Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 11/09/17

Guide: Seks skønne steder på Sønder Boulevard

  • Sønder Boulevard på Vesterbro er blevet renoveret og fremstår som en livlig oase i hjertet af København. Foto: Christian AlsSønder Boulevard på Vesterbro er blevet renoveret og fremstår som en livlig oase i hjertet af København. Foto: Christian Als
Metrohegnet er væk på den brede boulevard, der strækker sig fra Halmtorvet til Enghavevej og byder på lækre byrum med plads til udeliv. AOK har fundet seks perler på Sønder Boulevard.

RBABARRAB

Sønder Boulevard 53 st.tv
1720 København V

Den med Øl

Foto: Ikke oplyst

På Sønder Boulevard i smørhullet mellem Itzi Pitzi Pizza og Kihoskh er Rbabarrab dukket op. En lille fin ølbar uden dikkedarer. Her er fokus på solide spacialøl fra de 15 forskellige haner.

Rbabarrab har 15 forskellige haner, der alle indeholder forskllige typer af øl. Der er øl for enhver smag her. Der kan både drikkes pilsner, IPA, weissbierr og stout. Der er øl både for nørder, men også for dem der tror de ikke kan lide specialøl. Personalet i baren skal nok guide dig, så du får en øl, der rammer dine smagsløg.

Ølkortet skifter hyppigt, men man kan altid orientere sig på Instagram. I hanerne er for tiden fx øl fra Mikkeler, Evil Twin, Pipeworks og mange andre. En øl koster fra 35 kr. I en enkelt af hanerne gemmer sig en cocktail. Det er den såkaldte Verbenator fra Brus. Den består af vodka, rom, citron og æbler. En cocktail fra fad koster 50 kr.

Er man hverken til øl eller cocktails, kan man også finde limonade og ingefærsodavand. Ingen går tørstige hjem.

Hvad: Rbabarrab
Hvor: Sønder Boulevard 53 st.tv

Bodil

Sønder Boulevard 105
1720 København V

Den med lækker mad

Foto: PR

Bodil er et lokalt spisested på Sønder Boulevard mod personlige favoritter på menukortet.

Timo Hoffman er kongen af Ørestaden. I hans restaurantportofølje har han allerede 8Tallet, Studie Street Grill og Loft. Bodil er hans første restaurant på Vesterbro, nærmere betegnet Sønder Boulevard.

Bodil er opkaldt efter placeringen på hjørnet af Bodilsgade og Søndre Boulevard og her har de sendt Serban Mihai, og har bl.a. arbejdet på Noma, Nimb og senest Rambla Bar & Grill i køkkenet som som den kreative køkkenchef og medejer.

På Bodil serverer de deres egene yndlingsretter og til sympatiske priser. Man kan få 4 retter til 325, og 5 retter (tilvalg af ost) for 375. Der er kun åbent om aftenen.

Vinene er, ligesom maden, båret af personlige favoritter. Det betyder meget fokus på fransk end italiensk vin.

Hvad: Bodil
Hvor: Sønder Boulevard 105

Kihoskh

Sønder Boulevard 53
1720 København V

Den med lidt af alt

Foto: Camilla Rønde
På hjørnet af boulevarden og Dybbølsgade ligger Kihoskh. Det ligner en kiosk, men er for de lokale blevet et sted, man hænger ud, og går man forbi, er det svært ikke at sætte sig og suge lidt af stemningen til sig. Året rundt står der borde og bænke ude foran, hvor man kan nyde drikkevarer og mad.

Kihoskh er en kombineret kiosk, købmandsbutik og cafe. Du kan drikke lækker friskbrygget kaffe og spise saftige sandwich, yoghurt og andre skønne sager. Brødet er økologisk og leveret af bageriet Brød, som ejerne af Kihoskh også står bag. Udvalget af øl og andre sjove drikkevarer er enormt. Særligt er der mange specialøl fra ind- og udland at finde på hylderne. Her er tænkt over de lækre og anderledes varer, der hæver biksen langt over traditionelt kiosk-niveau. Her er masser af delikatessevarer og ikke bare den billige skiveskårne ost. Udvalget af magasiner er også prangende, her får du både de nyeste fra Danmark og resten af verden.

