Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 06/03/08

Grønne fisk er trendy

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn
I Danmark er det svært at se, om fisken på menukortet er fanget på miljørigtig og bæredygtig forsvarlig vis. Få tips til, hvad du skal vælge, hvis du vil spise sundt med god samvittighed.

Fisk er sundt og en uundværlig kilde til de livsnødvendlige omega-fedtsyrer, som modvirker åreforkalkning og styrker hjernen. Men det er ikke lige meget, hvilken type fisk du spiser, hvis du vil handle og spise med omtanke for miljøet og for at vores børn kan opleve det samme mangfoldige antal fiskearter på tallerkenen, som vi kan i dag.

Ifølge forbrugerbladet Tænk er forbruget af fisk steget fra 8 til 93 millioner ton fra 1950 til år 2000, og det betyder, at fiskearter mange steder i verden bliver overfisket, hvilket vil sige, at man fanger så mange fisk, at fiskene ikke kan nå at formere sig, og at arten risikerer at forsvinde fra området. Bedre bliver det ikke af, at mange fisk bliver fanget med metoder, som giver et stort spild, fordi en fjerdedel af fiskene bliver smidt ude igen - men da er de oftest døde og dermed ikke i stand til at føre arten videre. Disse barske facts har fået Verdensnaturfonden til at lave en guide, hvor vi kan se, hvilke fisk vi skal vælge, hvis vi gerne vil styrke det bæredygtige fiskeri og være sikre på, at vi ikke er med til støtte overfiskeri.


Hvis du vil spise bæredygtig sushi, bør du gå udenom tun, tigerrejer og ål, som er på Verdensnaturfondens røde liste. Laks er på den gule liste, som betyder, men at man godt kan spise dem engang imellem, men at de ikke er helt uden problemer, da mange af de laks, vi spiser i Danmark, er fra opdræt i Norge, hvor de lever af foder fremstillet på overfiskede fisk. Lakseelskere bør i stedet gå efter økologisk laks eller laks mærket med det internationale blå miljømærke MSC, som kun bliver givet til fisk, der er fisket med bæredygtige metoder. MSC står for Marine Stewardship Counsil, der er en selvstændig organistaion etableret af Unilever og Verdensnaturfornden WWF i 1997.

De grønne fisk, som du kan spise med god samvittighed, er skrubber, sild, ising, mørksej, knurhane, koldtvandsrejer og taskekrabber.


I Danmark har vi endnu ikke set menukort, hvor restauranter informerer om, hvordan fisken er fanget, og om den er miljømærket, men i London var i 2008 den nyeste og mest trendy restaurant den bæredygtig fish & chips-restaurant Tom's Place, som blev åbnet i februar af byens hotteste gourmetkok. Han hedder Tom Aikens og havde i forvejen gourmetrestauranten Tom Aikens og brasseriet Tom's Kitchen.Den blev dog lukket kort tid efter på grund af naboklager over lugtgener.


På Tom's Place var alle de fisk, som blev serveret i enkle, klassisk britiske tilbredninger enten som take away eller til at spise i den funky, miljøvenlige restaurant med servietter af genbrugspapir, fanget på forsvarlig vis, og både fisk, vin og kildevand var engelske og dermed ikke transporteret over lange afstande med forurening til følge.

Se hvilke butikker, der har det største udvalg af grønne fisk på Verdensnaturfondens fiskeguide www.hvaforenfisk.dk

Se AOKs liste over sushibarer

Se AOKs liste over fiskerestauranter

Bland dig i debatten
Er du selv parat til at springe tunen over, og betale lidt mere for en fisk, som fanget med bæredygtige fangstmetoder? Når du har oprettet dig som bruger på AOK og har logget dig ind, kan du skrive en kommentar i det felt,som kommer frem under artiklen, og dele dit synspunkt med AOKs læsere.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media