Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 28/08/09

Il Dona Ristaurante

  • Foto: Il Dona fotograferet af Liselotte Sabroe lige efter åbningen i sensommeren 2009 Foto: Il Dona fotograferet af Liselotte Sabroe lige efter åbningen i sensommeren 2009
Fabio Donadoni fra Era Ora åbner sammen med en forretningspartner egen restaurant i Huset i Magstræde, hvor de også har uderestauranten Il Cortile i gårdhaven om sommeren.

Efter mere en 10 år som køkkenchef på Københavns eneste italiensk-inspirerede michelinrestaurant Era Ora, får kokken Fabio Donadoni 3. september fod under eget køkkenbord i Huset i Magstræde 12, hvor Spisehuset engang lå. Restauranten hedder Il Dona, som er Fabios kælenavn.

Sammen med forretningsmanden Klaus Bang, der bliver direktør, vil Fabio Donadoni servere en fast menu på syv eller fem retter. Fokus er på sund, italiensk-dansk og fortrinsvis grøn mad, og gæsterne vælger selv, om de vil spise en grøn eller en kødret til hovedret. På den første menu var retter som:


  • Sølvbede-flan med ristet brød
  • Spiedino (spyd) med kammusling, melon og babyløg
  • Ravioli fyldt med pappa al pomodoro med pesto sauce og pinjekerner
  • Ristet risotto med svampesauce og braiserede porrer

Menuen skifter hver torsdag, og vinene er udelukkende fra Italien. De fås både i flasker og glasvis og Il Dona tilbyder også gæsterne en vinmenu med et antal glas, der matcher menuens retter, hvis man ikke selv orker at padle rundt i vinkortet.

Donadoni og Bang driver i sommermånederne også gårdhave-restauranten Il Cortile i baggården, hvor Bella Notte engang lå. Her er retterne færre, mere enkle og lidt billigere.

Il Dona har forpremiere på restauranten 1. og 2. september.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

God betjening og nydelig mad

Spiste lørdag på Il Dona. Servicen er i top. Gode præsentationer af mad og vin, professionel fornemmelse for pauser efter retterne, løbende opfyldning af vand. Vi tog den korte menu (400 kr) + vinmenu (400 kr) og var mætte og tilfredse efter tre timer i flotte og hyggelige omgivelser. Det er en fornøjelse med restauranter som Il Dona, der kører uden seatings. Det givet en afslappet stemning og ro til at nyde maden, der er i topklasse til prisen. Eneste anke er, at prisen på vinmenuen ikke helt modsvarer kvaliteten/mængden, men man kan jo se menu og vinmenu på forhånd og købe flaskevis, hvis man hellere vil det.

 

Den bedste madoplevelse

Det var en helt igennem dejlig oplevelse at spise på Il Dona. Maden var superlækker med masser af overraskelser. Hver eneste bid smagte simpelthen så godt. Servicen var utrolig venlig - meget professionel men samtidig afslappet. Stedet i sig selv er flot og giver en god atmosfære som gør det dejligt at sidde og nyde maden. Da vi besøgte Il Dona, var der intet lys i restaurant, men stearinlysene gjorde det kun hyggeligere.

 

Fremragende a la carte.

Jeg havde fornøjelsen af at være på visit i gårdrestauranten Il Cortile i sommer, og ville gerne prøve at spise på kvægloftet. Vi valgte derfor at benytte os af Il Dona's tilbud om a la carte menuer på en fredag aften. Det var overmåde fremragende oplevelse, både hvad angår mad, vine og servering. Vi fik vine by the glass, som passede til vores bestilte retter, ligesom når der bestilles en af de større 4, 5 eller 6 retters menuer. Vi fik blot to retter, men de var til gengæld fremragende og en dyrere restaurant værdig. Overtjeneren var i særklasse opmærksom, vaks og vidende, og vi gik derfra efter et par dejlige og hyggelige timer adskillige smagsoplevelser rigere. Vi lagde 930 kroner for aperitif, 2 hovedretter og 2 desserter med i alt 4 forskellige vine til - og følte vi fik en stor restaurantoplevelse med hjem. Stor ros herfra - vi ses igen snart ;-)

 

Super skøn middag.

Det skal prøves igen.

 

Himmelsk, intet mindre

Hvor er det skønt med en restaurant, der tager det grønne køkken så seriøst - på så lækker og elegant en måde!

Hele min anmeldelse af besøget på Il Dona kan læses på min blog: http://www.bentehoffmann.dk/blog/himmelsk-intet-mindre

 

Fantastisk aften med lækker mad og dejlige vine!

Min kæreste og jeg var for et par uger siden inde på den nye italienske restaurant Il Dona i indre by, og vi havde en meget, meget dejlig aften. Vi fik den "fulde menu" samt vinmenu - maden var fortrinsvist vegetarisk og smagte himmelsk. Også vinene var udsøgte og betjeningen var god. Vi skal derind i januar igen og glæder os allerede.

 

Gode rammer, men maden skuffer en anelse

Var på Il Dona med kæresten og blev positivt overrasket over lokaler og indretning. Det gav indtryk af at man havde noget godt i vente.

Blev mødt af 3 - 4 noget forvirrede unge tjenere, men al begyndelse er jo svær og det skulle ikke ødelægge aftenen, så de fik et par smil med på vejen.

Maden var til gengæld noget skuffende. Jeg havde åbenbart ikke helt fanget at det var grøntsager og det vegetariske, som var temaet på Il Dona for tiden. Portionerne var små og der var ret stor forskel på smagsindtrykkene. Rødbeden med løg var et hit, men mange af de andre retter var lidt kedelige (ingen smagseksplosioner hér).

Udvalget af vin var ganske fint og de unge tjenere gav indtryk af at de havde læst på lektien.

Alt i alt en lidt bleg madoplevelse til prisen, men ellers gode omgivelser og lokationen fejler jo heller intet.

 

En aften helt i top!

Maden var super delikat, vinene en oplevelse helt for sig (vinmenu). Stemningen rar og afslappet, personalet var imødekommende, opmærksomt og informativt. - Rammerne er desuden meget stemningsfulde, smukke og enkle. - Vi glæder os til at komme igen!

 

Sådan skal det være!

Vi havde en rigtig god madoplevelse i lørdags. Maden var bare lækker og flot - uden at overdrive. Efter 6 retter behøvede vi ikke mere.

Vi valgte selv vin med god hjælp fra personalet. Betjeningen var venlig og afslappet.

 

Meeeget små portioner

Er du sulten? .............. så find et andet sted at spise. Maden smager dejligt, men potionerne er mega små.
Jeg var der med min kæreste i en speciel anledning og forventningerne var høje. Vi tog en 5 retters menu med vine. ...... Desværre var vi stadig sultne da serveringen var slut. :o(
Desserten var den største af alle de retter vi fik, men hverken den eller dessertvinen var noget særligt, snarere tværtimod.
Vi endte med at tage en pizza med hjem til deling. Ikke lige den fantastiske aften vi havde regnet med.

 

Uforglemmelig oplevelse

Jeg blev heldig med at vælge Il Donna for at holde min fødselsdag sidste lørdag. Det var en glimrende oplevelse. Maden var suveræn, enkelt og lækker, serveringen er stilfuld - alle sanser blev forkælet.
Samtidig var atmosfæren meget uhøjtidelig, hyggelig, hjemlig, personalet virkede som en del af selskabet. Alle mine gæster blev imponeret af stedet.

 

Lige for en god ordens

Lige for en god ordens skyld, Fabio Donadoni har kun været køkkenchef på era ora siden 2004 da Fabbio Mazzon sagde op.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media