AOK anbefaler
Middag
Søndagsmiddag

”Jeg ikke skal lave en michelin-restaurant. Målet er et sted, hvor man godt må have det sjovt, og hvor man samtidig kan få et fandens godt måltid mad, uden at hele restauranten står og nikker høfligt. Vi er mennesker. Og vi har en begejstring. En geist. Og det håber jeg smitter. Hvorfor skulle man ikke kunne lave fantastisk mad til mange mennesker?” spurgte Bo Bech før han 11. april 2011 åbnede restaurant Geist på Kongens Nytorv nummer 8.
Restauranten ligger på solsiden af Kongens Nytorv. På striben mellem FIAT og Quote, som Torben Olsen og Anders Houmann også ejer, og Den Franske Ambassade.
Du går gennem porten, gennem den smukke baggård, og kommer ind til en bar, der deler restauranten i to dele. Hvis du genkender værtinden, der byder velkommen, er det sandsynligvis fra tv-serien Langt fra Las Vegas, hvor den nu tidligere voksenfilmstjerne og lingeributiksindehaver har en rolle.
Restaurantdelen bagerst er mest til selskaber og til en middag i rolige omgivelser, hvor man kan læne sig tilbage i buede sofaer eller sidde på sorte wienerstole. Med front mod Kongens Nytorv ligger den mere livlige afdeling med en spisebar rundt om det store, åbne køkken med Molteni-komfuret som omdrejningspunkt og mørk marmor med fossiler på bagvæggen. Her kan du se Bo Bech lægge sidste hånd på retterne og hans kokke arbejde koncentreret på partierne, som de forskellige afdelinger i køkkenet hedder på kokkesprog.
Musikken i baren bliver højere, som aftenen skrider frem. Spisebaren fortsætter i gulv-til-loft-vinduerne med udsigt over byens hjerte, Kongens Nytorv.
På Geist er ingen fast menu, men et á la carte-spisekort, der med Bo Bechs eget udtryk er "psykopat-stort": 30 retter. Du kan spise så mange - eller så få - du har lyst, appetit og økonomi til. Og komme igen uge efter eller måneden efter og prøve et par af de andre retter, der fristede.
Retterne i venstre side i menukortet er i forretsstørrelse. Til højre står de små hovedretter. Du får masser af Bo Bechs gode brød til. Regn med mindst to forretter og en dessert til svagsspisende kontorfolk, hvilket betyder en regning på minimum 1000 kroner for to.
Prøv blomkål med pocheret æg og trøffel eller hvide asparges stuvet med østers. Og forlad ikke etablissementet uden at have smagt Bo Bechs tiramisu'en, for sådan har du aldrig fået den før.
På bagsiden af vinkortet er et lille glaskort, men er du i tvivl, så går du sjældent galt af en flaske champagne, som går godt til mange af Bo Bechs lyse lettere. Bestiller du en flaske fra starten i stedet for to glas Nicolas Feuilatte til 125 kroner som aperitif, er det tilmed en økonomisk løsning, hvis du for eksempel vælger en flaske André Clouet til godt 500 kroner.
Se menukortet på Geists eget website.
Læs om Bo Bechs vej fra Amager over London, Paris og michelinstjerner til Kongens Nytorv.
Bo Bech har stadig sit bageri i Store Kongensgade.
Læs mere om Geist på restaurantens website.
I august 2004 overtog kokken Bo Bech Restaurant Paustian og fik en Michelin stjerne i 2008. Den 10. juli 2010 lukkede Restaurant Paustian.
Mandag 11. april 2011 kl. 17 åbner Bo Bech en ny restaurant i gården Kongens Nytorv 8, København K
Den fedeste indretning, øjeblikkelig luksus og skøn stemning. Den lækreste pighvar, skøn anderledes tiramisu og fabelagtig chokodessert. Og herlig overraskelse til kaffen - selvom vi ik ku' drikke kaffe. Det er fin service! Tjek det!
Jeg havde glædet mig meget til at komme på Geist - desværre mener jeg ikke stedet leverer varen. Jeg synes der er for mange restauranter som går for meget op i form fremfor indhold og Geist er én af dem.
Maden er fin men jeg synes portionerne er for små i forhold til prisen og smagen er lidt i den kedelige ende.
