Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 18/08/17

Guide: Gratis oplevelser under Copenhagen Cooking

Tidspunkt

Israels Plads

Israels Plads 1
1361 København K
 

 

  • Israels Plads er i år år Copenhagen Cookings bankende hjerte lige i centrum. Foto: PR

    Israels Plads er i år år Copenhagen Cookings bankende hjerte lige i centrum.

    Foto: PR
Festivalcentrum, vild mad og vilde hotdogs er blot nogle at årets gratis højdepunkter på Copenhagen Cooking.

Landets største, bedste og vildeste madfestival er klar til at rulle ud, når Copenhagen Cooking skyder sig selv igang i dag 18. august. Hele byen vil summe af alskens kreative, provokerende og velsmagende events.

Hvor Copenhagen Cooking i mange år havde fokus på at vokse med flere og flere events, så har de i år en lidt anden tilgang til det. De har skåret ned på antallet at events men så tilsvarende hævet niveauet.

Færre, men bedre - ligesom når man reducerer en sauce, for nu at blive i madsproget. Mange billetter er allerede revet væk. Vi har fundet en række arrangementer, som du kan deltage i gratis.

Find hele programmet for Copenhagen Cooking her.


Det store centrum syder

Israels Plads er i år Copenhagen Cookings bankende hjerte lige i centrum. Foto: PR

Israels Plads fungerer i år som Copenhagen Cookings bankende hjerte lige i centrum og har masser af spændende sager på programmet. Her kan man - lige ved siden af Torvehallerne - gå til og fra og blive klogere på ting man ikke anede, man interesserede sig for. Her sker altid noget - alle dage, hele tiden.

Her er ostebar, østersskole, pizzaworkshop, krebsegilde, Årets Ret, isværksted og masser af andre velsmagende oplevelser. Noget kræver billet, det meste er ganske gratis.

For ligesom at sparke det hele igang bliver der fredag 18. august kl. 17.30 afholdt noget af en grillfest.

Bag grillen har de alliereret sig med blandt andre Morten Falk, dansk deltager ved Bocuse d'Or 2017, Henrik Jyrk, vinder af Sol over Gudhjem, junglekokken Karlos Ponte, tidligere Restaurant Taller og Thomas Laursen, indehaver af Wildfooding.dk og de går alle fire all-in på grillen.

Til ganen er der fri bar i Jacobsen-øl og hele herligheden kan opleves for 595 kr. og du kan læse mere om det lige her.

Hvad: Festivalcentrum
Hvor: Israels Plads, Indre By
Hvornår: 18. - 27. august
Hvor meget: Nogle arrangementer kræver billet, de fleste er ganske gratis


Vild Mad Festival

Amager Fælled, området fra Bella Sky Hotel langs Ørestads Boulevard Foto: Thomas Lekfeldt

Hvad kan man egentlig finde af spiselige godter i naturen, og hvordan tilbereder man dem bedst?

Det kan man udforske på minifestivalen Vild Mad i Naturpark Amager. Her kan man møde en række danske kokke og naturformidlere, der guider guider til sankning. Man kan også selv komme med på opdagelse på Amager Fælled og samle sine egne vilde råvarer. Her kan man bevæge sig ad tre forskellige ruter. Ruterne er døbt henholdsvis åbent land, skov og vandnært. I åbent land, kan man bl.a. smage insekter. I skoven kan man smage på cider, og hopper man med på den vandnære tur, så kan man sætte tænderne i en omgang tang.

Festivalen er arrangeret af Noma-kokken René Redzepis forening MAD. Der er aktiviteter for både børn og voksne på festivalen. Ungerne kan deltage i forskellige smageaktiviteter, lege og quizzer. På festivalpladsen kan man også købe sig til mad og drikke. Er man til cocktails er bartendere fra nogle af Københavns bedste cocktailbarer klar med drinks inspireret af vilde urter.

Der er gratis adgang til festivalen, enkelte workshops kræver dog billet. Læs mere her.

Hvad: Vild Mad Festival
Hvor: Naturpark Amager - Adgang til fælleden fra Artillerivej (ved Rundholtsvej) eller fra Ørestads Boulevard (ved Grønjordsvej).
Hvornår: 27. august kl. 10-18
Hvor meget: Gratis

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Her er et andet gratis event

Her er et andet gratis event under Copenhagen Cooking Festival:

Gratis cold brewed te smagning på Israels Plads:
https://www.facebook.com/events/927065770764905/?active_tab=discussion