Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/03/17

Guide: Her er 9 nye restauranter du skal kende

  • Lyst til friturestegt Snickers - så'gerne, så er det Madklubben Nørrebro, du skal besøge. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Lyst til friturestegt Snickers - så'gerne, så er det Madklubben Nørrebro, du skal besøge.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
København er igen igen blevet beriget med masser af nye gode restauranter. Fra sluprende ramen til dybstegt Snickers - her er ni nye restauranter, du skal besøge. Tryk på billederne og læs meget mere om de nye steder.

Slurp Ramen Joint

Nansensgade 90
1366 København K

Slurp Ramen Joint

Foto: PR

Den nye ramen-restaurant i Nansensgade med hjemmelavede nudler og styr på smagene er opkaldt efter den lyd, man laver, når man slurper den japanske traditionsspise i sig - man sluprer nemlig det bedste man har lært.

Det kan man roligt gøre herinde i den autentiske restaurant, hvor den tidligere Noma og Relæ-kok Philipp Inreiter tryller med ramen.

Slurp Ramen Joint serverer 4 forskellige ramen omkring 135 kr. - en shio(salt) og en shoyu(soya), en vegetar og en sæsonbetonet, der naturligvis skifter samt fire forskellige små starters - edemame, marv, gyoza, pickles.

Toto Vin & Spisebar

Amagerbrogade 145
2300 København S

Toto Vin & Spisebar

Foto: PR

På Amagerbrogade åbnede der i starten af 2017 en ambitiøs vin- og spisebar ved navn Toto.

Herinde er der fokus på enkel middelhavsmad, som man kan bestille som små- og større sæsonbestemte retter. Som et fast indslag på menuen vil man finde en 600-grams Cote de Boeuf med bernaise til 2 personer. Hvis man derimod blot er en smule sulten, kan man hoppe ombord i et udvalg af snacks, oste og charcuteri.

Der vil altid være minimum 15 vine på glas at vælge mellem, og disse skiftes jævnligt ud efter årstid og menu.

Cicchetti

Nørrebrogade 56
2200 København N

Cicchetti

Foto: PR

Cicchetti betyder små snacks på italiensk og navnet passer såmænd til restauranten, for herinde bestiller man nemlig lige præcis så mange anti-pasti retter, som man nu engang har lyst til - eller maven har plads til.

Alt efter hvad årstiden nu dikterer, og hvilke gode råvarer Nina og Rikke kan få fat på, skifter menuen ret ofte og retterne ligger i prislejet 30-70 kr. Stemningen er meget afslappet, og der kan selvfølgelig skylles efter med (masser af) vin.

Restaurant Mes

Jarmers Plads 1
1551 København V

Restaurant Mes

Foto: PR

På den travle Jarmers Plads lige ved Ørstedsparken ligger en lille restaurant, hvor man kan nyde 5 retter gourmetlight til under 350 kr.

Køkkenchefen Mads Rye Magnusson serverer 'affordable luxury' og kun retter og vine, som han selv ville elske at blive præsenteret for.

Det intime lokale, der har plads til 27 gæster, er smagsfuldt indrettet. Store pærer hænger frit ned fra det høje loft, stolene er behagelige, og hele den ene endevæg plantet til med mos fra top til tå.

Bistro Les Halles

Rømersgade 20
1362 København K

Bistro Les Halles

Ærkefransk Allo Allo-stemning lige ved Torvehallerne hos bistroen Les Halles. Foto: Rasmus Kramer Schou

Rød og hvidternet dug på bordet, detaljerede smedejernsgitter i vinduet og dagens menu skrevet på en gammel tavle.

Alt er fuldkommen, som det skal være på Bistro Les Halles et petanque-kast fra Torvehallerne. Her er faktisk ærkefransk Allo Alle-stemning, men det bliver aldrig påtaget, for ejeren, Jakob Schottländer, er som castet til denne rolle.

Menukortet er lutter gamle kendinge - gratineret løgsuppe lavet fra bunden, tartar, gedeost og muslinger præger forretterne, mens hovedretterne blandt andre gode sager byder på steak frites, confit de canard, coq au vin og lammeskank.

Det er klassisk mad, og man kan få to retter til 225 kr. eller forhøje til tre for 265 kr.

Madklubben Nørrebro

Sortedam Dossering 7C
2200 København N

Madklubben Nørrebro

Dybstegt Snickers. Foto: Rasmus Kramer Schou

Madklubben Nørrebro er indretter som neighborhood spot og med masser af eksotiske retter på menuen. Du kan også kaste dig over eventyrlystne kreationer som hjerte og lever stegt på spyd, vegetarisk tagine, djævelsk kylling og grillet ananas, for ikke at nævne signaturretter som luksusshawarma med alskens dyppelser og den dybstegte Snickersbar med saltet karamelis på siden.

Men her er også klassikere som tatar, fiskesuppe, rib eye og pighvar stegt på benet.

Her er røde Børge Mogensen-stole, cognacfarvede sofarækker og store flammer breder sig fra det åbne køkken, hvor der bliver fyret med trækul.

Restaurant Brace

Teglgårdstræde 8A
1452 København K

Restaurant Brace

Madanmeldelse - Brace i Teglgårdsstræde. Lamb - wild diner mushrooms - nasturtium - rasberry. Foto: Søren Bidstrup

Kokken Nicola Fanetti har arbejdet på den italienske Michelin-restaurant Era Ora som køkkenchef, så han er godt inde i det italienske DNA. Men hvor Era Ora altid har fuld fokus på Italien, så har Nicola altid haft en lyst til også at lukke det nordiske ind i sit køkken.

Her kan man få den helt store italienske/nordiske oplevelse med tolv eller otte serveringer til henholdsvis 775 kr. og 515 kr., og stilen er gourmet med flotte anretninger og sirlige kompositioner på tallerknen.

Ancestrale

Oehlenschlægersgade 12
1663 København V

Ancestrale

Foto: Niclas Hechmann

Ancestrale er navnet på en metode til at lave mousserende vin - kendt som pet'nat (petillant naturel, en spontan, naturlig gæring) - og nu også navnet på en ny vin- og spisebar på Oehlenschlægersgade 12.

Johann Duedahl Jacobsen, Patrick Sebastian Hult og Andreas Waechter, der har en fortid hos blandt andet 108, Noma, Radio, Studio og Ved Stranden 10, har slået sig sammen i den nye vin- og spisebar midt på Vesterbro.

Madkonceptet på Ancestrale er mad med få elementer med fokus på den gode smag og sæsonens grøntsager. Man kan vælge mellem fem retter, som hver især koster 95 kr., eller man kan vælge alle fem retter for 375 kr.

Westmarket

Vesterbrogade 97
1620 København V

Westmarket

Foto: Liselotte Sabroe

Westmarket er som sådan jo ikke en restaurant - Westmarket er Vesterbros torvehaller og har derfor et kæmpe udvalg af mad og drikke.

Blandt meget andet hælder Malbeck vin op, Xocolatl forkæler den søde tand sammen med GUILTY, og så er her fyldt med sandwiches, sushi, smørrebrød, shawarma og Bao lige meget hvor man kigger hen.

 

Det mener brugerne..

Nice post with yummy food

thank you very much for providing the best dish i have experienced through your post. keep going with more dishes APPVN

 

Hovsa!

Ups! Du har helt ret, Toraz. Det var en fejl, at Lo-Jo's var kommet med ;)

 

Lo-jo's

Åbnede altså sidste sommer - ja den er stadig lige fantastisk, men nogen nyhed, nej :-)

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register
Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester