Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Hansens Gamle Familiehave

  • Foto: PR Foto: PR
Den gamle have på Pile Allé er åbne hele året med kulørte lamper, rødternede duge, perlegrus og spandevis af øl, snaps og gammeldags dansk mad, som vor mor lavede den. Når køkkencheferne i Hansens Have ikke har travlt der, leverer de til kongehuset.
Det begyndte i 1850. Hansens Gamle Familiehave var et sted, hvor Københavns nye borgerskab, der var taget ud på landet med en picnickurv, kunne købe kogende vand til at komme i deres kaffe- og tepunch.

Senere fik stedet tilladelse af kongen til at udskænke brændevin og øl, og endnu senere kom maden til. Øl og spiritus kunne man godt få lov selv at medbringe, mod en behørig afgift til stedets lejer, kaldet proppenge. Et system, der faktisk har fungeret helt op til vor tid.

Traditionerne bliver fulgt i denne den ældste af de tre frederiksbergske haver, så maden er dansk, og der bliver ikke skejet ud. Det er også den roligste af de tre, for det er den eneste, hvor der ikke er musik. Desuden har Hansens Gamle Familiehave et skydetag, så haven er overdækket om vinteren.

Hansens var Storm P.'s (han har også et eget museum et par hundrede meter herfra) foretrukne frokoststed, og der hænger et portræt af ham i Familiehavens Storm P- stue.

Gæsterne er forretningsfolk om dagen, og lokale frederiksbergborgere krydret med radio/tv/teater-folk om aftenen. Lorry og diverse teatre ligger lige i nærheden.

Når de ikke laver traditionel dansk mad i haven, leverer de to køkkenchefer, Jan og John Christensen, som er far og søn, til kongehuset. Eller de laver mad på den danske ambassade i Saudiarabien eller åbner restaurant i Bukarest.

Betegnelsen 'de små haver i Pile Alle' dækker udover Hansens også Krøgers og M.G. Petersens Familiehave.

Henriette Harris

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Kvalitet lever ikke op til prisen

Efter at have besøgt Hansens Familiehave igennem hele mit liv, så må jeg desværre konstatere at kvaliteten ikke mere lever op til prisen.

Jeg besøgte restauranten til aftensmad, og maden var virkelig trist. Vi fik biksemad, Engelsk bøf samt stegt flæsk m. persille sovs - og kvaliteten var bare ikke som den tidligere har været.

Desværre, for det er et super hyggeligt sted, med rigtig god stemning.

 

vi holdt min fødselsdag i

vi holdt min fødselsdag i maj måned, maden var perfekt, og den særdeles gode betjening var også i top.
Hilsen Katie

 

Vi afholde julefrokost i

Vi afholde julefrokost i haven og det var smadderhyggeligt, men det var udelukkende pga. selakabet! Der var nemlig lidt teltestemning over stedet, maden er ikke noget at råbe hurra for og tjenren var en smule fortravlet og småsur...

 

Skønt sted!

Dejlig "lille" oase! Super hyggelige lokaler og maden var helt igennem fantastisk! God betjening!

 

I fortsættelse af Ivan C’s indlæg:

Sagen om det forsvundne depositum har givet grund til stor skuffelse og megen vrede blandt alle 12 deltagere i arrangementet den 15. juni 2007.

Nu 1 ½ måned efter arrangementet kan det blot konstateres, at ejer John Christensen med sine manglende tilbagemeldinger, sin afvisning af dialog og sin uvilje til at forholde sig seriøst til et veldokumenteret materiale om de foretagne indbetalinger udviser en sjældent arrogant indstilling til sine gæster.

JC vælger ifølge egen udtalelse at tro mere på sin tjener end på os som kunder med den dubiøse begrundelse, at han ikke vil have vrøvl med tjenerens fagforening.

JCs påstand er dermed, at vores selskab bevidst har forsøgt at snyde for at få det indbetalte depositum dækket to gange. En helt igennem absurd og uforskammet insinuation. JC er udmærket godt klar over, hvordan tingene hænger sammen. Det har jo også vist sig efter arrangementet, at det ikke er første gang, at et depositum er ”forsvundet” i den blå luft i Hansens Gamle Familiehave.

Man skal derfor være mere end sædvanligt agtpågivende med sine penge i Hansens Gamle Familiehave. Der bliver snydt, hvis det kan lade sig gøre, og det med ledelsens vidende. Et trist eksempel på hvordan et godt gammelt traktørsted er blevet ødelagt af griskhed.

 

I forsættelse af indlæget:
IvanC - 2007-07-05 12:14:52

Vi har modtaget følgende svar fra John Christensen, og det taler for sig selv:

"jeg har nu igen snakket med tjeneren
samd dennes kolegaer der var på arbejde den gællende dag
det fastholles at der ikke er modtaget for mange penge.
derfor er der desvære ikke noget jeg kan gøre ved dit problem
jeg må fastholde at difen må ligge hos de gæster der var med.

Med venlig hilsen
John Christensen
Hansens Gamle Familiehave
Internet: www.hansenshave.dk
E-mail: info@hansenshave.dk
Tlf: +45 3630 9257
Fax: +45 3630 2170"

Som jeg opfatter det, angiver John at det er en eller flere af vores gæster - der har scoret beløbet. Jeg synes, at det er en god anklage!

 

Stedet er rart og hyggeligt, men når det kommer til betalingstidspunktet - skal man til at passe på.

Vi var en stribe kolleger derude, og i forbindelse med betalingen er der opstået et problem, hvor et depositum på kr. 1000,- er forsvundet ud i den blå luft.

Så min advarsel er følgende – foretag altid en samlet betaling.
Det er ærgerligt, at en hyggelig aften ødelægges af en total afvisning fra John Christensen’s side – og ingen af os vil fremover anbefale stedet til vores omgangskreds.

Mvh

Ivan C.

 

Der må godt nok være knald på det køkken. Der går ikke mange minutter, så står den valgte a la carte på bordet. Frisk, hurtig, professionel betjening, altid med en kvik bemærkning så man forbliver i godt humør. Lækker dansk mad. Husk også at spise din frokost på "Hansens" en dag - lang smørrebrødsliste - håndværk som i gamle dage! Skal jeg sætte fingeren på noget, kan flæskesteg/sovs godt være en anelse for salt.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media