Indgangstrappen slår et ordentligt sving på vej op mod cafelokalet på første sal, så man kan lige nå at tjekke frisuren i spejlvæggen til højre en sidste gang, inden man træder ind på KafCaféens imponerende kobbergulv.

Cafeen bærer stærkt præg af et mangeårigt liv som centrum for et livligt teaterhus. Der er et virvar af projektører i loftet, og væggene er tapetseret med historisk dramatik:

Plakater, tegninger, kostumeskitser (til højre i baren), fotografier, manuskripter og avisomtaler.

Udvalget af spiritus er pænt, de hurtige flasker hænger på hovedet og det samlede indtryk er lidt over middel på den internationale standardliste over nødvendige sprutmærker.

Det er Poul Arne Kreng, der har stået for udsmykningen, cafearkitekten hedder Henrik Terkelsen, Ves Harper har blandet sig i materialevalget og lavet bagtæppe til KafCascenen i venstre hjørne ud mod Skindergade. Scenen serverer blandt andet impro, debat, fortællinger, cabaret og musik.

Til beroligelse for småplimrede gæster, der bliver i tvivl om deres synsevne hen på aftenen: Jo, der er små hvælvinger i cafeens hvide loft. Jo, udsmykningen på dørene ud til toiletterne ligner amokkunst fra en pladesmed på Tolkien-trip. Det er dametoilettet til venstre.