Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 18/10/17

Indre By har fået ny izakaya til alle Japan-fans

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
To-etagers izakaya i Grønnegade, hvor man kan få en god gastronomisk rundtur i både det japanske, koreanske og kinesiske køkken.

I Spanien har de deres tapas, Italien deres cicchetti og i Grækenland meze, når man taler om mindre retter. I Japan er en izakaya tilsvarende et uformelt sted, hvor der også bliver serveret mindre serveringer - og meget gerne med en god øl til.

Foto: Rasmus Kramer Schou

I oktober 2017 fik Grønnegade deres helt egen izakaya, da Midori slog dørene op til en lille hyggelig to-etagers restaurant. I stueplan er der køkken, bestillingsbar og take-away samt et par pladser, mens der ovenpå er indrettet minimalistisk i det gamle bindingsværkshus, hvor de sorte bjælker dominerer den ene endevæg.

Læs også: Se billederne: Sådan så Christianshavn ud i gamle dage

Hvis man tager en af de lyse vinduespladser, får man samtidig den smukke udsigt til den altid summende Grønnegade og ikke mindst det fantastiske gamle røde bindingsværkshus lige overfor.

Midori betyder grøn på japansk, og valget af det navn skal findes i indretningen, som har en del hængende planter, som er samlet over trappen, der kommer op midt i rummet.

På toilettet dufter her af røgelse, og der er pænt udsmykket - blandt andet med forstenede blæksprutter.

Foto: Rasmus Kramer Schou

I køkkenet arbejder der både japanske, koreanske og kinesiske kokke, så man kan få lidt af en rundtur i småretter fra Østen. Alle retter koster mellem 29 og 109 kr., og selve menukortet skifter løbende, når en af kokkene får lyst til at lave noget nyt hjemmefra.

Læs også: Byens Bedste-vinder åbner kæmpe burgerrestaurant på Vesterbro

Køkkenchefen selv hedder Zhiqang, og kommer selv fra Shandong-provinsen lidt nord for Shanghai, hvor der er smæk på smagen. Herinde ruller de til aftenkortet deres egne hjemmelavede dumplings to order, og de kan både fås i en kød og vegetar-version til ca. 49 kr.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Her er også tit tempura på kortet, som også kan fås i en god håndfuld varianter, og som side-dishes er her både en hjemmelavet koransk kimchi, tang-salat eller misosuppe med tofu og grønt.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Frokosten herinde byder på tidens mest trendy servering - ting i skål - og man kan bygge sin egen skål for 89 kr., hvor man så vælger imellem brun eller hvid ris, inden valget skal tages til selve fyldet, der kan være både oksekød med blandt andet tomat, ingefær, soya og palmesukker. Der er også altid en vegetarisk udgave på frokostkortet.

Læs også: Gin-favorit åbner ny kæmpebar i Kødbyen

Foto: Rasmus Kramer Schou

Midori har udvalgt en række gode japanske øl til at skylle efter med, blandt andet Hitachino Nest, som siden 1823 har produceret kvalitetsøl til Japan.

Hvad: Midori - Izakaya and Greenery
Hvor: Grønnegade 28, 1107 København K