Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/01/16

Guide: Her er 10 af Københavns bedste steakrestauranter

  • Sådan her starter en rigtig god bøf-aften. Foto: Mads Nissen

    Sådan her starter en rigtig god bøf-aften.

    Foto: Mads Nissen
En god steak i København siger du? Jamen, selvfølgelig. Her får du de bedste bøffer i København. Velbekomme.

Vi har udvalgt 10 af Københavns bedste restauranter, hvis du er ude efter en perfekt steak. Vi har samtidig prøvet at sammenligne prisen på en ribeye, så man kan danne sig et overblik over prisklassen.

MASH Penthouse

Arni Magnussons Gade 2
1577 København V

MASH Penthouse

Foto: Claudia Dons

MASH har på få år revolutioneret den danske madscene. Velhængt kød over brandvarm grill har givet de danske kødelskere et nyt yndlingssted. Kæden er siden knopskudt kraftigt med masser af nye restauranter - også i udlandet.

Her er et overdådigt udvalg af protein fra masser af forskellige udskæringer og oprindelseslande (en 300 grams dansk ribeye koster 325 kr.) - og så har de som de eneste licens til at sælge ægte Kobe XO A5 kvalitet.

Vi har sat deres nyeste blærede restaurant - penthouse på toppen af den nye Tivolihotel - på listen her, men det er i princippet ligemeget, hvilken MASH du vælger - kødet holder.

Retour Steak ll

Trommesalen 5
1614 København V

Retour Steak Vesterbro

Foto: Linda Kastrup

Rasmus Oubæk og Jesper Marcuseen er også braget ind på det københavnske kødmarked med deres Retour Steak, som kan sætte bøf sammen med bearnaise som få andre.

Kortet er koncentreret omkring ribeye og mørbrad (350 g. ribeye, pommes frites og bearnaise koster 265 kr.)

Der ligger også en Retour Steak i Ny Østergade, men vi har valgt at tage filialen i Trommesalen med, fordi så kan I også lige smutte ned i kælderen og gå all-in på endnu mere kød. Hernede ligge restaurant Barbie nemlig og har det helt store røgede kød-orgie klar.

Gourmandiet

Rosenvængets Alle 7 A
2100 København Ø

Gourmandiet

Byens smukkeste slagterforretning: Gourmandiet i Rosenvængets Allé Foto: Else Bjørn
Gourmandiet i Rosenvængets Allé er ikke blot byens smukkeste slagter- og delikatesseforretning, men også et lille, rustikt bøf-spisested - torsdag, fredag og lørdag. T-bone, Côte de Boeuf, Rib-eye (300 gram 335 kr.), Entrecôte og Tournedos er på menuen. Bøfferne bliver skåret af velhængt kød fra økologisk dansk ungkvæg, så det er tilpas marmoreret, saftigt og mørt. Tilbehøret er super enkelt og man kan vælge mellem okseglace og håndpiskede bearnaise til bøffen.

BØF - Bar & Bistro

Dronningens Tværgade 22
1302 København K

Den Røde Bøf

Foto: PR

Den Røde Bøf er opkaldt efter ejerens yndlings-stegemetode, så vi har at gøre med en ægte kødelsker her.

Når man bestiller bøf, slipper man tilmed for valget mellem de lækre saucer, for der følger helt automatisk bearnaise OG bordelaise (reduceret rødvin og kalvefond) med - samt fritter.

300 gram Ribeye koster 350 kr., og viser med al tydelighed, hvorfor denne bøf er blevet en publikumsfavorit. Derudover byder kortet på mørbrad, og for en 50'er ekstra kan man være uartig og toppe bøffen med foie gras.

Köd København

Admiralgade 25
1066 København K

Köd København

Foto: Rasmus Kramer Schou

Köd startede deres protein-eventyr i Århus, men valgte hurtigt at udvide til hovedstaden, og tak for det, siger vi bare. Kortet byder selvfølgelig på masser af kød fra hele verden.

Danmark, Uruguay og USA byder alle ind med både mørbrad, chateaubriand, Ribeyes, T-Bones og New York Strips (en 300 grams Ribeye fra Uruguay koster 235 kr. en fra USA, 325 kr.)

Der følger altid en valgfri sauce med til hver bøf, og hey, der er gratis refill, ligesom man kan shoppe løs blandt de mange side-orders.

Nimb Bar'n'Grill

Bernstorffsgade 5
1577 København V

Nimb Bar'n'Grill

Foto: PR

Nimb Bar'nGrill ligger lige overfor Hovedbanegården, og er del af det store Nimb-mad-palads, der troner i den store smukke hvide Tivolibygning, bygget i maurisk stil.

Herinde har bøffer hovedrollen og soundtracket er grillens syden - dog mikset med nogle klirrende cocktailglas.

Der bliver både smidt spansk Pata Negra svinenakkefillet, mørbrad, Wagyu-filet, Côte de boeuf og ribeye (300 gram australsk Angus koster 295 kr.) på grillen samt en del mindre retter.

Be Steak

Østergade 52
1100 København K

Besteak

Foto: PR

Besteak er bøfdarlingen oppe hos Illum Rooftop. Her er kød i alle afskygninger.

Godt bænket ved en høj firkantet spisebar hele vejen rundt om køkkenet er her plads til 25 protein-elskede gæster. Menukortet byder på gode udskæringer som ribeye (245 kr. for 240 gram), New York Strip og Rump Steak.

Til forret kan man kaste sin kødkærlighed over en decideret tatar-tasting, hvor man prøvesmager 5 forskellige - så man er godt varmet op til hovedretten.

Madklubben Steak

Pilestræde 23
1147 København K

Madklubben Steak

Madklubben Steak i Pilestræde er kædens svar på en rigtig bøfrestaurant. Her kan du nyde forskellige slags udskæringer og dyppe sprøde fritter i lækre saucer. Foto: PR

En af Madklubbens første restauranter var Steak i Pilestræde. Den står faktisk overfor en omfattende renovering til februar, men man kan lige nå en januar-bøf.

Bøfferne er nemlig det vigtigste her og fås i mange forskellige udgaver. En tre-retters middag med 350 gram Ribeye-steak til hovedret koster 375 kr. (plus man jo så får en forret og dessert oveni) og derudover kan der vælges striploin, Colorado Roast, tournedos eller Great Omaha Ribeye, hvis man opgraderer og lægger lidt flere penge i tilkøb.

A Hereford Beefstouw

Åbenrå 8
1124 København K

A Hereford Beefstouw

Foto: PR

Go'e gamle A Hereford Beefstouw har over 10 restauranter, heraf to i København.

Her kan man få kødet old-school trancheret ved bordet, men selvom bøf-patriarken har en del år på bagen, ligger den stadigvæk med i førerfeltet, når det gælder kød.

Hereford har et af byens bredeste udvalg, når der skal vælges kødudskæringer - her er Côte de Boeuf, mørbrad, filet, tyksteg, T-bone og ribeye (ca. 350 gram for 365 kr.)

Nose2Tail Meat & Seafood

Kødboderne 9
1717 København V

Nose2Tail Meat & Seafood

Foto: Rasmus Kramer Schou

Maden på Nose2Tail Meat & Seafood i Kødbyen kører meget i samme koncept som Nose2Tails Madbodega med økologi, intet madspild og rene koncepter.

Det er klassisk steakhouse med bøffer og masser af andet godt kød, som man kender det, og i portioner der mætter. Her er pebersteak, mørbrad, T-Bone, tatar og Chateaubriand (250 gram ribeye fra dansk kvæg koster 300 kr.)

 

Det mener brugerne..

This website truly has all of

This website truly has all of the information I wanted concerning this subject and didn’t know who to ask.
free followers

 

Wooow Amazing

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester