Sådan får du - måske - billet
Du kan ikke bestille bord ved at ringe direkte til restauranterne. Siden
2008 er billetterne blevet sat til salg på Billetnet. Men selv om man sidder klar ved tasterne, når Billetnet åbner for billetsalget tirsdag 10. august, må mange, der ellers havde håbet på en gourmetmiddag til lavpris,
konstatere at alle bordene allerede er optaget, når de endelig kommer igennem.
Ikke så meget billigere i år
Som du kan se herunder, er der ingen grund til at fortvivle, hvis du ikke får bord under Copenhagen Cooking, for med mindre du er under 25 år eller studerende, så du kan kaste dig ind i kampen om et bord på Noma eller The Paul, skal du ikke smide meget mere oveni prisen på de 425 kroner, for at spise på restauranterne udenfor madfestivalens Taste of Copenhagen-arrangement. På Kiin Kiin gælder det dog kun teatermenuen, som skal spises meget tidligt på aftenen. Men faktisk er Salt billigere at besøge udenfor madfestivalen, hvor du slipper 50 kroner billigere for tre retter.
OBS: Da mange af restauranterne serverer special-menuer under Taste of Copenhagen-tilbuddet, kan du ikke helt sammenligne madfestival-middagen til 425 kroner med restaurantens sædvanlige menu.
Nye deltagere
AOC,
som fik sin første
michelinstjerne i år, og den
thai-inspirerede michelin-restaurant Kiin Kiin er
nye på Taste of Copenhagen-holdet i forhold til sidste år. I 2009 deltog
også 1.th.og Mielcke
& Hurtigkarl i Haveselskabets Have på Frederiksberg.
Noma kun for unge og studerende
Noma og The Paul i Tivoli stiller som krav, at Taste of
Copenhagen-gæsterne SKAL være studerende - og en MBA eller lignende
tæller ikke) ELLER at gæsterne skal være under 25 år for at købe de
billige billetter. Tilbuddet gælder kun til frokost, og alle gæster på Noma og The Paul bliver ved Taste of
Copenhagen-middage bedt om at vise billedlegitimation i form af
studiekort, pas, eller kørekort, og kan man ikke dokumentere, at man er
studerende eller under 25 år, må man betale Nomas og The Pauls normale menupriser.
Kunstarten gastronomi
Taste of Copenhagen betyder, at studerende og andet godtfolk, der ellers
ikke går på gourmetrestaurant - og få, som er heldige at komme igennem
på Billetnet - opleve den kunstart gastronomi kan være, når den lykkes:
En udsøgt nydelse og et bombardement af sanserne.
Vand og vin kommer oveni prisen
Kuvertprisen er i år sat op til 425 kroner fra 395 kroner i 2009 og 375 kroner i 2008. Dertil
kommer vin, vand og kaffe. Vær i den sammenhæng
opmærksom på, at mange restauranter tager op til 100 kroner per næse for
vand på flaske. Det er helt legalt at bede om postevand - og mere
miljøvenligt.
Mere om madfestivalen Copenhagen Cooking
Læs hvornår hele festivalen program bliver offentliggjort
Se listen over Copenhagen Cooking-artikler og events på AOK
...altså at det ikke er billigere at spise på de nævnte steder under copenhagen food festival. Ifølge hjemmesiden er der tale om et sted mellem 6 og 7 retter for prisen 425 kr. på de deltagende restauranter. Kan derfor ikke lige se ideen med at sammenligne hvad 3 retter normalt koster de nævnte steder.