Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 08/08/17

International restaurantkæde er åbnet i København for første gang

  • Isene på restaurant Mado er baseret på gedemælk. Pressefoto Foto: PR

    Isene på restaurant Mado er baseret på gedemælk. Pressefoto

    Foto: PR
Restaurant nummer 504 i en international kæde åbnede i København 7. august.

Faktisk har Mado Copenhagen allerede slået dørene op på Vesterbrogade centralt i København, oplyser restaurantens manager, Sefa Ünsal, til BT.

Den tyrkiske restaurant, der har afdelinger i 26 lande, herunder Australien, Kina og Tyskland foruden en lang række lande i Mellemøsten, serverer blandt andet almindelige café-retter som pasta, burgers og steaks, men det er isen, som kæden er særligt kendt for.

Læs også: Guide: De 5 nye vinbarer

»Alt vores is kommer fra Anatolien, og den er baseret på gedemælk. Det er det, der får den til at smage af så meget, som den gør,« siger Sefa Ünsal og forklarer, at isens konsistens også er forskellig fra de is, danskerne oftest spiser.

»Vores is er meget hård. Konsistensen er helt anderledes end de is, vi kender her i Danmark, som er baseret på fløde. Vores is spiser man med kniv og gaffel.«

Sefa Ünsal fortæller, at der allerede nu er overvejelser om at udvide antallet af restauranter i Norden.

Læs også: Madklubben rykker ind på Østerbro med en kulinarisk klon

»Efter København overvejer vi Aarhus, Malmö, Stockholm og Oslo. Det er noget, vi har på tegnebrættet,« siger han og fortæller, at fokus dog først er på København, inden restaurant nummer 505 og 506 kan blive en realitet.

»Selvfølgelig handler det om bundlinjen, men hvis vi kan se, at kunderne er glade for det, vi tilbyder dem, så skal vi bare have det til at fungere her, og så er det videre til næste sted,« siger Sefa Ünsal.

AOK Tjenester