Frokost
Morgenmad
Kinesisk
Vegetar
Nye steder
Tæt på baren Karriere i Kødbyen ligger en lille take away, som hele dagen sælger morgenmad, som kineserne køber den på gaden i Beijing og de største byer i det nordlige Kina.
Pandekager med you tiao
Morgenmaden er en nybagt pandekage på dej af mungbønner, som man slår et æg ud på, som fordeles på pandekagen. Ovenpå lægger man to you tiao, som er friturestegt dej i lange stænger. Til sidst får pandekagen en gang chilisauce og et drys forårsløg og sesamfrø, før den lægges sammen og serveres i et foldet stykke papir, som man kan spise af, mens man går.
Varm soyamælk
I den anden hånd, vil en kineser på vej til arbejde i Beijing typisk have en kop varm soyamælk, som sødes efter behag.
I løbet af en pandekages tid kommer flere kinesere ind og får en varm soyamælk og en you tiao eller en pandekage og køber nudler og bønnespirer eller kimchi (asiatisk surkål) med hjem.
Kinesere mødes
Den kvindelige kok forklarer, at mange kinesere savner den traditionelle kinesiske morgenmad, i de år de arbejder i Danmark. Jin Lan er det eneste sted i København, som bager mungbønne-pandekager og you tiao, så de besøger tit Kødbyen.
Sur smiley
Jin Lan fik i december 2011 en sur smiley for at have solgt tofu, hvor der var mistanke om, at der var brugt gips til fremstillingen. Da AOK var forbi i januar, var der ikke tofu på spisekortet. Du kan selv tjekke smileyer på www.find.smiley.dk
Jin Lan har et par borde, du kan spise ved, men er ikke en restaurant. Kun det røde flag udenfor røber, at her ligger en biks som er åben.
Hvad: Jin Lan v. Shulan Yuan
Hvor: Flæsketorvet 43, Kødbyen
Hvornår: Alle dage 10-19
Hvor meget: Pandekage 23 kroner
Mere kinamad
GUIDE: De 5 kinesiske
Liste over kinesiske restauranter, som AOK anbefaler
Lækkert nyt sted jeg lige har opdaget "Shulan Yuan" der drives af et kinesisk ægtepar. Det er ret simpelt sted i kødbyen. Man kan købe få ting, til gengæld er det 100% ægte kinesisk oplevelse. Jeg har boet i Kina i flere år og af alle restauranter kommer denne tættest på et kinesisk "gade køkken". Meget spartansk indrettet - kun fokus på maden. Så er du til gyldne drager og andet indretning skal du ikke kommer her.
Her er listen:
- Hjemmelavet kinesisk pandekage (sund pandekage med grøntsager evt.æg og youtiao (et kinesisk brød))
- Hjemmelavet nudler
- Hjemme dyrkede bønnespirer
- Hjemmelavet sojamælkedrik
Varmeste anbefalinger herfra. Ser ikke ud af meget men det smager super godt. Det bliver ikke mere autentisk kinesisk end det.
Især deres youtiao er god (brød man spiser om morgenen). Så har du lyst til en formiddag/eftermiddag snack er det stedet at gå hen!.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.