Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 30/08/17

Guide: Her er Malmøs bedste restauranter

  • Malmø er et sandt slaraffenland for gourmander. Den svenske krone er lav, men deres restauranter er i top. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Malmø er et sandt slaraffenland for gourmander. Den svenske krone er lav, men deres restauranter er i top.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Ebbe og Mats fra Vollmers. Foto: Sophie Håkansson

    Ebbe og Mats fra Vollmers.

    Foto: Sophie Håkansson
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Københavns hippe nabo ligger blot en enkelt bro væk. Og her er proppet med gode gastronomiske oplevelser. Her er et overblik over fem af Malmøs bedste restauranter.

52 minutter efter at man står på Hovedbanegården, kan man stå midt i Malmø Centrum - vores svenske broderby lige på den anden side - og det er hele smutturen værd. Hvis man synes, at København har rykket sig i raketfart rent kulinarisk, så følger Malmø lige i hælene.

Her er et utal af gode restauranter at give sig i kast med - og husk at 100 svenske kroner ca. er 75 danske kroner værd.

AOK guider her til fem af de rigtig gode restauranter..


Bastard

Foto: Rasmus Kramer Schou

Bastard er Malmøs lidt frække og hippe dreng i klassen - med tatoveringer, fuldskæg og store grin. De gør op med alle gængse normer og serverer simpelthen bare det mad, de selv ville elske at spise, hvis de skulle en tur ud i byen. Det betyder, at herinde - på en parallelgade til Stortorget - bliver der serveret mad med et stort hjerte.

Helt præcist hvad det er, er som regel lidt en overraskelse, da menuen skifter hver dag, men man kan være sikker på, at ejerne har lagt sig i selen for at finde de absolut bedste råvarer, som bliver tryllet om til rustik og ligetil mad - det kunne være grisehovedterrin eller en omgang sardiner med rødbeder på grillet brød.

Men den afslappede stil til trods høster de den ene gode anmeldelse efter den anden og befinder sig blandt andet på en flot femteplads i White Guides Skåneguide.

Hvad: Bastard
Hvor: Mäster Johansgatan 11, 211 21 Malmö
Hvor meget: 85-200 SEK pr. ret
Hvordan: Læs mere her


Restaurant Sture

Foto: PR

Der lå en Michelin-restaurant lidt udenfor Malmø, som hed Ambiance, men den lukkede og flyttede istedet ind i Malmø Centrum, hvor den blev til Sture Restaurant. Stjernen beholdt de dog, og stilen er helt den samme - nemlig helt klassisk fransk velsmag.

Herinde er menukortet næsten et skoleridt gennem franske klassikere - man starter med kanapéer, møder tit foie gras og pigvar og slutter med petit fours - og de er eksekveret sikkert, og som de skal være.

Ejer Karim Khouani har byens tykkeste franske accent, og når de først kører ostebordet ud, kan man virkelig mærke, at man sidder i et lille stykke Frankrig midt i Malmø.

Hvad: Restaurant Sture
Hvor: Adelgatan 13, Malmö, Sweden 21122
Hvor meget: 5 retter for 759 SEK
Hvordan: Læs mere her


Restaurang Vollmers

Ebbe og Mats fra Vollmers. Foto: Sophie Håkansson

Foto: Sophie Håkansson

Vollmers ligger i et gammelt bondehus på en brostensbelagt gade midt i Malmø, og sender med det samme tankerne på romantisk himmelflugt.

Indenfor er her dog væsentligt mere moderne med trendy møbler og loungemusik i højttalerne. Maden er i højeste gourmet-liga og på tallerknen balancerer stilen imellem traditionelle teknikker og up-to-date fortolkninger. Noget de er blevet belønnet med to Michelin-stjerner for, men betjeningen er heldigvis nede på jorden og i øjenhøjde, så man kan nyde sin aften uden at sidde på nåle.

På menukortet står der ud for hver ret, hvor langt råvarerne har rejst - som regel er det indenfor 100 km, så Vollmers bekender sig altså til lokale - også mange danske (så man ikke får hjemve) - leverandører.

Hvad: Restaurant Vollmers
Hvor: Tegelgårdsgatan 5, 211 33 Malmö
Hvor meget: 6 retter fås for 950 SEK
Hvordan: Læs mere her


Snapphane
Foto: Rasmus Kramer Schou

Mats og Ebbe Vollmer er kongerne af Malmø. De ejer både Snapphane her samt ovenstående Vollmers. På deres bistro Snapphane - et stenkast fra Stortorget - får de traditionelle klassiske retter et ordenligt slag over nakken, så de ryger op i en helt anden liga. Ideologien herinde er, at hver ret består af tre ingredienser - ophøjet til deres bedst mulige smag.

De gennemdesignede lokaler byder på et af de mest åbne køkkener nogensinde - kokkene står midt på gulvet i hvad der kan minde om en glasmontre, omringet af hængende vinflasker og barstole.

For man kan sagtens smutte indenom og få et enkelt glas vin i baren med en tilhørende ret - de koster omkring 125-150 SEK., men man kan også sætte sig ned til et bord og tage en fuld aften med menu, vinmenu og hvad der nu ellers hører sig til en god tur i byen.

Hvad: Snapphane
Hvor: Adelgatan 4, 211 22 Malmö
Hvor meget: 4 retter fås til 545 SEK
Hvordan: Læs mere her


Daniel Berlin Krog

Foto: PR

Ok, Daniel Berlin ligger slet ikke i Malmø (nærmere 70 km østpå), men det er sådan set ligemeget, for du burde besøge den - hvis du kan få bord. For Daniel Berlin er strøget helt til tops i den internationale kokkeverden med sin lille gård, der serverer noget af det bedste mad på denne side af Alperne.

Gourmetniveauet springer næsten skalaen, men alligevel er det Daniel selv og hans mor eller far - der bor ovenpå restauranten - der kommer ud og åbner bildøren og byder pænt velkommen.

Køkkenstilen er let, elegant og med både masser af smag og gimmicks undervejs i serveringerne - blandt andet slutter aftenen med kaffe og petit fours i køkkenhavens store drivhus.

Hvad: Daniel Berlin Krog
Hvor: Diligensvägen 21, 273 92 Tomelilla
Hvor meget: En fuld middag koster 1650 SEK
Hvordan: Læs mere her

AOK Tjenester