Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/03/14

Guide: De 6 gode restauranter til girls' night out

  • Restaurant Geist. Foto: Morten GermundRestaurant Geist. Foto: Morten Germund
Nu skal det være, veninderne skal luftes, men hvor pokker går I hen?

Maden skal sidde i skabet, der skal knivskarpe cocktails på bordet, og så skal restauranten have den der 'it' følelse. Her er 6 perfekte steder, AOKs restaurantredaktør selv, pige eller ej, ville booke lige med det samme.

Skal drengene også ud og spise godt? Læs: De 6 gode restauranter til guys night out

Geist

Kongens Nytorv 8
1050 København K

Den avantgarde

Foto: Morten Germund

Bo Bech er kort og godt en kunstner i et køkken, og det kan selvfølgelig (vel)smages på tallerkenen, hvor old-school yumminess går hånd i hånd med den kulinariske avantgarde. Hans restaurant Geist har samtidig et af de mest omskiftelige og spændende menukort i byen. Med retter fra omkring de 80 kroner kan man bombardere sine smagsløg med gourmet, mens den internationale buzz-stemning gør en helt glad i låget.

Kul

Høkerboderne 16b
1712 København V

Den grillede

Foto: Rasmus Kramer Schou

Der er kommet Kul på Kødbyen, Kul er det nye sort og en masse andre kulsorte-klichéer. Faktum er, at kokkene Henrik Jyrk og Christian Mortensen har ramt gastronomisk bulls-eye med deres restaurant, der griller det meste. Her cocktails til 90 kroner, et lækkert pick'n'choose kort og en boblende vibe, der er perfekt til en god aften i byen. Prøv chefkok Jyrks personlige favorit Pisco Sour.

Umami

Store Kongensgade 59
1264 København K

Den klassiske

Foto: PR

Umami er et lille stykke London midt i København, og man kan blive helt overrasket over, man ikke skal vise pas i indgangen, så internationalt er det. Restauranten satte sidste år priserne ned i normal øjenhøjde, men de er stadigvæk knivskarpe som et japansk samuraisværd derinde - både når det gælder sushi og 'normale' gourmetretter som alle koster 120 kroner. Den tilhørende U-Bar er et kapitel for sig. Start med en Ginger Passion, og hav så ellers en god aften.

Kødbyens Fiskebar

Flæsketorvet 100
1711 København V

Den sunde

Om sommeren kan du spise ude foran Fiskebaren med udsigt til Kødbyens kølebiler. Foto: Scanpix

Spis fisk to gange om ugen siger de kloge. Ja tak, vi spiser gerne fisk syv dage om ugen, hvis det betyder, vi kan gå på Fiskebaren hver dag. Tidliger slagte-rå meat-packing-district lokaler, retter med fair priser og latterlig god smag, sympatiske priser på vin og et overbevisende cocktailkort gør Fiskebaren til en sund yndling, inden man sejler videre i nattelivet.

Sticks'n'Sushi på Tivoli Hotel

Arni Magnussons Gade 2
1577 København V

Den internationale

Foto: PR

Ingen guide uden sushi på menuen. Og den ultimative sejeste sushi-restaurant ligger uden tvivl på toppen af Tivolihotellet. Her, på 12. etage, er man vitterligt kommet et skridt nærmere himmelen - med en mega-Bangkok-agtigt tagterasse, en livlig bar med gynger, glasgulv til dem med højdeskræk og en indretning taget direkte ud af et designmagasin. Lad festen begynde.

Manzel

Rosengården 18
1174 København K

Den utraditionelle

Foto: PR

Københavns første luksus libaneser hedder Manzel, og her bliver der serveret dele-retter i gourmetklassen i både super lækre indrettede og samtidig hyggelige lokaler. I køkkenet bliver der brugt krydderier, I ikke møder hver dag, og med afsæt i det libanesiske køkken har de også sammensat nogle cocktails til maden med blandt andet rosenvand og appelsinblomstvand i.

 

Det mener brugerne..

Gode?

Studser lidt over at Manzel er med under de 6 gode, når den ikke har været anmeldt og samtlige bruger anmeldelser giver den 1 stjerne.

Så burde steder som Kung fu, fishmarket, el tapeo, che fe, pluto og så mange flere være nævnt i stedet.

 

Hyggelig, varm og sensorisk

Glem ikke den hyggelig Gastro vinbar " La vigne " på Store Kongensgade, der kan du slappe af, hygge, få sensorisk Fransk/Indokina mad samt mange spændende bio dinamisk eller øko vin på glas at vælge fra.

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester