Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 21/03/12

Her kan du spise æg i påsken

  • Jakob Grønlykke fra Løgismose Foto: Liselotte Sabroe

    Jakob Grønlykke fra Løgismose

    Foto: Liselotte Sabroe
Smilende, pocherede eller blødkogte. De københavnske caféer serverer æg i alle afskygninger, og her er AOKs bud på fem gode steder med æg på menuen i påsken.

Manfreds og Vin

Jægersborggade 40
2200 København N

Perfekt pocherede æg

Manfreds fotograferet i maj 2010. Foto: Peter Clausen

I den genopstande Jægersborggade på Nørrebro i København serverer Manfreds og Vin rustik hverdagsgastronomi. Her kan man – som et af de få steder i det københavnske caféliv – i stedet for den klassiske omgang røræg bestille Egg Benedict af store, økologiske æg fra St. Elmuegaard.

Æggene pocheres ved 65 grader og serveres med smørstegt rugbrød, saltbagt selleri og hollandaise. Vil man ikke undvære kød på sin brunchtallerken, kan man i stedet prøve »Manfreds sviner« med økologiske spejlæg, sprød bacon, hjemmebagt surdejsbrød og håndlavede pølser.

Hver ret står i 95 kroner, og for 35 kroner kan man få yoghurt med sprød havre og honning til.

Hvad: Manfreds & Vin
Hvor: Jægersborggade 40, København N
Hvornår: Udvidede åbningstider i påsken. Brunch serveres fra klokken 10-13.
Hvor meget: Fra 95 kroner

Pixie

Løgstørgade 2
2100 København Ø

En plads i påskesolen

Pixies brunch, som den så ud i marts 2012, hvor den kostede 118 kroner. Forrest den almindelige brunch, bagefter vegetarbrunchen. Foto: Else Bjørn



Bopa Plads ligger som en velkendt hemmelighed i det gamle havnearbejderkvarter for enden af Århusgade. Her kan man på solskinsdage sidde under åben himmel på café Pixie, hvor brunchen består af økologiske røræg, sprød pancetta og timianpølse, vesterhavsost, lufttørret skinke, langtidsbagte cherrytomater, pandekage med sirup og to slags brød.

På påskens helligdage er der brunch fra klokken 10, mens der på hverdage er tag-selv-morgenbord fra klokken otte. Har man kun den lille sult med, koster en omgang økologiske røræg med tilbehør blot 49 kroner.

Hvad: Café Pixie
Hvor: Løgstørgade 2, København Ø
Hvornår: Åbent alle dage i påsken. Brunch serveres fra klokken 10-15
Hvor meget: 119 kroner for brunch

Løgismose Vin & Delikatesser

Nordre Toldbod 16
1259 København K

Hjemmelavet med økologiske delikatesser

Jakob Grønlykke fra Løgismose Foto: Liselotte Sabroe



Melder dit yndlingsbrunchsted »alt optaget,« kan du med få gode ting lave en lækker brunch hjemme i køkkenet. Køb fine, friske vagtelæg i Løgismoses delikatessebutik ved Nordre Toldbod, og server dem i form af miniature-spejlæg á la Falsled Kro – eller lad dem koge i hverken mere eller mindre end tre minutter og 25 sekunder, hvilket ifølge stjernekok Thomas Herman giver perfekte smilende æg.

Og hvis du alligevel tager en tur forbi Løgismose, finder du et sandt slaraffenland af økologiske pølser, lam, klementinmarmelade og fransk lavendelhonning i butikkens reoler og kølemontrer.

Hvad: Løgismose Vin, Mad og Delikatesser
Hvor: Nordre Toldbod 16, København K
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 10-19, lørdag fra klokken 10-15. Lukket søndag og helligdage
Hvor meget: Afhænger af, hvor meget du lader dig friste

Hard Rock Cafe

Vesterbrogade 3
1620 København V

Æggejagt for børnene

Foto: PR

Et par af de københavnske caféer har valgt at gøre lidt ekstra ud af påsken. En af dem, er alle temarestauranters bedstefar, Hard Rock Café, der serverer brunch og laver æggejagt for børnene søndag den 1. april, hvor påskeharen også dukker op for at deltage i påskeløjerne.

Æggejagten starter klokken 10, og den heldige æggejæger, der finder det særlige guldæg, vinder en præmie. Med i prisen hører en gedigen, amerikansk brunch med æg, bacon, hashbrowns og pandekager, og efter æggejagten er der mulighed for at male sit eget påskeæg. Man skal tilmelde sig på forhånd, hvilket man gør ved at ringe til Hard Rock Café.

Hvad: Hard Rock Café
Hvor: Vesterbrogade 3, København K
Hvornår: 1. april fra klokken 10-12
Hvor meget: 99 kroner for voksne, 79 kroner for børn. Gratis for børn under to år
Hvordan: Tilmelding på telefon 33124333

Omakase

Vesterbrogade 171
1800 Frederiksberg C

Havets påskeæg

Foto: Lucky Dragon, Scanpix

For enden af Vesterbrogade har Omakase Sushi for længst vundet indpas hos de lokale, der gerne står tæt i det lille take away-sted for at få sushi med hjem.I anledning af påsken har køkkenet kreeret en menu med tre slags gunkan, der frit oversat fra japansk betyder »slagskibet,« som det kaldes på grund af dets særegne form.

Påskemenuen på Omakase består af to stykker med gylden ørredrogn, to med sort flyvefiskerogn i teriyaki og to med stenbiderrogn i forfriskende selskab af dild, cremefraiche og rødløg. Det er også muligt at gå på opdagelse i det sædvanlige menukort, der rummer alt fra tuntartar til flamberede laksenigiri med fintskåret forårsløg.

Hvad: Omakase Sushi
Hvor: Vesterbrogade 171, Frederiksberg
Hvornår: Mandag til fredag klokken 11-21, lørdag klokken12-21 og søndag klokken 15-21
Hvor meget: Seks gunkan for 125 kroner
Hvordan: Bestil på forhånd på 33234044

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media