AOK anbefaler
Dansk - traditionelt
Smørrebrød
Frokost
Klassikere

Husmanns Vinstue på hjørnet af Vestergade og Larsbjørnsstræde er et godt sted, hvis du skal spise en forretningsfrokost med én eller flere, som sætter pris på smørrebrød og revelsben og en uformel, hyggelig atmosfære.
Indtil 1912 var kvinder forment adgang til kælderbeværtningen. Ikke på grund af diskrimination, men for at beskytte kvinderne mod prostitution, som var almindelig i Pisserenden dengang. Selvom det ikke længere forholder sig sådan, gør Husmann på sit menukort en dyd ud af at være et sted for mænd, hvilket unægteligt føles lidt underligt, når man som kvinde gæster stedet. Betjeningen er dog effektiv uanset hvilket køn gæsterne har.
Maden er veltillavet og smørrebrødssedlen har ikke færre end 27 numre læg dertil dagens sild og specialitet på tavlen. Vil du holde hovedet klart, smager en Tuborg Super Light uden alkohol bedre til sild end dansk vand.
Jeg spiste der forleden med en kammerat. Maden var alt i alt ok, hverken meget værre end bedre end på andre københavnske smørrebrødsrestauranter. Jeg fik først en godomend ret ordinær karrysild, og min kammerat en rejsemad - mange rejer, men serveret på et meget kedeligt stykke formbrød. Herefter dels en fyldig gang (svine)mørbrad, henholdsvis oksebryst. Sidstnævnte,hjemmelavet, varm og i halvtykke skiver. Lækkert! Vi fik Jacobsen Brown Ale til, eneste andre ølvalg var to ordinære slags inden for Carlsberg/Tuborg-klanen - husker ikke præcist hvilke. Det er meget beskæmmende at se, hvor udbredt Carlsbergs reelle monopol er på de danske spisesteder, når der nu findes så mange, langt bedre danske og udenlandske øl - markedsføringstilskud eller ej. Drikkevarernes priser stod ikke på kortet, og vi blev temmelig overraskede, da regningen kom med en pris på 85 kr. pr. halve liter øl! Jeg har ikke noget imod at betale for kvalitet, men som det fremgår regner jeg ikke Jacobsen for særlig god øl - uanset dette er en pris på 85 kr. nærmest grotesk, ligegyldig hvilken øl der er tale om. Da jeg spurgte, om prisen var rigtigt angivet, fik jeg et arrogant svar om, at der jo skal betales moms, løn og husleje. Det mener de så åbenbart ikke, at deres konkurrenter med meget lavere priser betaler. En ærgerlig afslutning på en gennemsnitlig frokost.
Det her er stedet jeg altid vender tilbage til. Stedet er indbegrebet af dansk smørrebrøds beværtning. Når familien kommer på besøg fra Jylland er det også et sikkert hit. Vi ses...
Mit favoritsted i byen når det er tid for en god frokost, altid lækker mad og god Jacobsen øl fra fad, hyggeligt personale, altid en oplevelse at komme på Husmanns Vinstue
En af Københavns bedste frokostrestauranter. Smørrebrød af høj kvalitet.
Helt klassisk smørrebrødsservering på den gode måde. På en varm sommerdag er der tale om ægte storbystemning ved at sidde oppe på Larsbjørnsstræde og få sig en kold øl og rødspætte m. rejer, asparges alt det andet gode. Dog lidt fedtede med det øvrige tilbehør til prisen.