Betjeningen lever slet ikke op til mine forventninger. Min oplevelse var at tjenerne brugte mere tid på at snakke indbyrdes end at servicerer gæsterne.
Lokalet er super flot og der er brugt mange ressourcer på indretningen desværre savner jeg sjæl.
Jeg mener at der er mange restauranter i København som leverer en bedre oplevelse specielt når jeg holder varen op imod prisen.
Vi fejrede dobbelt familie-fødselsdag en lørdag aften på Geist. 9 personer i alt.
Vi var forbi om eftermiddagen inden og fik fremvist bordet - et stort rundt bord med udsigt over Kgs Nytorv. Da vi kom kl. 19:00 fik vi tilbud om at flytte til et hjørne bord bagerst i restauranten. Vi sagde ja, og var rigtig glade for beslutningen! Der ville have været for meget larm foran i restauranten og der var en virkelig dejlig stemning i den mere "stille" del.
Vores kvindelige tjener var... lidt speciel. Nærmest lidt akavet og bestemt ikke god til vin-anbefalinger. Hver gang hun nærmede sig bordet var det på en underlig, kantet facon - ingen smil og misforståelse på misforståelse.
Heldigvis var maden helt, helt fantastisk! Vi var næsten hele kortet rundt og alle var i den grad tilfredse. I sær pighvar med ravioli og pattegrisen var helt sublimt! Der var lang ventetid mellem retterne, men vi hyggede og spise af det dejlige brød.
Alt i alt havde vi en super aften - og jeg ville bestemt komme igen! Maden er fantastisk elegant, men smager fantastisk! 4 store stjerner til Bo Bech!
En anden kunde har tidligere ønsket at tildele Geist 3,5 stjerne og den opfattelse deler jeg.
De positive ting først.
- Rigtig god betjening af en ung kvinde. Hun kunne sit kram.
- Et godt vinkort, hvor vi selv valgte et par vine
Maden var mere skuffende. Jeg kan bedst illustrere det med min sidste ret. Hummer og Kyllingevinger. Sammen en katastofe, men hver for sig en rigtig godt. Kyllligevingerne (uden ben) var stærkt velsmagende, hvorfor hummeren slet ikke passede til Det sarte hummerkød blev fuldstændig overdøvet af kyllingen. Altså ikke en sammenhængende ret.
Vi var tre kunder. Ingen af os var imponerede. Men heller ikke decideret skuffede
Pigvaren sendte vi retur, og rosen i denne forbindelse skal være, at vi straks fik tilbudt en anden ret.
Sorry - men der er for mange smuttere på madsiden
Jeg havde booket, for et stykke tid siden, til 5 personer igår kl 18:45 og fik mail bekræftelse. Desuden ønsket om bekræftelse på dagen = helt fint.
Vi kom til tiden - der var næsten fyldt - og blev behørigt placeret, i et af de runde hjørner.
Vi bestilte bobler til start (alm og Rosé) og der var fuld tilfredshed med kvaliteten af disse.
Konceptet mht retterne blev forklaret og så skulle man til at bestemme sig (det var godt nok svært !)
VI valgte ret bredt (suppe, jordskokker, taskekrabbe, torskerogn) og prøvesmagte lidt hos hinanden. MMMmmmmmm (lækkert) !!
Hertil et kanongodt vinvalg (mig !) Hvid Bourgogne, Macon til 455.
Der blev også serveret lækre små 'kuvertbrød' som vi spiste med velbehag.
Efter en glimrende start kom så 2. runde :
sort hummer, vesterhavspighvar, svampe..svampe og oksehale, pattegris og kalvefilet
og hvis der var tilfredshed med starten, kom vi her op i et endnu højere leje (for s... hvor var det godt !!)
På ønsket om lidt italiensk i glasset fik vi anbefalet en Langhe - glimrende valg (der røg 2 flasker af den).
Nu skulle der virkelig prøvesmages på kryds og tværs..
Alle som en var bjergtagne. Madkunst !!
Stedet var efterhånden propfyldt (vi var også, næsten) men lidt dessert skulle vi da have :
Tiramisu, vaniljeis og mælkechokolade. Det blev bare ved med begejstre...
Efter 3 timer var vi færdige og konklusionen var enstemmigt :
Et tempel over god (nej fantastisk) madkunst og det var prisen værd (4600 kr for 5).
Dette var egentlig et besøg til 6 stjerner, men en lidt uheldig oplevelse trækker desværre 1 ned.
Mens jeg ingensomhelst problemer havde mht opmærksomhed fra vores kvindelige tjener, oplevede vore kvindelige ledsagere at det ikke var muligt at få noget respons fra samme ! (fingre blev løftet og der blev forsøgt talt til hende men uden held,hvilket vi undrede os noget over og gav lidt irritation fra damerne)
Så vi ender på 5, meget velfortjente, stjerner
Kæreste bruger
jeg er glad for at du syntes om maden og betjeningen. Men jeg kan understrege at vores priser er oplyst med moms. Det beløb der står på vin og menukort er alle uden undtagelse det beløb du betaler for,og sådan har det altid været på GEIST.
Venlig hilsen
Majbrit Nielsen,Restaurant chef
Det er ikke fortjent, at Geist er nomineret til årets spisested. Betjeningen og maden er nogenlunde uden at være prangende, men de snyder gæsterne, når alle priser er uden moms. Dette bliver der ikke gjort opmærksom på nogen steder overhovedet.
Det er direkte ulovligt og trækker ned på oplevelsen. når regningen pludselig bliver 25% dyrere end forventet. Det er dårlig stil samtidig med, at vi er på et prisniveau, hvor der er adskillige konkurrenter, som er både billigere og bedre f.eks. Formel B Bistro og Fish Market.
Tiden må vise, om der er nok hipstere i Kbh. som vil finde sig i den kreative prissætning.
Det er ikke fortjent, at Geist er nomineret til årets spisested. Betjeningen og maden er nogenlunde uden at være prangende, men de snyder gæsterne, når alle priser er uden moms. Dette bliver der ikke gjort opmærksom på nogen steder overhovedet.
Det er direkte ulovligt og trækker ned på oplevelsen. når regningen pludselig bliver 25% dyrere end forventet. Det er dårlig stil samtidig med, at vi nærmer os et prisniveau, hvor der er adskillige konkurrenter, som gør det bedre f.eks. Formel B Bistro og Fish Market.
Tiden må vise, om der er nok hipstere i Kbh. som vil finde sig i den kreative prissætning.
Havde glædet mig længe til at opleve den ellers så omtalte Bo Bechs lækkerier. Så vi dumpede ind tilfældigt på en lørdag aften og ventede i baren på at få en plads. Fik en lækker cocktail og stemningen var i top, damerne der stod for seetingen var super imødekommende og det var svært at se det kunne gå galt...
Men da vi fik anvist vores bord var det i vinduet ud mod kgs nytorv, på barstole med en spot ned i hovedet, der mest af alt henledte tankerne på et billigt caféteria. Vores servitrice lignede en der var blevet slæbt på arbejde mod sin vilje og munden kunne næsten ikke trækkes op til et smil.
Vi bestile hver sin ret og en flaske shiraz til 295,-. Maden og brødet kom temmelig hurtigt, men vinen havde vi stadig ikke fået. Vi ventede på at tjeneren kom igen for at fortælle os "At de desværre var løbet tør for den vin... men at hun da kunne anbefale en anden, der var lige så god og mindede om den... men at den kostede 515,-" Vi brokkede os lidt og hun svarede bare flabet at " nå ja man kan jo løbe tør"
Enhver anden restaurant ville have tilbudt en anden flaske til samme pris, men den slags service har åbenbart ikke sneget sig ind hos Bo Bech..
Vores retter så alt andet end fantastiske ud - den ene lignede mest af alt ristede løg, men var kalv med alt for meget fedt på og ristede artiskokker, den anden lignede en gul masse med hvidt skum på toppen... ikke specielt smukt, og vi endte med at droppe vinen, spise "maden" og drikke vores vand ud, og skynde os ud igen fra en alt andet end mindeværdig oplevelse på Geist!
Jeg kan ikke genkende at betjeningen er dårlig på Geist. Bevares, vores tjener var også meget tilbageholdende til at starte med, men efter vi lagde tonen an, så var hun bestemt med på at holde det afslappet.