Mottoet er »Kihoskh - måske verdens rareste kiosk.«

Hvad: Kihoskh
Hvor: Sønder Boulevard 53, København V

Dyrehaven

Sønder Boulevard 72
1720 København V

Den hippe café-bodega

Foto: Kasper Olsen
Café Dyrehaven har længe været blandt Sønder Boulevards mest populære fortovscaféer. Måske pga. den afslappede værtshusstemning, som lokalerne oprindeligt lagde vægge til. Men i 2008 lukkede Dyrehaven som værtshus og genåbnede under samme navn som en hip og moderne café med et nyt og ungdommeligt look. Dog med bevaring af træpaneler og hjortehoveder på væggen.

Maden bliver serveret på ældre mønstret service og øllene i flasker. Her skal man føle sig hjemme.

På menuen finder man klassisk dansk mad som fiskefilet, kartoffelmadder og flæskesteg, men også traditionel cafémad som burgere og salater. Derudover er cafeen det oplagte sted at mødes til en kop kaffe eller øl, som på de solrige dage kan nydes på den lille fortovsplads foran hjørnecaféen. Og hvis en øl skulle blive til flere, har Dyrehaven åben helt til kl. 02 hver dag. Og alt efter hvilken dag på ugen, det er, får caféen en mere bar-agtig stemning, som aftenen udvikler sig.

Hvad: Café Dyrehaven
Hvor: Sønder Boulevard 72, København V

Mad & Kaffe

Sønder Boulevard 68
1720 København V

Den med brunch

Foto: PR

Den tidligere Kaffebaren på Sønder Boulevard 68 skiftede 1. april 2015 navn til Mad & Kaffe. Det er den bestemt ikke blevet dårligere af. Mad & Kaffe, som AOKs læsere kårede til Byens Bedste Café i 2015 og 2016, går nemlig op i friske, hjemmelavede og økologiske råvarer fra velrenommerede leverandører som bl.a. stjernekokken Daniel Letz, bageren Vores Brød samt øl fra Nørrebro Bryghus.

Om morgenen kan man sammensætte sit personlige morgenbræt via et afkrydsningssystem, så man kan vælge præcis det, man har lyst til. Priserne ligger på 3 stk. 85 kr., 5 stk. 125 kr. og 7 stk 150 kr.

Alle er velkomne såvel laptops, barnevogne, familiesammenkomster og ammende mødre. Alle kan finde sig til rette og føle sig hjemme i Mad & Kaffes hyggelige uformelle atmosfære.

Mad & Kaffe serverer morgenmad fra kl. 8.30 til 12 (13 i weekenden) og smørrebrød frem til kl. 19. Man kan også få en burger lavet helt fra bunden.
Udenfor på den store trekant er der udendørsservering med sol fra tidlig morgen til sen eftermiddag.

Hvad: Mad og Kaffe
Hvor: Sønder Boulevard 68, København V

Itzi Pitzi Pizza

Sønder Boulevard 51
1720 København V

Den med pizza

Foto: Iris

De grønne arealer på Sønder Boulevard indbyder til københavnerhygge i solen, og når foråret rammer Vesterbro, strømmer hipstere, børnefamilier og hundeluftere ud på græsset. Og hvad er bedre, når man sidder der og slikker solskin, end lige at få noget godt til maven?

Det lille pizzeria med det sjove navn Itzi Pitzi Pizza har placeret sig taktisk godt. Stedets hoveddør vender lige ud til Sønder Boulevard, så pizzaduften rammer forbipasserende og dem, der hænger ud på græsarealerne. Det gør det svært ikke at lade sig friste.

Hos Itzi Pitzi Pizza er der altid højt humør, og gutterne bag disken laver gode, klassiske pizzaer. Du skal nok ikke regne med at kunne få en »Hawaii« eller den med salat og dressing, til gengæld bugner menukortet af italienske lækkerier. Indenfor er der ikke meget plads, så det er ikke muligt at spise sin mad på stedet, men det er der jo heller ingen grund til, når en af Københavns hyggeligste solskinspletter venter lige udenfor.

Hvad: Itzi Pitzi Pizza
Hvor: Sønder Boulevard 51, København V

 

Skriv en kommentar