Søndagsmiddag
Vietnamesisk

Parret bag restauranten hedder Hoa Tieo Dinh og Vien To Lam. De kom selv til Danmark fra Hanoi som bådflygtninge i 1970'erne.
Hanoi åbnede sidst i oktober 2006. På stedet lå før en græsk restaurant ved navn Kallisti, som nu hedder Kalimera og ligger i Brønshøj.
Efter at være kommet tilbage fra min tur til Vietnam hér i sommers, har jeg virkelig længes efter den lækre pho-suppe, som jeg næsten fik hver morgen på min tur.
På Hanoi genfandt min mand og jeg denne glæde. Deres pho-suppe er virkelig lækker, og jeg må indrømme at jeg(vi) har skulle et par vietnamesiske restauranter igennem, hvis nuddelsuppe slet ikke var tilfredsstillende og som den man får i Vietnam.
Jeg kan inderligt anbefale dette sted, og ikke kun deres pho er god, vi bestilte som forret sommerruller, som var friske og duftede dejligt af krydderurterne som var i. Super lækkert!
Vi glæder os til at komme tilbage og smage nogle af de andre retter på menuen, hvis nu vi bliver trætte af deres pho en dag - men jeg tvivler ;-)
Fin service o verkligen god asiatisk mat. Klart bästa take away i detta området.
Det er trist at se hvordan denne prisvenlige lokalrestaurant kvæles i sin egen succes. Snart kan der ikke stuves flere borde og stole i de spartanske lokaler; man sidder nærmest på skødet af nabobordets selskab, på godt og ondt. Den stresse(n)de betjening tvinger en til at holde fast på tallerkenen for ikke at risikere at den bliver revet væk inden maden er spist op. Der er intet overskud over for familiens yngre medlemmer som ikke har sin bestilling klar når de træder inden for døren. Ventetiden er anspændt og overvåges af ejeren hvis sammenbidte facon efterhånden overdøver stedets kvaliteter. Og med sorg i hjerte oplever vi at forretterne er hentet fra køleskabet; at de ellers lækre rispandekager er iskolde og hårde. Alt under solen har sin tid – Hanoi og vi har haft vores.
God mad til prisen, hyggelig betjening på den "asiatiske" måde, børnevenligt.
Flot indretning (også selvom de stadig har lidt blåt lys :-), høflig og opmærksom betjening, passende potioner til prisen. Flot anrettet og friske råvarer.
Eneste minus er koordinering af måltiderne. Hovedretten kom 2 minutter efter, at vi havde modtaget forretten.
Kan klart anbefales.
Har spist på Hanoi flere gange, senest torsdag d. 4. dec.
Jeg har alle gange været meget tilfreds med maden. Altid veltilberedt og gode råvarer.
Betjening er måske nok ikke overstrømmende, men venlig og tilfredstillende. Skulle nogen tro at de stadig har "blåt lys" i restauranten som beskrevet i tidligere kommentarer og som vist på billedet, så kan jeg berolige med at det er der rettet op på. Anbefales uforbeholdent.
Lækker og autentisk vietnamesisk mad – god betjening og god øl. Vi kommer helt sikkert tilbage.
Et rigtig godt, fint og hyggeligt sted at spise! Har spist der flere gange og har aldrig oplevet de nævnte problemer med betjeningen. Maden er enormt samgfuld, lækker, frisk tillavet og meget eksotisk.
Dejligt at få noget vietnamesisk mad på en varm solskinsaften. Billig og rigtig god mad. Min mand og jeg fik vinduepladsen ind mod gården, så der var herlig vind og hyggelig stemning.
Hanoi ligger i de lokaler der tidligere husede en græker, som kun fik 3 år levetid. Det lykkedes faktisk den græske restaurant, at gøre lokalerne nydelige, og langt fra de typiske græsk inspireret low class interiør. Hvordan pokker Hanoi har formået at ødelægge det så uelegant skal jeg ikke kunne sige, men hyggeligt er det ikke længere, med dets blå lys i loftet!
Maden, og det er jo det vigtigste, er god, og typisk vietnamesisk. Hele personalet er en stor familie, og det er ærlig mad, som tilmed er ganske billigt. Men jeg kan ikke få mig til at give mere end tre stjerner for maden er et lille hak bedre hos både Vietnam (Østerbro) og Saigon Quan (Frederiksberg), som jeg vil anbefale folk at besøge.
Stedet lever på ingen måde op til de positive anmeldelser, det har fået i både Politiken, Berlingske Tidende og på AOK. Betjeningen var meget uhøflig og uopmærksom. Vi følte os mest af alt til besvær. Derudover var der alt for lidt fleksibilitet. Vi spurgte, om vi mod ekstrabetaling kunne få nudler i stedet for ris til vores hovedret i en menu - et ønske der vel næppe kræver den helt store indsats at imødekomme - men det kunne ikke lade sig gøre. Maden var isoleret set udmærket, men portionerne alt for små. Til en menu à 148 kroner pr. person fik vi en lille suppe, tre mikroskopisk små vietnamesiske forårsruller med lidt slatne pebermynteblade som tilbehør, en lille portion oksekød med lidt ris og is med flødeskum. Stedet er rent og pænt, men indretningen meget minimalistisk og ikke særlig hyggelig. Kan ikke anbefales.