Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 18/07/17

Hot burgerbiks åbner nyt på Østerbro

  • Foto: PR Foto: PR
Trianglen er ved at blive Københavns burger-hot-spot numero uno. Nu rykker endnu en kendt burgerkæde ind.

Det går stærkt i den store københavnske burgerkrig.

Og YOBurger står klar ved kanonerne og klar til at indtage en, for dem, helt ny bydel. De er allerede godt på plads i Indre By, hvor de både har en biks i Gothersgade og Nørregade. Her i løbet af uge 29 kører de så en soft-opening på Østerbrogade, nærmere bestemt nr. 64, som tidligere har huset Cofocos restaurant og takeaway.

Se også: 10 af Københavns bedste steakrestauranter

I gadeplan bliver der således langet burgere over disken, og kælderetagen kommer de til at bruge som eventlokaler. Det betyder, at Trianglen på Østerbro nu er tæt befolket af burgere-udbydere, idet YOBurger kommer til at ligge i en 200 meters radius af både Østerbros Originale Burgerrestaurant, Halifax Østerbro og Cock's & Cows på Rosenvængets Alle.

Guide: De 5 gode burgerjoints

Burger-DNA'et hos YOBurger er ikke være særlig indviklet. Faktisk mener de, at det tit er bedst, hvis burgeren er helt simpel. De tager en briochebolle smurt med klaret smør og stegt, tre forskellige okseudskæringer fra Grambogård, ost, tomat, salat og en hemmelig dressing, og vupti - klar til at kæmpe til sidste mayo-dråbe i burgerkrigen.

Læs også: Trianglen bliver burger-hotspot

YOBurger har faktisk også åbnet en mobil burgerbar på Ofelia Plads, hvor de denne sommer har indrettet en foodtruck.

Hvad: YOBurger Østerbrogade
Hvor: Østerbrogade 64, 2100 København Ø
Hvornår: Har soft-åbning i løbet af uge 29. (18.-23. juli)

AOK Tjenester