Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/03/12

Her kan michelin-stjernerne falde i dag

  • Verdens bedste kok, Rasmus Kofoed) spås at få en stjerne, når årets udgave af michelinguiden offentliggøres. Foto: Martin Sampe

    Verdens bedste kok, Rasmus Kofoed) spås at få en stjerne, når årets udgave af michelinguiden offentliggøres.

    Foto: Martin Sampe
Efter sidste års magre michelin-høst er forventningerne, til hvor mange gourmet-stjerner den franske michelinguide vil drysse ud over København, afdæmpede.

...

De færreste stjernekokke og gourmetrestaurantchefer står op med hønsene, men i dag, hvor den franske michelinguide offentliggør, hvem den drysser stjerner og god-mad-til-prisen-udmærkelser ud over i årets nye guide, er de fleste klar med kaffe, mobiltelefon og netforbindelse fra tidligt på formiddagen.

Forventningerne til årets stjernehøst er dog afmålte, efter Michelin to år i træk har undladt at give Noma en tredje stjerne, på trods af at madeksperter to år i træk har stemt gourmet-restaurantens nordiske køkken ind som nummer et på ranglisten over verdens bedste restauranter.

Læs også: Se hvilke toprestauranter Noma overhalede på World’s 50 Best I 2011

Noma regner ikke med ekstra stjerne
På Noma regner direktør Peter Kreiner heller ikke med, at der sker nogen ændring i forhold til sidste års to stjerner.

Vi har ikke planlagt noget. Selvfølgelig ville det være en cadeau at få en tredje stjerne, men i forhold til bookinger og business, gør det ikke den store forskel, da vi har svært ved at tage flere gæster ind, end vi gør i forvejen, siger han.

En michelin-restaurant mindre i år
I 2011 kunne København bryste sig af 11 stjerner i Michelins guide til større europæiske byer. Hvis København ikke skal miste en stjerne i forhold til sidste år, skal Geranium på onsdag have sin første stjerne eller Noma få hele stjernerækken besat med en tredje stjerne. Siden guiden udkom i 2011 har byen nemlig mistet michelin-restauranten The Paul i Tivoli, der lukkede i september.

Sætter pengene på Geranium
Christian Aarø Mortensen, som står bag gourmet-restauranten AOC i Moltkes Palæ i Dronningens Tværgade, mener, at Michelin vil fastholde deres stjerner fra 2011 med en enkelt undtagelse:

"Jeg tror, Geranium får en stjerne i år", siger Christian Aarø Mortensen fra AOC, der i 2010 fik sin første michelinstjerne.

Læs også: Michelinstjerner giver mere omsætning

Geranium med verdens bedste kok Rasmus Kofoed i spidsen blev sidste år stillet en stjerne i udsigt, da Michelin gav restauranten på 8. sal i Parken en såkaldt rising star. En rising star er Michelins svar på en pil opad og et tilsagn om, at holder restauranten niveauet det kommende år, vil den rising star blive forvandlet til en rigtig michelinstjerne, som i guiden mere ligner en blomst end en stjerne.

Kan koste Michelin troværdighed
"Det vil undre mig utrolig meget, hvis Geranium ikke får en stjerne i år, qua hvad jeg har oplevet på adressen og qua Rasmus Kofoeds Bocuse D'or-mesterskab, og det ville koste Michelin troværdighed i Danmark, hvis det ikke sker", siger Berlingskes madanmelder Søren Frank.

Søren Frank mener, at der er sværere at forudsige om Noma får deres tredje stjerne, men hælder mest til, at det vil lykkes i år.

Giv dit bud
Får Noma sin tredje stjerne i 2012? Bliver Geraniums rising star byttet ud med en rigtig stjerne i 2012-guide? Og hvis en københavnsk gourmetrestaurant må sige farvel til sin stjerne, hvilke er så tættest på farezonen?
Hvis du er oprettet som bruger på AOK, kan du give dit besyv med i en kommentar herunder artiklen.

Restaurantchef Jan Restorff fra Søllerød Kro er mere optimistisk på de danske restauranters vegne, selvom han ikke tør sætte penge på, at Noma får den tredje stjerne, som han mener, restauranten har fortjent.

"Jeg mener, at det er et spørgsmål, om Geranium skal have en eller to stjerner i år. Mielcke & Hurtigkarl kunne også være i spil til deres første stjerne. Ligesom jeg har hørt rigtig godt om Alberto K, hvor jeg ikke selv har spist endnu", lyder vurderingen fra Jan Restorff fra Søllerød Kro, der i mange år har optrådt med en stjerne i michelinguiden, men ingen ved, hvorvidt restauranten opnår stjernehæder igen.

"I år er jeg mere spændt, for vi har skiftet køkkenchef, og siden oktober 2010 har der ikke været en anmelder fra Michelin, der efter måltidet har givet sig til kende. Men det kan også være fordi, de har ændret fremgangsmåde", siger Jan Restorff.

Michelin-restaurant med ny kok og nyt navn
Ud over The Paul, som lukkede i september, drejer gourmet-restauranten Herman i Tivoli nøglen for at genåbne med ny kok under navnet Nimb Louise 10. april. Det sidste er dog langt fra sikkert, at Michelin har taget højde for i 2012-guiden, der allerede er trykt.

Læs hvorfor Herman lukker, og se hvem der bliver køkkenchef på Nimb Louise

Før michelinguiden udkom i 2011 havde København mistet yderlige to michelin-restauranter: Bo Bechs Paustian og Mads Refslunds MR på Kultorvet.

Hovedstaden og omegn er til provins-restauranternes store fortrydelse, det eneste område i Danmark, som Michelins anmeldere besøger.

Mere Michelin på AOK

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester