Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 03/10/18

Guide: 8 lækre bagerier i København

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Giv os i dag vort daglige brød. At bage er blevet en kunstform, hvor æltemetoder, kornsorter og hævetider spiller en afgørende rolle. AOK guider her til en håndfuld lækre bagerier i København.

Husk du kan trykke på hvert billede, og læse meget mere om hvert sted.

Juno the Bakery

Århusgade 48
2100 København Ø

Juno the Bakery

Foto: Rasmus Kramer Schou

Det lille bageri Juno på Østerbro sætter en helt ny standard for bagerier i København. Det er åbnet af Emil Glaser, som var kok på Noma i seks år, før han altså hoppede ud som bager.

Udvalget er med vilje holdt relativt enkelt, men til gengæld er niveauet så afsindigt højt hele vejen rundt, at man simpelthen skylder sig selv et besøg, og især må kardemommesnurrer og croissanter være en del af pensum på fremtidens bagerskoler.

Hver morgenstund bliver her bagt morgensurdejsbrød og boller. Op af dagen bliver der sendt tebirkes, rug og knækbrød ud i lokalet, og her bliver bagt gentagne gange over hele dagen, så man altid kan købe friskbagt - hvis der altså ikke er udsolgt, som der ofte er, ligesom der tit er kø et stykke ned ad Århusgade.

Hvad: Juno the Bakery
Hvor: Århusgade 48, Østerbro
Hvornår: Ons-lør kl. 07.30–18, søn kl. 9-15. Man-tirs lukket.

Mirabelle

Guldbergsgade 29
2200 København N

Mirabelle

Foto: PR

Mirabelle er Michelin-kokken Christian Puglisis hjertebarn og stedet, hvor han kæmper for en økologisk profil samt naturgærede, økologiske kvalitetsbrød.

Deres croissanter er bagt på surdej og smør, og generelt er her stram fokus på det gode, gedigne håndværk. Mirabelles surdejsbrød hæver 24 timer og er lavet af økologisk ølandshvede, dyrket og malet på Kornby Mølle - 30 km fra bageriet.

Mirabelle er faktisk mere end blot en bager, man kan også spise hjemmelavet pasta, ost og charcuteri herinde.

Hvad: Mirabelle
Hvor: Guldbergsgade 29, 2200 København N
Hvornår: Alle dage kl. 7-18

Batting Bakery

Ordrupvej 101
2920 Charlottenlund

Batting Bakery

Foto: Ikke oplyst

Batting er en håndværksbager af rang, et af de der hemmelige skatkamre, man skal kende, og så helst ikke fortæller for mange om. Den lokale bager og mølle ligger i Ordrup og er et familieanliggende, der ikke laver for meget larm.

Det behøver de skam heller ikke, for de lokale har for længst opdaget dem og er blevet stamkunder. Det anbefales endda lige at ringe ned og få lagt tebirkes til side om morgenen, ellers kan man ikke være sikker på at få fingre i en af godbidderne.

Derudover har Batting bestemt ikke verdens største udvalg - de holder det simpelt, men super godt. Her er ikke romkugler og vaniljekranse, til gengæld er her kvalitet i alt, hvad de laver. De bruger udelukkende økologiske og biodynamiske produkter, og langt størstedelen af deres brød er naturligt fermenteret.

Hvad: Batting Bakery
Hvor: Ordrupvej 101, 2920 Charlottenlund
Hvornår: Tirsdag-fredag 7-16, lørdag 7-14 og søndag 7-12. Mandag lukket.

Hart Bageri

Foto: PR

På Frederiksberg har Hart Bageri netop slået dørene op. Bag projektet står Richard Hart, som er født og opvokset i London, har boet flere år i San Francisco, og som nu vil skabe sin egen version af et dansk, lokalt bageri med blandt andet wienerbrød.

Det seneste år har han boet i København med sin familie, og i fire måneder er der blevet bagt til Noma. Et samarbejde som vil fortsætte.

Richard Hart har tidligere arbejdet på det internationale bageri Tartine og som kok i Storbritannien og USA. Den inspiration skal man kunne spore i det nye bageri.
»Vi er først og fremmest et københavner-bageri, som åbner i mit yndlingsområde i byen, men vi er også et internationalt hold, og jeg håber, vi kan tilføje nye idéer og kombinere dem med de bedste regionale råvarer,« siger han.

Hvad: Hart Bageri
Hvor: Gammel Kongevej 109
Hvornår: Mandag-fredag 7.30-18. Lørdag-søndag: 7.30-17

Brødflov

Falkoner Allé 36
2000 Frederiksberg

Brødflov

Foto: PR

Brødflov er et gammelt dansk ord, der betyder at være sulten. Siden 2013 har det også været en dygtig bager på Frederiksberg.

Hos Brødflov gør de sig nemlig umage og udvælger kun råvarer af højeste økologiske kvalitet - som derudover bliver pakket i biodynamisk emballage.

Alt brød, der kommer ud af ovnen her på Falkoner Allé, er lavet med surdej - en detalje der giver brødet en bedre smag, aroma og struktur, end ved brug af gær.

Brødflov har også butik på Christianshavn Torv og i Tivoli Food Hall.

Hvad: Brødflov
Hvor: Falkoner Allé 36, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Man-fre kl. 7-19 og lør-søn kl. 7-18

Bageriet BRØD

Enghave Plads 7
1670 København V

Bageriet Brød

Foto: PR

Hos bageriet Brød på Enghave Plads er det fysisk umuligt at forlade butikken uden at have købt mindst en eller anden form for kage.

Den økologiske bager er så indbydende, at det gør ondt. Deres rustikke brød og tunge boller bliver bagt i butikken. Helt særlig er deres kanelsnegl, som folk ofte vender tilbage til. Den er høj som en kaffekop og bagt af en silkeblød gærdej. Den er uden glasur og andre dikkedarer. Den mest perfekte måde at indtage kanel på.

Alle brød og kager er økologiske, og på hver enkelt type af bagværk er et lille skilt, hvor man kan se hvilke råvarer, der er brugt. Her ser man ikke skyggen af ubehagelige tilsætningsstoffer, og brødet smager derefter.

Man skal absolut heller ikke snyde sig selv for de velbagte surdejsbrød, der bages her. Skorpen kræver muskler at skære igennem, men krummen er så fast og perfekt, at man gerne kramper i overarmen for et stykke med frisk smør.

Hvad Bageriet Brød
Hvor: Enghave Plads 7, 1670 København V
Hvornår: Man-fre kl. 7-18 og lør-søn kl. 7-17

Andersen & Maillard

Nørrebrogade 62
2200 København N

Andersen & Maillard

Foto: Rasmus Kramer Schou

Andersen & Maillard ligger i en stor hjørnebygning på hjørnet af Nørrebrogade og Møllegade i en tidligere bank, som er blevet bygget om til et kombineret bageri og risteri, der med tiden ganske sikkert nok skal vokse sig til et udflugtsmål som gastroturister også planlægger deres rejse efter.

Maillard er navnet på Maillard-reaktionen den kemiske reaktion, der opstår når mad brunes, og i samme hug gør alting bedre. Og netop den reaktion tryller Milton Abel med herinde - han er en af verdens dygtigste dessertkokke og har haft dessert-ansvar hos både The French Laundry og Per Se i USA samt Noma og Amass herhjemme.

Her bliver bagt surdejsbrød efter alle kunstens regler, croissanter i forskellige udgaver (blandt andet med espresso glaze), her er paninis på brioche-brød i både kød- og vegetarudgave. Og så får kaffen seriøs opmærksomhed.

Hvad: Andersen & Maillard
Hvor: Nørrebrogade 62, Nørrebro
Hvornår: Alle dage kl. 7-19

Lille Bakery

Refshalevej 213
1432 København K

 

Det mener brugerne..