Vi var fire gutter og rundt om et hjørne i spisebaren. Det er umiddelbart den eneste måde man kan være mere end 2 personer og stadig have en samtale, hvis man vil side i baren.
Musikken er også så tilpas høj at man kun kan høre hvad sidemanden. Det er en god ting, når man i praksis sidder lige så tæt på selskabet, som man gør på sit eget selskab.
Vi spiste 3 salte retter og 2 desserter. Alle meget utraditionelle i deres sammensætning, og det skal man jo lige være klar på.
Fx. fik jeg kandiseret kartoffel med pocheret æg til en af desserterne. Det var en meget anderledes oplevelse, og jeg kommer nok ikke tilbage for at bestille det igen, men det er rart at blive udfordret på smagsløgene.
Den ene af mine 5 retter, synes jeg havde fået for meget salt, og jeg spiste faktisk ikke op. Hvis den ikke havde været der, så havde det været 5 stjerner
Priserne er lige til den pebrede side synes jeg. Dette i betragtning af hvor meget der er på tallerkenerne. Ikke fordi man ikke bliver mæt, men indholdet bliver lidt for simpelt.
Vi betalte ca 900 kr/mand for vin, mad, og kaffe
Plus: Spændende smagskombinationer
Minus: Prisen lige i overkanten
Læste lige anmeldelserne igennem først; og to ting syntes at gå igen.
1. Maden. Efter min vurdering er BB på plads efter Paustian. Konceptet holder og retterne virker efter hensigten. Solid smag og legen rundt med kombinationer og konstruktioner af retter (skum, legeringer, anretninger osv.) På denne skala scorer Geist en 5½ på min skala - var igennem 8 retter, alle var sublime men der var plads til det ekstra der får skalaen til at sprænges.
2. Betjening/Service. Super booking koncept sms og det hele, bliver modtaget af en sød og imødekommende værtinde bliver anvist vores bord......og så katastrofen. Den måske mest søndags mugne tjener jeg længe har mødt i København. I guder, hvis du er i det humør bør du overveje at blive hjemme - magen til flabet og arrogant indstilling har jeg sjældent set.
Eftersom det 'kun' var servicen den var galt med skal Geist klart prøves igen, håber at tjeneren lidt mere har fanget konceptet til næste gang.....Geist, du ve'!
Jeg spiste mandag d. 17.10. sammen med fire andre, på Geist. Forud havde jeg hørt godt om stedet.
Geist levede desværre ikke op til forventningerne.
Serveringen var en smule uelegant. Eksempelvis da jeg opdager at den vin vi har bestilt koster 985 kr. og ikke 625 kr. som angivet på Geist eget site. Tjeneren henviste blot til at priserne på vin på verdensmarkedet var steget (!) - og at det i øvrigt var svært at opdatere sitet..
Vi fik hver især tre retter, samt desert. Et par retter var gode (uden dog at være ekstraordinære), men ellers var maden småkedelig.
Maden kun ok - ikke overvældende lækkert. Kedeligt brød. Desserten smagte af køleskab.
Tjenerne var uprofessionelle - uden charme og elegance og flabet i deres fremtoning.
Ellers meget flot og elegant indretning men opvejer ikke den dårlige og sjuskede servering.
Tre stjerner forbi stemningen blandt gæsterne var god.
Vi besøgte Geist den første weekend i oktober, og vi blev ikke skuffede. Man skal besøge Geist med åbent sind, da restauranten både er større og mere larmende (med høj musik i højtalerne), end man er vant til i denne vægtklasse. Maden var en tilpas balance mellem udfordring og velsmag, mens pladserne i madbaren gav udsyn til køkkenet og et indblik i, hvordan samarbejde og håndværk skal udføres.
Du kan se billeder fra besøget her:
http://broeggermikkelsen.wordpress.com/2011/10/03/geist/
maden er ikke blevet bedre siden foråret. Vi fik 4 retter, 2 rigtig gode og 2 mindre gode. God betjening, vi kom uden reservation og fik fin plads, upåklagelig servering, hyggeligt stilfuldt sted. Vi kiggede på Kgs. Nytorv, men det er jo ikke restaurantens fejl, at pladsen skæmmes af ragelse. Men for 160 fik jeg et par lammekæber, stegt i svinefedt?, i hvert fald sejlede tallerken og kantareller i noget branket fedt, så jeg måtte lægge maden på kanten for at dryppe af. Ville egentlig gerne have haft dessert, men den eneste der lød spændende var æbler brunet i smør, og jeg var bange for at det hele så blev for fedt.
Lidt synd, for jeg er på udkig efter barskranker, hvor man kan sidde og spise når man er alene i byen, men her ville jeg ikke gå bare for madens skyld.
I can see what Bo is trying to do here, and on the whole it works. But I've never seen such a range of different opinions about a restaurant so if you don't "get it", you'll probably not enjoy the concept. Food has great highs (the pighvar, selleri) but terrible lows (kalvtartar) and there is far too much salt in some dishes. But it's a fun way to eat and have some adventure at the same time. Wine prices are crazy but the total bill wasn't too bad.
Service was poor. Vibe was good, so long as you like the music.
Oh, and the bread was fantastic.
Efter at have læst de øvrige brugers anmeldelser på AOK, er det klart, at en del gæster havde samme oplevelse som os.
Bestil bord til restauranten hjemmefra, men sæt god tid af til at vente i baren når du kommer, for de vil næppe have et ledigt bord til dig alligevel. Når du får henvist et bord, så håb på, at du ikke bliver sat ved vinduerne ud til Kongens Nytorv, men prøv i stedet at komme til at sidde, så i kan kigge på de laver maden i det åbne køkken. Betjeningen er svingende fra middelmådig til god, og maden tjaaaa, hvis han selv blev udsat for kniven på struben ville han nok få en opsang... men vinen var vældig god.
Selskabet lød på tre personer og vi fik hver især tre retter samt dessert. Vi smagte selvsagt på hinandens retter, hvorfor man fik et rimelig godt indtryk af retterne.
Betjeningen var fra start til slut i top! Der herskede en let og uformel tone i restauranten og tjenerne var tilgængelige og hurtige.
Jeg var uden tvivl den "uheldige" blandt os, da jeg fik Avokado med kaviar til 160 kr., som var en meget lille ret sammenlignet med de andres. Tilmed den dyreste. Derefter fik jeg Grønne ærter, stuvet rucola og ja - ÉN kammusling. Øv, da den smagte fantastisk. Vi fik indtrykket af, at man sådan skulle være lidt heldig med retterne, hvilket var lidt ærgeligt.
Til sammenligning kan Geist ikke måle sig med Formel B, hvor retterne i gennemsit ligger omtrent i samme niveau.
Geist får 4 velfortjente stjerner! Foruden ovennævnte retter, var det nemlig en skønt at smage courgetter med rå rejer, taskekrabbe med kokos og andre gode retter.
Jeg kan sagtens anbefale Geist hvor jeg var i juni. Selvom jeg oplevede stærkt svingende kvalitet fra de tjenere der var på stedet (fra suveræn til "må-være-nyansat-og-ny-i-job"), var det svært at klandrede maden på nogen måde. Jeg kan sagtens se mig selv komme igen. Og hvor er det dejligt at man kan vælge mange retter i stedet for forret/hovedet/dessert. Man kan bare blive med at bestille de "små" retter på kortet og få nye smagsoplevelser!
Jeg har skrevet lidt yderligere om det på min blog her inkl billeder af nogle af de retter vi fik: http://www.sorenostergaard.com/2011/07/14/anmeldelse-af-restaurant-geist...
Jeg kan godt lide Bo Bechs indstilling til mad, og også ambitionen med Geist. Men på trods af min enorme velvilje overfor manden og konceptet blev jeg skuffet efterhånden som aftenen skred frem.
Det er ikke dårlig mad, Bo Bech serverer. Absolut ikke. Men det er heller ikke elegant. Aftenen før havde jeg tilbragt på Fiskebaren, hvor man igen og igen overraskes over balance og elegance i alle retter, og hvor den afslappede stemning og madens kvalitet bare lykkes. Og i det lys kan Geist ikke være med.
Jeg startede med blomkål med trøfler og pocheret æg. En umiddelbart velsmagende ret, men trøffelolien var anvendt i så stor stil, at det faktisk blev for meget. Elegancen gik fløjten, det blev power-trøffel. En medspiser fik en ganske god kalvetartar med tun og hindbær. God kombi - anretningen mindede meget om Relæs tartar. Men hvem der efterligner hvem aner jeg ikke.
Så kom brislen. Jeg elsker brisler - men den her var problematisk. Vi taler om noget nær en hel brissel, en kæmpestor klump kirtel, som var halvtør og drysset med rigeligt med sommertrøffel, som dog - i sommertrøflens natur - ikke smagte af pokkers meget. Det var ikke elegant, det var nærmest brutalt. Brissel for mig skal være delikat, i små stykker og gerne confiteret, så smagen koncentreres og noget af fedtet kommer ud.
Den tredje ret for mit vedkommende var gris, og den faldt desværre helt igennem. Selve svinen var god - mindede mest om pulled pork, men den var anrettet på rigelige mængder af noget mayo-lignende sauce. Igen: Ikke dårlig mad - selve kødet var virkelig lækkert, men retten var for fed, for voldsom. Og ganske uinspirerende at se på.
Alle retterne var ved første bid lækre, men prøvede også alt for hårdt at være umiddelbart tiltalende og pleasende. Lidt for meget fedt, lidt for meget salt - bare lidt for meget. Efter tre-fire mundfulde af hver fik jeg nok.
Kød og sauce ville have været noget nær paradisisk i en pulled pork-sandwich, men som enkeltstående ret fungerede det slet ikke for mig.
På vinfronten fik vi et par gode glas Chablis og en flaske Macon. Dernæst gik vi efter en Barbaresco. Første flaske havde klart prop og blev uden videre byttet, som den skal. Den næste var dog også tvivlsom - en smule prop i næsen, men ikke så meget i smagen. Men selv efter en dekantering var den stadig mystisk. Vores tjener mente, at det skyldtes vinen natur, mere end prop, så for ikke at starte en diskussion om nuancer betalte vi selv flasken, men skiftede til en Rosso i mellemklassen i stedet. Ok uden at være en fantastisk vin. To vine med fejl i træk sker sjældent og jeg vil ikke klandre tjeneren for noget her. Det var et gråzone-tilfælde, hvor begge parter kunne have ret.
Anyway: Jeg synes at Puglisi med Relæ i langt højere grad lykkes med konceptet "de små, skæve retter" og det til en bedre pris, end Geist.
Læg dertil at vinpriserne på Geist, så vidt jeg umiddelbart kan se, ligger 25% over, hvad man giver på Formel B for de samme vine og at servicen er lidt usikker (men dog venlig) og jeg kan absolut ikke tvinge mere end 3 stjerner ud. Nogle anmeldere skriver herunder, at man ikke kan blive mæt: Det passer ikke. Jeg tror Bech har justeret på retternes størrelse, og tre retter gjorde i rigelig grad mig (190cm / 90kg) ganske mæt.
Geist skal nok lykkes som forretning. Beliggenheden er fantastisk, indretningen top-dollar og klientellet virkede ganske tilfreds med helhedsindtrykket. Jeg fortfarende selv at finde på Fiskebaren, Relæ, Enomania og evt. Fish Market, når jeg er ønsker afslappet, god mad.
" Havde fornøjelsen at blive inviteret på Geist og glædede mig til en aften med Bo Becks fantastiske mad i godt selskab. Ikke mindst på baggrund af de skamrosende anmeldelser af de mere etablerede anmeldere. Bordet var ikke klart da vi kom, så vi blev henvist til baren sammen med en hel del andre gæster. Efter nogen ventetid og et ekstra klagemål eller to lykkedes det os, at få et bord i restauranten.
Indretningen er helt fantastisk. Mit eneste ankepunkt er belysningen, som både er grim og meget utilstrækkelig. Man har således særdeles svært ved at læse menukortet og må tage det sparsomme stearinlys til hjælp, hvis man da ikke er så heldig, at man sidder i den tredjedel af restauranten, som har talrige spots i loftet (meget underligt).
Ingen brød inden middagen, for det vil Bo Beck ikke have, blev der sagt (var det den samme person, som har udtalt, ”ingen skal belastes af måltidets rammer”?). Da brødet endelig kom, kunne man alene lægge det på det ubehandlede egebord uden dug, som allerede bar synlige spor af tidligere gæsters fedterier. Ingen sidetallerken, serviet eller hvad ved jeg.
