at der var en halv times ventetid på maden. Men det var ok - hvad der ikke var ok var, at maden først ankom efter 1 time og ti munutters vente tid. At maden kom af to omgange gjorde ikke oplevelsen bedre - tværtimod.

Havde anretningen så været fantastisk så kunne det have kompenseret lidt. Men med mad af medium kvalitet, konfliktsky betjening og lidt cafeteria agtig betjeningskoncept så kan sådan en oplavelse kun bedømmes som voldsomt skuffende!

ØV ØV ØV! 0-stjerner!

 

De har sol!! Og intet andet.

Cafeteria på østerbros bedste beliggenhed!Så ærgeligt. Det eneste sted i Kbh hvor du skal stå i kø for at bestille din mad og betale med det samme! Og det kan du så gentage hver gang du ønsker at bestille noget!! INGEN bord betjening. Ligegyldig mad og dårlig betjening. Men prisen er den samme som på en rigtig cafe!! Sørme ærgeligt da det er en go solspot midt på østerbro. Så hellere Thyges kro overfor eller svanemølle hallen, der dog ikke har sol!!!

 

Tørt....

Er lige flyttet til Østerbro og måtte derfor prøve flotte Cafe Kapers på en højhellig tømmermandslørdag. Det var dog en meget skuffende oplevelse. Først og fremmest var der 40 minutters ventetid på de burgere, jeg og to kammerater bestilte. Dette var i og for sig okay, da vi blev oplyst om det ved bestilling. Dog vakte det hos mig undren, da jeg så mindst to mand på arbejde i køkkenet, og kun ca 1/3 af cafeens pladser besatte. Den burger, der lang om længe blev sat foran mig, var til gengæld den klart kedeligste og tørreste burger, jeg nogensinde har fået. Bøffen var stegt tør og grynet, bollen var ikke tilberedt, og tilbehøret bestod af et salatblad, et par skiver agurk og tomat samt en håndfuld kartofler i en eller anden form for pestoolie, der klart var det mest eksotiske indslag på den tallerken. Dette indlæg er for at advare folk om denne burger, jeg har også talt med andre, der har samme indtryk. Det MÅ være muligt at lave lidt mere ophidsende mad for de 120-130 kr, jeg betalte for burgeren, for det her var tørrere og kedeligere end oblater.

 

Ovnen fungerede ikke

Kafé Kapers har nok haft bedre dage.I lørdags d.16.08.08 kunne vi ikke spise suppe, fordi de ikke serverede suppe om sommer. (det kunne vi ikke læse på hjemmesiden eller på menuen). Så derfor valgte jeg Nachos, men det kunne jeg heller ikke få, da deres ovn ikke fungerede! Kartoflerne til burgerne var derfor heller ikke mulig. Jeg kan ellers anbefale deres gulerodskagen, den var super!

 

hyggelig!

jeg oplevede ikke kafé kapers som et sted med dårlig betjening. har ikke smagt noget af deres mad, men der var hyggelig stemning hver gang...

 

Lækker frokost..

Efter 3-4 besøg på Kapers, kan jeg stærkt anbeale deres frokost menukort, især laksesalaten..uhmm

 

ELENDIG betjening..

Seriøst tøser, hvis I ikke kan finde ud af at yde service så find et job i en anden branche.. Jeg er så træt af flabede tjenere som jer.. Jeg arbejder selv på restaurant og ville ALDRIG behandle gæster som I gør.

 

Dårlig betjening

Jeg kan kun hoppe med på vognen om dårlig betjening på Café Kapers. Uengagerede tjenere der stresser lidt for meget over deres få indendørs pladser på kolde dage.. Man bliver nærmest smidt ud før man har sat sig. Der har jeg ikke lyst til at komme igen.

 

sTEDET ER RIGTIG HYGGELIGT. KAFFEN ER GOD OG HVAD DU KAN FÅ ER GODT. MEN DET SKAL LIGE SIGES AT ET GODT CAFEBESØG HER DE SIDSTE PAR GANGE ER BLEVET FORRINGET AF NOGLE LIDT DÅRLIGE TJENERE.
UNGE PIGER DER VAR NÆRMEST UHØFLIGE.
dE VIRKEDE VED BESTILLING EN SMULE SURE OG MAN MANGLER HELT SIKKERT NOGET VENLIGHED SMIL VARME OG IMØDEKOMMENHED DER ELLERS VILLE PASSE STEDET SÅ GODT DA ALT ANDET FAKTISK ER I ORDEN.
dESVÆRRE MÅ DET SIGES AT DET UDELUKENDE ER DE ANSATTE TJENERE DER GØR AT DET IKKE UDELUKKENDE HAR VÆRET NOGLE GODE OPLEVELSER AT KOMME HER.
dET VIRKER OGSÅ UTJEKKET NÅR MAN FORNEMMER NOGET INBYRDES IRRITATION TJENER OG KØKKENFOLK IMELLEM DET VIRKER LIDT UPROFESSIONELT.

 

Et cafebesøg der skulle have været rammen om en hyggelig sammenkomst for 3 veninder, som ikke havde set hinanden et stykke tid, men som blev en stor skuffelse – ikke på grund af maden (selvom portionerne var - prisen taget i betragtning – meget små, men på grund af personalets manglende føling med, hvad der er god etik.
Vi havde dagen før reserveret bord til kl. 17.00 og da vi var i gang med maden, kom en af serveringspigerne hen til os og spurgte, hvornår vi regnede med at være færdige, da de desværre havde lavet en fejl og taget 10 personer ind, som der ikke var plads til. (Måske skyldes det, at vejret jo ikke ligefrem viste sig fra sin bedste side, og disse 10 personer skulle måske have siddet ude, hvilket af gode grund ikke kunne lade sig gøre). Vi gjorde pænt opmærksom på, at vi ikke var færdige og fik så at vide, at vi da selvfølgelig så bare skulle blive siddende – TUSINDE TAK.
Da klokken nærmede sig 19.00 fik vi igen besøg af serveringspersonalet, som proklamerede, at de havde solgt ”vores bord” til et andet selskab, så vi skulle gøre os færdige !!!!!! Jeg var ikke – ved bordreservationen – blevet gjort opmærksom på, at hvis vi ville komme, så skulle vi altså gå inden kl. 19.00. Selvom den unge pige undskyldte mange gange, fastholdt hun trods det, at bordet nu en gang var reserveret til anden side. Jeg kan ikke – med min gode vilje – forstå, at man kan behandle sine gæster så uforskammet. Det er da helt sikkert, at her kommer vi ikke igen, og anbefaler det heller ikke til andre – tænk hvis de skulle være ude for det samme som os, og måske blive henvist til at spise færdige udenfor i silende regn !!!
Vi var som sagt ikke færdige med vores bestillinger, og ville have haft dessert/ost og kaffe – men det blev der så et andet sted, der lagde lokaler til.
En ganske uhørt/upassende opførsel fra et personale, som åbenbart ikke ved, hvordan man behandler sine gæster, så de måske skulle få lyst til at vende tilbage.
En meget, meget VRED og SKUFFET (tidligere) kunde.
Bente

 

En af de mest overvurderede steder jeg har været. Kvaliteten af maden, kaffen etc er højst gennemsnitlig. Betjeningen er ikke noget at skrive hjem om, og priserne , vejet op imod hvad man får, er astronomiske. Det er synd for beliggenheden og udformningen af stedet er kanon.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media