Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 09/02/15

Grab 'n' Cook

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Hvis du har en travl hverdag, er Grab 'n' Cook din genvej til et hjemmelavet måltid.

Langt de fleste københavnere har en hektisk hverdag, hvor tiden hurtigt slipper op. Men samtidig ønsker flere og flere at at købe ind og selv lave et velsmagende og bæredygtigt måltid til sig selv eller til familien fra bunden.

Det dilemma forsøger Grab 'n' Cook at råde bod på. De begyndte i 2013 at sælge såkaldte "gourmetposer" fra en ladcykel på Dronning Louises Bro, og nu har foretagendet udviklet sig til en decideret butik i Nordre Frihavnsgade, samt en ugentlig udbringningsservice.

Konceptet er simpelt: Hver "gourmetpose" indeholder præcist afmålte ingredienser til en lækker ret, og hertil følger en overskuelig opskrift. Der er altid 10-15 poser at vælge imellem, og med priser, der starter ved 50 kr., bestemmer du selv, om det skal være en hverdagsmiddag eller et måltid med lidt ekstra forkælelse.

Grab 'n' Cook går op i både økologi og bæredygtighed, og har en mission der hedder, at de københavnske singler såvel som familier skal have mest ud af dagen, uden at gå på kompromis med den gode, hjemmelavede mad.

At man så har skudt lidt genvej og undgået den stressende tur i supermarked, er det nok de færreste, der vil klage over.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.