Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/09/17

Her er 11 nye restauranter du skal kende

  • En dessert fra den nye gourmetrestaurant Format. Foto: Rasmus Kramer Schou

    En dessert fra den nye gourmetrestaurant Format.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
København er igen igen blevet beriget med masser af nye gode restauranter. Fra gourmettemplerne til tatar-biksen - her er 11 nye restauranter, du skal besøge. Tryk på billederne og læs meget mere om Københavns nye spisesteder.

Aamanns 1921

Niels Hemmingsens Gade 19-21
1153 København K

Aamanns 1921

Kig indenfor på Adam Aamanns nye smørrebrødsrestaurant Aamanns 1921. Foto: Maria P

Adam Aamann er kendt som smørrebrødskongen. Og hans nye kongerige hedder Aamanns 1921. I en smuk gammel bygning har han indrettet et moderne gastro-tempel i lyse og indbydende lokaler.

Frokostkortet byder på et stort a la carte kort, hvor man kan hoppe ombord i de efterhånden verdenskendte madder til 115-150, men pas på, for de er afhængighedsskabende.

Til aften er det stadigvæk muligt at vælge smørrebrød, men køkkenchef Maxim Surdu har også andre overraskelser i ærmet som f.eks. en risotto af midsommerrug med stegte kammuslinger på.

PMY

Tordenskjoldsgade 11
1055 København K

PMY

PMY er en ægte junglebodega med vild og vildt flot anrettet mad fra syd- og latinamerika - skabt af tre toneangivende kokke. Se den nye restaurant her.Syltet krabbe, ristet tortilla og avocado. Foto: Rasmus Kramer Schou

Lige bag Det Kongelige Teater ligger PMY - en ægte junglebodega med vild og vildt flot anrettet gademad fra syd- og latinamerika - skabt af tre toneangivende kokke. Det er den tidligere restaurant Taller, der har sat sig for at servere alt det bedste fra Chile, Venezuela og Mexico.
Selve navnet er et akronym for Papas (kartofler i Peru), Maíz (majs i Mexico) og Yuca (maniokplanten fra Venezuela) = PMY.
Og deres ceviche er måske verdens bedste.

Format

Sankt Annæ Plads 20
1250 København K

Format

Folkene bag Michelin-restauranten Formel B og restauranten Uformel åbner nu restauranten Format på Hotel Sankt Annæ.Læs mere om Format her. Foto: Rasmus Kramer Schou

Format er Københavns nye gourmetrestaurant på Hotel Sankt Annæ og ejet bag gruppen bag Formel B og Uformel.

Køkkenchefen er Will Smith som i fire år var assisterende køkkenchef til Rasmus Kofoed på 3-stjernede Geranium.

Maden er gourmet og retterne koster 130-350 kr. a la carte, eller man kan tage en menu med snacks og fem retter til 750 kr. Stilen er let, ren og elegant og centreret omkring gode råvarer i sæson.

VeVe Bistro

Fælledvej 9
2200 København N

VeVe Bistro

Foto: Rasmus Kramer Schou

VeVe Bistro er lillesøster til gourmetrestauranten VeVe. Navnet betyder stadigvæk Vegetarisk Verdenskøkken, og man kan således komme jorden rundt herinde, godt flankeret af den knowhow som storesøster VeVe har oparbejdet.

Lokalerne har tidligere huset Ydes burgerjoint, Burger & Bun, men han har læst skriften på væggen og satser altså på grønt frem for kød.

Snacksene herinde starter ved de 45 kr. og kunne f.eks. være løgchips med kikærtemos. Her er også en lille håndfuld mindre retter at vælge imellem - måske kunne brøndkarsesuppe med ravioli og gedeost friste.

La Fabrica

Rantzausgade 22
2200 København N

La Fabrica

Foto: PR

Københavns ukronede vin-konge hedder Kenn Husted.

Han er manden bag - hold fast - Paté Paté, Bibendum, Props, Adendum, Antidote, Falernum, Vinbodegaen og Au Bistrot. Han har de seneste mange år serveret god mad og lækker vin til folket og i august 2017 åbnede han med en stor nyhed - nemlig La Fabrica.

Den ligger på Rantzausgade 22 på Nørrebro og er en charmerende kæmpe blanding af stort åbent køkken, et spiseområde, en bar og en vinbutik, som samlet fylder over 300 m2.

Ssam

Colbjørnsensgade 7
1652 København V

Ssam

Foto: Boen Imaging

Ejerne bag Vesterbros koreanske restaurant Ssam, Jeff Larsen og Jeong Hwa, vil nemlig gerne lære vesten og især København nogle af alle de her koreanske spise- og drikketraditioner, der dyrkes i det store land. Så de har åbnet Ssam på Colbjørnsensgade lige bag Hovedbanegården.

Her kan man mæske sig i koreanske specialiteter og skylle efter med soju. Og hvis ikke du ved, hvad soju er, så har du nu en rigtig god undskyldning for at besøge Ssam.

TATAR

Istedgade 109
1650 København V

TATAR

Foto: PR

TATAR er en ny spisebar på Istedgade med fuld fokus på den populære protein-smasker - tataren. Her fås den i alle varianter.

Her er ca. 5 forskellige tatar-modeller at vælge imellem fra kortet til priser omkring de 60-95 kr., og den lille spisebar har et par pladser i vinduet, man kan sidde ved samt et par stole ude foran.

er er klassisk rørt tatar, men også tatar med et twist - f.eks. oksetatar med intens tomatcreme og sprød parmesan, en gulerodstatar til vegetarer og en laksetatar med rygeost.

Tony's Østerbro

Østerbrogade 79
2100 København Ø

Tony's Østerbro

Foto: Kaspar Mørk

Madklubbens Østerbro-afdeling af deres italienske klassiker ligger i det ikoniske Park-lokaler på Østerbrogade.

Menukonceptet er en tro kopi af den oprindelige Tony’s i Havnegade med 3 valgfrie retter fra 200 kr. Ønsker man at opgradere med små tilkøb hen ad vejen, kan det også sagtens lade sig gøre, og der er rig mulighed for at møde gamle kendinge på menukortet - som vitello tonnato, insalata caprese, lasagne, risotto og tiramisu.

Marv & Ben

Snaregade 4
1205 København K

Marv & Ben

Foto: Tina Schwartz

Halvanden måneds ombygning og nye ejere har sendt Marv & Ben ud i en helt ny version.

Marv & Ben ligger dog stadigvæk i en gammel københavnerlejlighed i den smalle, brostensbelagte Snaregade mellem Magstræde og Nybrogade ved Gammel Strand.

Der er et a la carte kort, man kan plukke fra i prislejet 85-135 kr. eller man kan lade køkkenet råde og tage en tur i en 4 retteres (400 kr.) eller den store tur med 6 retter til 600 kr., og der kan selvfølgelig også vælges vinmenu til råvarene på tallerknen.

Barr

Strandgade 93
1401 København K

Barr

Foto: LINE KLEIN

Nomas tredje restaurant hedder Barr, ligger i Nomas tidligere lokaler på Strandgade og har den jyske mesterkok Thorsten Schmidt bag roret.

Han er er en stor tekniker og normalt mere avantgarde end mormor, og han brugte et år i træningslejr til at opbygge et køkken, som baserer sig på traditionen uden at være nostalgisk. Eller med andre ord ekstremt velsmagende comfort food, uden at det bliver retro eller kitsch.

Køkkenet er bygget på regionens traditionelle kost, der vil således være både frikadeller og schnitzel på menuen, som prismæssigt ligger på niveau med Nomas anden lillesøster restaurant 108.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register