Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 18/12/13

Guide: Her kan du spise juleaften

  • Foto: Iris Foto: Iris

Har du fået nok at stegeos og brændte svær på stegen, så spis julemiddagen ude. AOK har udvalgt 8 restauranter i København, der har åbent juleaften og byder på en bid julemad til rimelige penge.

Allégade 10

Allegade 10
2000 Frederiksberg

Den ældste

Restauranten Allegade 10 på Frederiksberg. Foto: NILS MEILVANG

Frederiksbergs ældste restaurant, Allégade 10, inviterer sultne julegæster ind til en traditionel tre-retters julemiddag med velkomstdrink og vin. På menuen er kogt laks, gammeldags andesteg og flæskesteg med det gængse tilbehør og naturligvis en risalamande med kirsebærsovs.

Læs også: Guide til julemarkeder i København

Allégade 10 har eksisteret siden 1780 og har trods renoveringer bibeholdt en del af det gamle look, så man spiser i museumsagtige lokaler dekoreret med billeder og malerier af danske konger og dronninger.

Hvor: Allégade 10, 2000 Frederiksberg
Hvornår: 24. december fra kl. 18-22
Hvor meget: 498 kroner inkl. vin
Hvordan: Bordbestilling nødvendig. Læs mere her

La Rocca

Vendersgade 23-25
1363 København K

Den italienske

Foto: Ikke oplyst

Orker du ikke mere flæskesteg og risalamande, så byder en af Københavns gamle italienske restauranter, La Rocca, på julemiddag i herskabelige rammer.

I lysekronernes skær serveres først en terrin af røget laks, så et stegt andebryst med diverse tilbehør, og aftenen rundes af med ikke bare en, men tre forskellige desserter.

Hvor: La Rocca, Vendersgade 23-25, 1363 København K
Hvornår: 24. december
Hvor meget: 395 kroner inkl. et glas champagne
Hvordan: Bordbestilling nødvendig. Læs mere her

Restaurant Von Plessen

Bredgade 37
1260 København K

Den kosmopolitiske

Foto: Steen Jacobsen

Drømmer du både om udenlandsrejser og ærkedansk julemad så kombiner ønskerne ved at tage på luksushotel juleaften.

Læs også: Guide: Byens museer trækker i juletøjet

Det firestjernede Hotel Phoenix i Bredgade serverer en klassisk julemiddag med gravad laks, gammeldags andesteg og risalamande i sin restaurant Von Plessen. Og husk at lede efter den hele mandel, for Hotel Phoenix har naturligvis også sørget for en mandelgave.

Hvor: Restaurant Von Plessen, Bredgade 37, 1260 København K
Hvornår: 24. december kl. 17-21
Hvor meget: 425 kroner. 695 kroner inkl. vinmenu
Hvordan: Bordbestilling nødvendig. Læs mere her

The Harbour

Kalvebod Brygge 53
1560 København V

Den stilrene

Foto: Ikke oplyst

Er du mere til stilren minimalisme end moster Odas hjemmestrikkede nisser og farmors gamle juletræstæppe, så er The Harbour perfekt.

Restauranten, der er en del af det moderne hotelkompleks på Kalvebod Brygge; The Island (lige ved Fisketorvet), er nemlig indrettet i en meget enkel og moderne stil med dybe, hvide stole og panoramavinduer med direkte udsigt til Københavns Havn. Stilen er moderne, men julemenuen er klassisk: Gravad laks, and og risalamande.

Hvor: The Harbour, Kalvebod Brygge 53, 1560 København V
Hvornår: 24. december fra kl. 18
Hvor meget: 415 kroner inkl. kaffe og te. 745 kroner inkl. vinmenu
Hvordan: Bordbestilling nødvendig. Læs mere her

Brasserie Nimb

Bernstorffsgade 5
1577 København V

Den magiske

Foto: Jan Jørgensen, Scanpix

Traditionen tro byder også Nimb Brasserie i Tivoli på gedigen julemad selveste juleaften.

Læs også: 7 julemarkeder udenfor København

Restauranten, der ligger med udsigt til Tivolis julesmukke have, har laks, and og en variant af risalamande på menuen, så der burde være gode chancer for, at julestemningen kommer snigende, selv om det hjemlige spisebord er langt væk.

Hvor: Brasserie Nimb, Bernstorffsgade 5, 1577 København V
Hvornår: 24. december
Hvor meget: 595 kroner inkl. champagne, kaffe og konfekt
Hvordan: Bordbestilling nødvendig. Læs mere her

Marchal

Kongens Nytorv 34
1050 København K

Den overdådige

Foto: Signe Birck

Gå all in og fejr Jesu fødsel med gourmetmad i luksuriøse rammer. Det nyrenoverede Hotel d'Angleterres restaurant Marchal har michelinkokken Ronny Emborg i køkkenet, så der skulle være en god chance for, at smagsløgene også får lov til at holde julefest.

Marchal byder på laks , foie gras, and, risalamande og til sidst en flødebolle med kirsebærskum og mørk chokolade.

Hvor: Marchal, Kongens Nytorv 34, 1050 København K
Hvornår: 24. december kl. 17.30-22
Hvor meget: 700 kroner
Hvordan: Bordbestilling nødvendig. Læs mere her

The Ricemarket

Kultorvet 38
1128 København K

Den alternative

Foto: Else Bjørn

Vil du bare gerne hygge dig og have noget at spise juleaften, så er Henrik Ydes asiatiske bistro, Ricemarket, på Kultorvet måske noget for dig.

Læs også: De 5 gløgg

Ricemarket byder på de største klassikere fra det asiatiske gadekøkken og er godt kendt for at servere velsmagende, autentiske retter til rimelige priser.

Hvor: Ricemarket, Hausergade 38, 1128 København
Hvornår: Åbent alle dage hele året
Hvor meget: Fra 75 kroner.
Hvordan: Bordbestilling er en god ide. Læs mere her

The Dining Room

Amager Boulevard 70
2300 København S

Den på toppen

Foto: PR

Indtag din julemiddag på 25. etage med udsigt over København og byens julelys, når The Dining Room på Radisson hotellet serverer en lækker menu inspireret af julens traditioner.

Her vil der blive serveret en appetitvækkende Champagne og en lækker julemenu med bl.a. hummmer, øko gris, andebryst og Ria a la mande med dertilhørende vine.

Hvor: The Dining Room, Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70
Hvornår: 24. december fra kl. 18-22.30
Hvor meget: 1095 kr. pr. person
Hvordan: Bordbestilling nødvendig. Læs mere her

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester