At drikke flere champagner på en aften er de færreste forundt. Det er synd, for det er netop, når du får lov at smage vine fra flere champagnehuse samtidig, at du opdager, hvilke champagner du bedst kan lide, og hvilken champagneproducent, der giver dig den bedste oplevelse for dine sparepenge.
Champagnesmagning er den perfekte kombination af læring, underholdning og alkohol, som alle kan deltage i, hvad enten du vil gå seriøst til værks, hvor man smager blindt (ikke ved, hvilken vin, som er i glasset) og spytter ud, eller du blot serverer tre forskellige champagner til velkomstdrink før en middag eller en fest.
Jo flere champagner man smager, des mere lærerig og munter er bliver smagningen, men da champagne jo er en bekostelig vin, fordi druerne er håndplukkede, og vinen kræver meget håndarbejde og lang lagring, er det en fordel, hvis du kan aftale med dine venner, at I deler udgifterne til indkøb.
For 200 kroner per mand kan du holde en hæderlig smagning af champagner, hvis du holder dig fra vintage-(årgangs-)vinene, og eventuelt smider en bedre cava (spansk mousserende vin) i puljen bare for overraskelsens skyld. Bland ikke halvsøde eller søde champagner ind i en smagning af tørre champagner.
Sådan gør du
Indkøb
Sammensæt gerne vinene, så smagningen f.eks. indeholder
Smid champagnerne på køl dagen før, men at tage dem ud af køleskabet en halv time før smagningen. Vinene er bedst, hvis de er mellem 7 og 10 grader, vintage-champagne kan være lidt varmere.
Bed gæsterne om at komme præcis. Det er nemmest, hvis alle følges ad, og det distraherer ens evne til at dufte og smage, hvis der er megen uro.
Har du champagneglas nok, så dæk op med tre glas til hver. Det giver større mulighed for at sammenligne farven på vinene, for at dufte og smage dem op mod hinanden og dermed fornemme deres forskelligheder. Et par almindelige vinglas eller et par plasticglas på stilk kan til nød bruges.
Tegn og kopier eventuelt et skema med numre på den ene led og rubrikker på den anden, hvor I kan notere duft, smag, den pris I ville betale for champagnen. og den karakter, f.eks. på en skala fra 1 til 100, man giver champagnen.
Husk kuglepenne.
Sæt vand og evt. brød på bordet.
Vil du servere champagnerne i den rækkefølge, de tager sig bedst ud i, kan du følge disse tommelfingerregler:
Har gæsterne tre glas, åbner du de tre første flasker og fylder ca 1/3 eller ¼ i glasset, så boblerne (som hedder moussen) er friske.
Sådan smager du
Se på farven
Er den lys, gylden, har den et rødligt skær? Og hvis det er en rose, hvordan er nuancen? Se på boblerne. Er de små og energiske eller store og dovne? Forsvinder de hurtigt eller bliver de ved og ved?
Stik næsen i glasset og duft
For mange er det et ”one shot”, så koncentrér dig, når du gør det. Hvad får duften dig til at tænke på? Ost? Grønne æbler? Ristet rugbrød? Passionsfrugt? Nybagte småkager? Cykeldæk? Ingens indfald og associationer er forkerte, for sansninger er personlige og dermed ufejlbarlige.
Tag en tår i munden
Synk ikke champagnen, men skil læberne en anelse ad, så du kan suge lidt luft ind. Det ilter vinen og gør det nemmere at smage vinen, inden du spytter den ud. Var smagen kort, lang, spinkel eller fyldig?
Smags- og koncentrationsdræbere
Vil du virkelig skærpe dine sanser, skal du tage bind for øjnene. Men krystaltynde champagneglas og blinde, halvfulde gæster, bliver hurtigt kaos. At lade være med at tænde for musikken og ikke tage parfume på til en smagning, lyder næsten religiøst asketisk, men her er en liste over smags- og koncetrationsdræbere, som kan gøre svække dine lugte- og smagssans:
Mød den verdensberømte champagneekspert Richard Juhlin, som lever af at smage på champagne og læs, hvordan han forbereder sig til en stor smagning.
Tørstig efter mere champagne og viden? Læs AOKs guide Champagne for begyndere.