Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Ida Davidsen

Her kan du vælge mellem 220 stykker smørrebrød, hvoraf nogle er opkaldt efter kendte mennesker, f.eks. Victor Borge. Showmanden er et stykke med laks, frisk marineret stenbiderrogn, krebsehaler, grønlandske rejer, lime og dildmayonnaise.
De er ret vilde med smørrebrød i den familie. Så vilde at de er nået til femte generation, der har gjort det højtbelagte til sit levebrød.

Er noget ulideligt langt, siger man, at det er "så langt som Oskar Davidsens smørrebrødsseddel." Og det er ikke uden grund, for i 1888 lagde samme Davidsen ud med en smørrebrødsforretning på Nørrebro med ikke mindre end 177 stykker smørrebrød at vælge imellem.

I dag er det altså femte generation, også en Oscar (med c), der styrer forretningen, som nu ligger i Store Kongensgade og også er en frokostrestaurant. Den har navn efter gamle Oskars oldebarn, Ida Davidsen, der styrer køkkenet (dronning Ida kalder sønnen hende), og smørrebrødssedlen er blevet længere og tæller efterhånden 250 stykker smørrebrød.

Restauranten er hyggelig, tjenerne er talende menukort, og stamkunder er der masser af. Især meget berømte mennesker der, hvis de gør sig fortjent til det, får opkaldt et styks smørrebrød efter sig. For eksempel kan man sætte tænderne i Uffe Ellemann (nok værd at overveje!) eller Victor Borge. Den gamle showmand er et stykke med laks, frisk marineret stenbiderrogn, krebsehaler, grønlandske rejer, lime og dildmayonnaise.

Henriette Harris

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

BINDEGALE/ UHØRT HØJE PRISER!

Vi var tre kammerater som havde udset os smørrebrødsdronningens lokaler i St. Kongensgade 70 til en hyggelig julefrokost. Forventninger var høje...
Jeg kan godt forstå, at restauranten ikke udleverer menukort med de priser. Vi fik hver 3 stykker smørrebrød, 1½ øl og 4 snaps og fik en regning på 2.100,00 kr. Det er decideret optrækkeri og det tangerer bondefangeri. Smørrebrødspriserne er forventeligt høje. Men priserne for drikkevarer er bindegale; 75,- for en tarvelig fadøl, 145,- for en 50 cl. Julius fra De 5 Gaarde og overpriser for snapsen.
Synd for tjenerne, som ellers gjorde det rigtig fint. Men ikke profiterer på det på grund af de vanvittige priser.
Jeg sætter aldrig mine ben hos Ida Davidsen igen.

 

Vi overlod maden til vores

Vi overlod maden til vores julefrokost til Ida Davidsen. Og mange til turistfælde skal man da lede længe efter. Ok smag men uhyggeligt tyndt skåret pålæg, som på ingen måde opfyldte vores forventninger. Det eneste der var højt belagt var prisen. Fra 70 til 120 kr stykket som take away.
Det gør vi ikke igen.

 

Prætantiøst optrækkeri

Den sidste idiot er ikke født endnu. Ida Davidsen har formået at løfte arven efter de 2 skræddere i "Kejserens Nye Klæder". Det er åbenbart blevet prestigefyldt at spise håndmadder til overpris takket være kynisk og effektiv markedsføring. Ludvig Holberg ville kunne finde inspiration til et teaterstykke, hvis han havde levet.

 

Ida Davidsen

Endnu et suk. Alle skriver og taler yderst posetivt om denne restaurant som er fyldt til bristepunktet. Vi er derimod meget skuffede. Smørebrødsseddelen findes ikke mere, man skal derimod stå som sild i en tønde og udpege hvad man vil have. Det drejer sig ialt om 20 forskellige slags. Priserne for disse stykker smørrebrød, alle med sjove navne, er alt for høje og kunne lige så godt købes i en hvilken som helst smørrrebrøds foretning, da stykkernes størelse svarer til en almindelig håndmad.

 

Ida Davidsen

Der trænger vist til en ny vurdering her. Vi kommer fra Fyn 2 gange om året. I løbet af sommeren, og igen omkring juletid. Vi elsker Idas smørrebrød, vi har vores familiemedlemmer med, sidst mor og svigermor', med stor succes. Næste gang bliver 4/8-.2010 med min svorger og svigerinde. Vi glæder os vildt til at vise vores smørrebrødsrestaurant frem. God sommer til Ida og Familie

 

Fanstastisk

Når man en gang har smagt Idas smørrebrød, gider man ikke mere at spise smørrebrød andre steder! Men man bliver også svimmel af priserne :)

 

Byens bedste

Ingen over ingen ved siden af. Ida Davidsen er klasse, klasse, klasse. Kan man ikke lide smørrebrød og det der hører til, så gå dog et andet sted hen. Ida Davidsen er tro mod sit koncept og sine traditioner - og så længe hun er det, får man ikke bedre smørrebrød i København.

 

Suk... Det er godt nok ikke hvad det har været på Store Kongensgade. Måske de skulle lukke og slukke inden det går helt i kælderen.

Hvem der bare kunne give det danske smørrebrød et løft med en eller anden form for retro eller måske fusions dille, for der er bare ikke mere at komme efter her...

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media