Maden vil jeg ikke sige så meget om andet end HELT FANTASTISK! Vi delte otte retter og de var alle sublime.
Betjeningen var underlig slap og lidt ligeglad. Det virkede som om man var trænet i, at hvis man bare sagde noget sjovt på jysk ved bordene, så gik det nok, men gejst det var der bestemt ingen der havde.
Efter middagen blev teen serveret i kopper uden hank, som var så varme, at de var umulige at holde ved og låget på tepotten fløj rundt på bordet, da den ikke var tænkt fastmonteret på potten, men smart så det ud.
Da jeg gik tænkte jeg, hvordan kan en sådan restaurant få så fantastiske anmeldelser af folk, som professionelt beskæftiger sig med netop denne metier? Havde vi været uheldige? Jeg bookede et bord til dagen efter for at være helt sikker i min sag. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Vi ankom præcis kl. 21 som aftalt. Igen blev vi meddelt, at der ikke var ledige borde, men at vi var velkomne til at vente i baren. Selv på opfordring kunne man fra personalets side ikke indikere et tidspunkt for, hvornår et bord kunne være klart. I baren var der endnu mere panik og stress end aftenen før. Én bartender kæmpede en brav kamp for at følge med, men det var helt umuligt med de 20-25 gæster, som ligesom os, var forvist til at vente i baren. Efter 20 minutter fik vi serveret et glas champagne. Da der var gået 35 minutter henvendte jeg mig igen til den berømte værtinde og gjorde opmærksom på, at vi fortsat ventede. Eneste bemærkning var ”Hvor mange var det i var?”.
45 minutter efter ankomst fik vi endelig et bord – denne gang i køkkenet, hvor Bo Beck til min store overraskelse stod bag panderne. Hvor havde han været under de nærmest oprørske stemninger i baren? Han har ingen restaurantchef eller anden ansvarlig (hvis han har, havde vedkommende i hvert fald fri disse to aftener), så hvor var den ansvarlighed for gæsternes tilfredshed og velvære han så tit taler og belærer om?
Efter igen at have studeret menukortet sad vi og ventede og ventede. Ikke før vi fangede en tjener der kom løbende forbi, fik vi lov til at afgive vores ordre. Selvom vi nu var meget sulte var der ingen afvigelser fra chefens ordre – ingen brød før maden er serveret. Da maden endelig kom, var beskeden, ”Vi er løbet tør for brød!”
Som de ’rigtige’ anmeldere har skrevet, så var der livlig snak gæsterne og bordene imellem, men det var ikke stjernekvalificerende denne aften, for snakken gik mere på hvor længe man havde ventet og hvor uopmærksomme, uorganiserede og stressede al personale var. Hvor var Bo Beck? Han havde fundet sig et bord, hvor gæsterne tydeligvis var tilfredse og her stod han så og talte i lang tid. Kom han forbi og undskyldte forsinkelserne hos os andre? Nej! Gjorde andre? Nej! Vi kendte udfordringerne med tekoppen, så valgte at betale og forlade restauranten.
Jeg ønsker Bo Beck det bedste for hans flotte restaurant og fantastiske mad, men jeg kommer nok desværre ikke tilbage før han åbner en take-away, hvor jeg kan købe maden og så tage den med hjem i velfungerende omgivelser.
Det positive: En værtinde der viste en vis forståelse for min negative holdning til at min kæreste og jeg skulle sidde side om side og glo ud af et vindue, på det der skulle have været en hyggelig fejring af vores årsdag.
Det negative: Siddepladserne i vinduet, halogenlampen der hævede den i forvejen høje temperatur til det ulidelige (Ps. Bo du ved vel at studier viser at folk spiser mere ved en kølig temperatur i lokalet!!), 995 kr. for én forret, én hovedret, et glas rødvin og vand ad libitum per mand (vi var to). Råvarerne var i sin forstand gode nok, men problemet var at jeg UDEN PROBLEMER kunne have spist samtlige 4 retter selv og fortsat have haft plads til dessert. Frækt var at tage 145 kr. for en forret med kammuslinger, når der bliver serveret TO kammuslinger og en ske ærter for resten af pengene, and that was it!!!
