Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/07/12

Her er der caféer med sofahygge

  • Sofa i farmorstil på fair trade cafeen Retro Foto: Else BjørnSofa i farmorstil på fair trade cafeen Retro Foto: Else Bjørn
Når du trænger til at holde en pause på shoppingturen og sludre over en kop kaffe, er det godt at kende en cafe med sofa.

AOK giver dig seks bud på caféer med sofahygge.

Cafe Retro

Knabrostræde 26
1210 København K

Cafe Retro

Foto: PR
Længes du efter at lade dig synke ned i bløde sofahynder og hygge foran pejsen, og har du ikke lyst til at give 50 kroner for en kop kaffe, så er non-profit-cafeen Retro i Knabrostræde et godt bud. Indretningen er second hand-hyggelig med bøgeskovsfotostater og farmorsofaer, og Retro har både trådløst netværk og bordfodbold.

Menukortet begrænser sig til et par supper, nachos, tærte og kager, og baren kan både servere espressokaffe og andre varme drikke, enkle drinks og øl.

Cafeen er også sted for koncerter og kunstudstillinger, og du kan også købe kunstneriske kreationer i form af tøj og kunst i butiksdelen.

Bankeråt

Ahlefeldtsgade 28
1359 København K

Bankeråt

Bankeråt. Foto: Linda Hansen, Scanpix
I Nansensgade finder man en af byens hyggeligste og mest originale cafeer - for dem, der ikke er bange for udstoppede dyr!

MJ Coffee

Gothersgade 26
1123 København K

MJ Coffee

Foto: Else Bjørn
Lige i randen af byens shopping-epicenter ligger Mj Coffee, hvor du kan være heldig at score en plads i de mørke sofaer. Den gode kaffe og de fristende kager trækker en del mennesker til, selvom priserne ligger i den høje ende, så her er masser af høje hæle og flashy håndtasker at kigge på, hvis du ikke medbringer din eget selskab eller underholdning.

The Living Room

Larsbjørnsstræde 17
1454 København K

The Living Room

Foto: Scanpix
The Living Room, der før hed Roberts Coffee, ligger på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde i Københavns svar på et Latinerkvarter, der også går under det mindre poetiske navn Pisserenden.

Er du gået sukkerkold midt i shoppingen, er cafeen i to etager et godt sted at stabilisere væske- og sukkerbalancen og hvile ud i en af de gamle sofaer eller lænestole i kælderen, hvor der både er pejs og et marokkansk inspireret rum med puder på gulvet.

Både kaffen og de mange teer, som også fås uden koffein, er økologiske, og det gælder i vid udstrækning også cafeens menukort med croissanter, kager og sandwich i italiensk paninibrød. Priserne er ikke i den lave ende, til gengæld kan du få hældt mere vand på dit tebrev.

Trapperne og manglen på plads og egentlige borde forhindrer, at cafeen er blevet et hit for mødregrupper på udflugt. Publikum er især unge, som er hippe a la Pisserenden; med ekstremt lavtaljede bukser, aparte hår og måske en ring hist og pist.

Sult

Vognmagergade 8 B
1120 København K

Sult i Cinemateket

Foto: Ikke oplyst
Er du ikke liebhaver til et sofahjørne i området mellem Købmagergade og Kongens Have, har Sult flere behagelige muligheder. Sult er den kombinerede cafe og restaurant i Cinemateket i Gothersgade, som før hed Filmhuset.

Nær udgangen til Vognmagergade står et par sorte lædersofaer. Et tilsvarende sofasæt finder du i Cinematekets foyers, hvor du godt kan snige en te eller kaffe med ud, som er købt i Sults bar.

Ofte er sofaerne fulde af filmfreaks, som enten har været eller er på vej i biffen, men især midt på dagen kan du være heldig at score en behagelig plads, hvor du trænger til at genvinde kræfterne efter en shoppingtur eller mødes med en god ven efter arbejde.

Bliver I hængende til maverne knurrer, har Sult et stort spisekort med priser i mellemlejet. Bag Sult står Kristian Willumsen og Jakob Blom, som også driver den fancy Café À Porta på Kongens Nytorv.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Foto: Ikke oplyst

Litterær havefest om drømme og visioner 2014

Litterær havefest om drømme og visioner 2014

Foto: Ikke oplyst

Festivalweekend om drømme og visioner 2014

Festivalweekend om drømme og visioner 2014

Grunduddannelse i anatomi/fysiologi og førstehjælp

Grunduddannelse i anatomi/fysiologi og førstehjælp

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester