Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 06/01/14

Heering Restaurant & Bistro

Heering Restaurant & Bistro

Nyhavn 15
1051 København K

Åbningstider

Alle ugens dage 09.00-24.00

Kontakt

3314 5614
 

Atmosfære

Bistro/brasserie

Køkkentype

Dansk - traditionelt

Fransk/dansk

Måltider

Frokost

Middag

 

 

 

  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
Et kort stykke nede langs Nyhavns solside finder du Heering Restaurant & Bistro - en stor Sværdfisk af metal over døren viser vej.

Heering holder til i en klassisk Nyhavns-bygning, hvis historie går helt tilbage til 1694, og her over 400 år senere samles folk stadig om den gode mad og drikke. Heerings koncept er funderet i det uformelle bistrokøkken, hvor det både kan gå hurtigt eller langsomt, alt efter om du skal videre i dagens tekst eller hellere vil nyde et par timer med udsigt til vuggende master og havneliv.

Heering åbner allerede om morgenen, hvor du blandt andet kan sætte tænderne i franske formiddagsklassikere som croque monsieur og croque madame - en finere udgave af den ellers lidt gennemtravede parisertoast med eller uden æg på toppen. Sidenhen tager frokostkortet over med højtbelagt smørrebrød og andre traditionelle, danske anretninger.

Når mørket falder på (med mindre man da aflægger restauranten et besøg på en af de lyse sommeraftener) bliver menuen mere europæisk inspireret med rustikke bistroklassikere som skaldyr, saftige bøffer og udvalgte oste. Maden kan nydes både ude og indenfor, hvor Heering råder over hele 2 etager. Ønsker man derfor at betragte det travle kvarter lidt for oven, er spisesalen på første etage et godt bud.

Indretningen på Heering blander det historisk danske med mere moderne elementer. Her er rå murstensvægge og fritlagte bjælker, men også glimtende, kulsorte lysekroner og røgfarvede glascylindre med flakkende fyrfadslys på bordene. Betjeningen er venlig og imødekommende, men som på de fleste andre spisesteder i Nyhavn, skal du være forberedt på at afgive bestillingen på engelsk, idet den linde strøm af turister med tiden har gjort Nyhavn yderst international hvad angår klientellet såvel som betjeningen.

Book dit bord online

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Få særpris på luksusoplevelser i byen med AOK Premium

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Brunch skuffer

Nu skulle vi være turister i vores egen by, og det skulle starte med brunch lige midt i dronningens København, og hvad kunne være mere sikkert end restaurant Heering i Nyhavn.
Solen skinnede og det var varmt nok til at sidde med udsigt til kanalen. Go' start!
Brunch med latte og straight kaffe. Sød og venlig betjening. Pandekagen med skovbær var fin og skyr med friske frugter og crumble var en nydelse, men så gik det også galt: Baconen var slatten, cocktail pølserne havde konsistens som elastikker, spegepølsen var mildt sagt ligegyldig (og nu er jeg virkelig flink), men osten var en rendyrket fornærmelse. Denne bleggule skive var hentet lige ud af vacuumpakken og smagte af ...ja, jeg ville have foretrukket "ingenting".
Egentligt var det vores egen skyld. Vi havde jo selv valgt den centrale turistfælde, og alle stolene var tomme inden vi kom, så vi fortjente vel ikke bedre. Men hvis denne brunch så bare ikke havde været 15 kr. dyrere end alle andre stede i Nyhavn, så havde jeg kunne tilgive. Ærligt talt; ta' lige at stram op. I giver vores by et dårligt ry!
For resten; hvor blev juicen og syltetøjet af?

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester