Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 02/05/15

Gorilla

  • Gorilla er stort åbent lokale med plads til 200. Uhøjtidelig stemning med åben bar, hvor de mange små snacks anrettes - gammelt slagterlokale med hvide fliser på væggene Foto: Jens Nørgaard Larsen

    Gorilla er stort åbent lokale med plads til 200. Uhøjtidelig stemning med åben bar, hvor de mange små snacks anrettes - gammelt slagterlokale med hvide fliser på væggene

    Foto: Jens Nørgaard Larsen
  • Gorilla er stort åbent lokale med plads til 200. Uhøjtidelig stemning med åben bar, hvor de mange små snacks anrettes - gammelt slagterlokale med hvide fliser på væggene Foto: Jens Nørgaard LarsenGorilla er stort åbent lokale med plads til 200. Uhøjtidelig stemning med åben bar, hvor de mange små snacks anrettes - gammelt slagterlokale med hvide fliser på væggene Foto: Jens Nørgaard Larsen
  • Gorilla er stort åbent lokale med plads til 200. Uhøjtidelig stemning med åben bar, hvor de mange små snacks anrettes - gammelt slagterlokale med hvide fliser på væggene Foto: Jens Nørgaard LarsenGorilla er stort åbent lokale med plads til 200. Uhøjtidelig stemning med åben bar, hvor de mange små snacks anrettes - gammelt slagterlokale med hvide fliser på væggene Foto: Jens Nørgaard Larsen
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Gorilla serverer nede på jorden mad med høj yummie-effekt i rå lokaler i Kødbyen. Her er både hummer, gyoza, falafel og bananlagkage på menuen.

De gastronomiske iværksættere, Rasmus Oubæk og Jesper Marcussen, har haft kig på Kødbyen, siden de første gang begyndte at lege sammen. Det var, da de startede Retour sammen i starten af 2011, men først i 2014 kom muligheden.

"Kødbyen er de seneste år gået fra trashy-bajer-sted til et gastronomisk mekka og i dén forstand blevet virkelig interessant for os. Vi elsker Kødbyen, det passer vildt godt til os, det er meget os, meget råt og kontrastfyldt. Karrierebar (som tidligere havde lokalerne) havde slutfest sidste weekend i juni, og vi overtog nøglerne d.1. juli, så det er gået stærkt," fortæller Jesper Marcussen.

Torsdag d. 2. oktober 2014 slog han sammen med Rasmus Oubæk sig hårdt på brystet og åbnede dørene til Kødbyens nye store restaurnat, Gorilla.

Stor Gorilla
Her er plads til 220 gæster, og menukortet er et legesygt et af slagsen med fokus på middelhavskøkkenet og masser af deleretter for pengepunge i alle størrelser. Meget ala deres kæmpesucces Pluto.

"Men selvom vi har Restaurant Pluto og nu åbner en ny restaurant, så er det ikke en Pluto 2. Køkkenet er større og det gør, vi har kunne købe nogle store pastamaskiner og har plads til at bage mere. Så vi har masser af ting i brød og f.eks. kommer Rasmus' gamle klassiker 'ravioli med snegle og salvie' også på kortet igen."

Dele-Gorilla
Køkkenchefen hedder Denny Vangsted og har tidligere været forbi Nimb, The Fat Duck, Herman og Ensemble. Han får støtte i køkkenet af Rasmus Oubæk og Bjørn Rosendal Jacobsen, som begge kommer til at flexe imellem Pluto og Gorilla.

Gorilla har også en menu til kr. 375 kr. for 10 delevenlige serveringer eller 15 for 450 kr.

"Vi henvender os til vores nuværende kundegrundlag, som ved, hvad vi står for og så til vesterbrofolkene som nok er en tak yngre end gæsterne i København K. Derfor har vi også sat prisen dernede, hvor alle kan være med. Man kan enten snacke lidt en mandag aften eller vælte sig ud i det helt store," fortæller den nye Gorilla-ejer.

Her er masser snacks med priser fra 25 kr. og det er svært at sætte en dækkende kategori på retterne, der spænder fra både hummer over gyoza og falafel til bananlagkage. Fællestrækket er blot, at det skal smage, så Gorillaerne synger.

Læs også: Mikkeller åbner kæmpe brewpub i Kødbyen

Gorilla fik i april 2015 en kæmpenabo, nemlig Mikkeller, som åbnede sin brewpub, Warpigs.

"Vi synes, det er mega fedt med dem som naboer. Vi råber faktisk af jubel, for jo flere dygtige mennesker her, jo bedre. Det bliver et vildt område," fortæller Jesper Marcussen.

Hvorfor Gorilla?
Der er ingen speciel historie bag selve navnet Gorilla:

"Altså ud over at det er en stor restaurant, og den slår sig på brystet. Vi vil altid gerne have nogle navne, man kan huske, og nogle navne, hvor man måske spørger 'hvorfor?', og er lidt skæve. Vi leder også efter internationale navne fra græsk og latin, som alle kan finde ud af at udtale."

Bonus-viden
Skal du imponere din middagsgæst kan du så fortælle, at det var Søfareren Hanno der i det femte århundrede før Kristi fødsel sejlede ned langs Afrikas vestkyst med tres skibe for at udforske området.

Her stødte han på en ø med vilde og meget behårede mennesker, som han forsøgte at fange og bringe med tilbage. Det lykkedes ham ikke at få fat på nogle mænd, men tre kvinder blev fanget og kaldt Gorillae, 'stammen af behårede kvinder', og det navn blev så genbrugt, da gorillaen blev opdaget igen i moderne tid.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.