Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 03/01/12

Halifax på Trianglen

  • En Københavner-burger på Halifax med tortilla-chips, som i januar 2012 kostede 120 kroner. En stor cola til kostede 38 kroner. Foto: Else BjørnEn Københavner-burger på Halifax med tortilla-chips, som i januar 2012 kostede 120 kroner. En stor cola til kostede 38 kroner. Foto:
  • Stueetagen i burgerbaren Halifax, som i januar 2012 åbnede sin fjerde og hidtil største filial i to etager. Foto: Else BjørnStueetagen i burgerbaren Halifax, som i januar 2012 åbnede sin fjerde og hidtil største filial i to etager. Foto: Else Bjørn
  • En Halifax-burger. Foto: Else BjørnEn Halifax-burger. Foto: Else Bjørn
Burgerbarer med burgers for enhver smag og livsstil er blevet et hit i København. Se hvilken populær burger-cafekæde, som i begyndelsen af 2012 åbnede sin hidtil største filial på Trianglen.

På hjørnet af Østerbrogade og Trianglen, hvor Borgerservice på Østerbro engang holdt til, åbnede burger-kæden Halifax kun fire dage inde i 2012 sin fjerde og største filial, så nu behøver fodboldfans og burgerfans ikke længere gå på Mc Donald's eller lede efter en cafe med en burger på menukortet.

Halifax på Trianglen har to store etager og er åben både frokost og aften.

Guide: Fem steder med gode burgere

Burgerne
På Halifax kan du få din burger i alverdens verdens versioner. 

Først vælger du, hvilken af de ni versioner, du vil have din burger serveret i. Det kan f.eks. være en klassisk København-burger med tomat, rødløg, cheddar, drueagurk og jalapenos eller en Liverpool-burger i bedste english breakfast-stil med bacon, spejlæg, bløde løg og HP-sauce. Eller hvad med en Nakskov-burger, som er den old school bøfsandwich i toptunet udgave.

Dernæst vælger du din bøf. Den kan være ekstra stor mod tillæg, af kylling, eller af selleri eller kikærter.

Så vælger du tilbehør, som kan være grovfrites, ovnbagt kartoffelmos, tortilla chips eller salat. Til sidst vælger du din dip.

Udvalget af drikkevarer kan du ikke se på menukortet. Ej heller ikke priserne. hvilket er irriterende. Da AOK var forbi kostede en stor cola 38 kroner og et glas australsk rødvin 45 kroner. Du kan selvfølgelig også få øl.

Halifax har bordservering, og du får ikke lov at sidde længe, før du bestiller. Tid er penge - også når man driver en burgerbar, hvor der er rift om pladserne. Du kan ikke reservere bord, så kom i god tid - allerede ved 18-tiden var den store restaurant pænt fyldt, da AOK var forbi lige efter åbningen.

Vil du have tid til at snakke over en kop kaffe bagefter, ligger Baresso (med sofaer på 1. sal) og Panzon ikke langt væk.

Til de mindste
Toiletterne ligger i stueplan, og på handicaptoilettet er puslebord. Halifax har også fire høje stole, hvis du har småfolk med.

Egentlig har Peter og Ulrich, som står bag Halifax, en cand. merc.-uddannelse, men udsigten til at skulle henslæbe resten af livet i kontorlandskaber, fik dem til at åbne den første Halifax i Frederiksborggade i 2007. Siden kom filialen i Larsbjørnsstræde og på Frederiksbergcenteret til.

Halifax åbnede 4. januar 2012.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Fantastisk service og lækker mad

Først og fremmest fik vi førsteklasses service, hvilket gjorde oplevelsen ekstra positiv! Jeg er vild med Halifax' koncept med at man customizer sin egen burger, og der var masser af spændende ting at vælge imellem. De grove fritter smagte faktisk af kartofler, hvilket jeg opfattede som et stort plus. Det eneste minus var, at man ikke kunne vælge forskellige burgerboller, men kun kunne få en hvid, kedelig bolle. Dér havde det været rart med muligheden for at vælge en grovere variant med mere smag og mere mæthed - derfor 5 stjerner i stedet for 6.

Konklusion: Jeg kommer helt sikkert igen næste gang jeg skal have noget usundt, men lækkert !

 

Elendig service - middelmådig mad!

Service:
Vi bestilte to burgere som takeaway, over telefonen. Det var ikke muligt at udskyde afhentningstidspunktet med 10 min. "Dette er ikke noget vi gør". Jeg kunne til gengæld få lov at vente ekstra 25 min. i baren på at de fik lavet maden færdig. Ikke så meget som et smil eller et "Vi beklager ventetiden" fik man.

Maden:
Pakket i plastic-emballage beregnet til kold mad! Efter 5 min. transport til fods var både burgere og kartoffelbåde gennem kolde og våde. Selve smagen var absolut heller ikke noget særligt til prisen.

Jeg kommer ikke igen.

 

Super

Var på Halifax fredag den 11/2 og fik en super burger kolde øl og super god betjening.
Stedet var helt proppet men ventede kun i ca 10 min på bord.
Alt i alt en super aften

 

Rigtig godt!

Gode burgere, gode lokaler og god betjening.

 

Burger når det er bedst

Sådan skal en burger være ! Stor fed burger som du vil ha den, hvor man kan vælge mellem flere modeller og tilbehør, men en "Liverpool" med æg på toppen og med grove fritter til, og så lige en cola, ja så er jeg lykkelig. Dette sted er i top 2, når det handler om brugere og kun overgået af Mash, men der betaler du også noget mere.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media