Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/12/16

Hypet Vesterbro-burgerbar åbner på Amager

  • Foto: @andmand Foto: @andmand
Den københavnske burgerkrig sender nu en meget populær restaurant til Amager.

Rasmus Oubæk går også under navnet 'bearnaise-kongen', men måske vi snart skal til at kalde ham 'fast-food-fætteren'.

I hvert fald åbnede han i foråret sammen med sin kone Ahn Oubæk, Bjørn Jacobsen og Christian Brandt den moderne fast-food-restaurant Jagger på Istedgade 62.

Læs også: Tidligere michelinkok åbner fast-food paradis

Herinde sender de den kø-skabende classic-cheeseburger med hjemmebagt bolle, amerikansk cheddar, løg og pickles til en flad 50'er over disken i noget af en fart - faktisk har de ifølge egne beregninger indtil nu solgt over 100.000 burgere, siden de slog dørene op 15. april i år.

Generelt er Jagger blevet så stort et hit, at det nu er tid til en afstikker. Til januar åbner de derfor endnu en Jagger.

Læs også: Her er 10 af Københavns bedste steakrestauranter

Denne gang bliver det Amager, der får glæde af den gennemarbejdede fast-food, nemlig Amagerbrogade 128, hvor der tidligere lå en Cofoco le marche.

Konceptet bliver det samme, som vi kender fra Istedgade, om mon ikke at gæster til Amager Bio hermed har fået sig en stamburger at sætte tænderne i på vej hjemover.

Hvad: Jagger
Hvor: Amagerbrogade 128
Hvornår: Åbner januar 2017

AOK Tjenester