Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 21/12/15

Kadeau København

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Kadeau startede på Bornholm, men kopierede sig selv i København og fik hurtigt en Michelin-stjerne. Det ny-nordiske køkken trækker på deres enorme lager af tørrede, syltede og hengemte råvarer.

Du behøver ikke længere rejse til Bornholm for at smage, hvad der har forført den samlede danske madanmelderstand. De to indehavere af Kadeau, Rasmus Kofoed (nej, ikke ham fra Geranium) og Nicolai Nørregaard, har taget alle med storm med deres københavnske filial af den bornholmske succes-restaurant.

Udsigten er knap så romantisk som ved Bornholmsk vestkyst, men det er også lige meget, for det er det på tallerkenen, som tæller.

De bornholmske madsnedkere startede oprindeligt på Vesterbrogade, men succesen voksede dem så at sige over hovedet, så de rykkede hurtigt til de nye og større lokaler i Wildersgade, og overlod deres gamle lokaler til deres lillesøster Pony.

Torsdag d. 19. november 2015 rykkede de så igen, denne gang dog blot ind til naboen. Og det er vitterligt en ny begyndelse. Hvor de før havde plads til omkring 70 gæster, kan der på det 'nye' Kadeau sidde ca. 24 - til gengæld laver de mad over åben ild i køkkenet.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Der er med andre ord skruet ned for gæster, men op for ambitioner, eksklusivitet og store armbevægelser.

Billedserie: Kom med indenfor på det nye Kadeau her

Knipskarpt nordisk
Køkkenet er både knivskarpt og nytænkende i den snart verdenskendte nordiske stil, og Kadeau er et godt bud på ambitiøs gastronomi med bornholmske råvarer som omdrejningspunkt til en pris, der er mere budgetvenlig end Noma.

Berlingskes Sørens Frank kvitterede med 6 stjerner efter et besøg på den bornholmske gourmetrestaurant Kadeau i sommeren 2010.

Kadeau modtog i 2013 deres første Michelin-stjerne.

Læs også: Kadeau: Vi løb ud på gaden og råbte

Vil du have den store pakke, kan du bestille en omgang bornholmerbank, som er bornholmerdrengenes slang for ca. 20 små serveringer inkl. kaffe/te med et prisskilt på 1.600 kr. Hertil kan vælges en vinmenu til 1.400 kr. eller en alkoholdfri udgave med juice og most for 700 kr.

Billedserie: Kom med indenfor på det nye Kadeau her

Book dit bord online

Brugeromtale
Oprettet af: Johnny schmidt 12. maj 2013

10-4-13 fik en gang "Bornholmerbank" deres store aftensmeneu. Hyggeligt, nærmest intimt lokale, god service fra ankomsten. Frisk og meget kompetent tjener. Spændende og ret ukendte vine fra små producenter, som passede perfekt til de enkelte retter. Deres starters var lidt kedelige, og for ensartede: jordskokker, selleri, majroer, men andebryst og
hanehjerte var en fin oplevelse. Der serveres for meget og ensartet brød.
Hovedretterne startede med en meget dekorativ skaldyrsret, efterfulgt af et par lidt kedelige og lidt tørre retter, porre/rokke og blåmusling/ kålrabi salat. Derefter gik det heldigvis opad, skønne og velsmagende retter udført med stor iderigdom og akkuratesse: havtaske, brissel, gris. Flot anrettet. Afslutning med skønne oste.
Der er megen resonans i rummet, som giver et meget højt støjniveau. Kunne godt dæmpes med tekstiler eller lignende.
Selvom jeg synes at det lægger sig for meget efter Noma konceptet,som var sublimt, er Kadeau absolut et besøg værd

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.