Jeg kunne remse de første 10 restaurenter op i København hvor du for samme beløb kunne få samme kvalitet, men i normale størrelse og i hyggeligere omgivelser! I ser desværre ikke mig igen, men sådan er det jo i servicebranchen. Men GEIST bør gøre sig selv den tjeneste at læse og forstå "The flower of Service" så der er overensstemmelse mellem det forventede og indfriede niveau. Skuffende....!
Jeg lærte Bo Bech at kende via hans programmer på TV3, hvor han rådgiver mindre kompetente restauratører i at finde tilbage til rødderne, autensiteten og ikke mindst, at det var ok at sælge billige råvarer så dyrt som muligt - bare der var kærlighed, passion og hjerteblod bag. Jeg synes jeg forstod hvad det var manden ville... at lave, god og ærlig mad med krop og sjæl.. Jeg glædede mig til at besøge Geist og få del i denne tilgang til at lave mad.
Desværre levede Bo Bech ikke op til de forventninger. Jeg føler mig ærlig talt til grin for mine penge.
Jeg er nødt til, i aftenens tilfælde, at fokusere på "value for money"... Der var intet "value" - ikke en skid. Ingen sjæl, ingen passion, intet hjerte (og heller ikke så meget mad)... Jeg har været hos venner og fået serveret fiske-nuggets som har været tilberedt med større passion end hvad jeg har oplevet i aften.
Lidt men godt ... Ja, ja, men det ikke det er særlig venligt, at kamme over med den vending.
Vi fik: Et stykke langtidstegt revelsben forklædt som pattegris, samt bagt, moset blomkål, forklædt som en brunlig substans??? kr. 155
2 gulerødder, 2 skiver andebryst, betegnet ungand. 160 kr.
5 skiver avocado med en skefuld kaviar 160 kr.
Hakket kalv og tun (mystisk udseeende ret) 125 kr.
Vand fra hanen 70 kr.
En udmærket flaske Rhone rødvin 295 kr.
I alt 965 kr. for et "måltid" der fås væsentlig bedre på flere andre steder i København. De penge er brugt bedre på fx. Famo eller Enomania, hvor kunden, og ikke BBs ego er i centrum.
Heldigvis havde vores søde tjener så meget situationsfornemmelse, at hun ikke spurgte om vi var tilfredse.
Indretningen er fuldendt og meget smuk... Jeg forstår konceptet med smart, nyt, kreativt osv. men er stærkt uforstående overfor, at skulle placeres på en taburet ved en bardisk, med 30 cm albuerum til hr og fru medspiser og med kig direkte ind i køkkenet. Jeg havde bestilt bord i god tid og det meste af restauranten stod med masser af ledige borde og stole hvor kunne sidde på afslappet vis og kigge på f.eks. hinanden.
Ingen tvivl om at BB sikkert er en glimrende kok, men jeg (vi) er gået fra Geist uden geist - og uden dessert - og en følelse af at en TV succes skulle malkes og at det handlede om at få pengene op af folks lommer- Heldigvis fik vi en go Daim is på shell-tanken i Valby.
Indgangsparti - restauranten indretning og gårdmiljøet omkring Geist - var gennemført og imponerende. Så forventningerne var høje.
Dog blev vi slemt skuffet.
Vi fik anvist to pladser - med ryggen til kogeø og udsigt over pladsen - men det gjorde at vi på ingen måde oplevede restaurantens stemning og liv.
En ung mandlig tjener i hvid t-shirt og en ubehagelig lugt af armsved - stod for aftenens servering.
Vi fik bestilt en flaske glimrende hvidvin - fik serveret et lille glas af den varme vin og tjeneren forsvandt så med flasken - da "den skulle på den store køler". Vinen så vi først igen, da min mand henvendte sig til personalet ved indgangen - for tjeneren var ikke til at fange.
Manden fik avokado med kaviar. Den var OK. Jeg fik kartoffel med marv og østers. En katastrofe - cremen der var under de mostet kartofler smagte i den grad af "gammel fisk". Vi elsker begge østers - så vi kender udemærket smagte af gode frisk østers. Denne creme og rettens konsistens var utilfredsstillende.
Til hovedret fik Manden kammuslinger med salat. Ingen stor oplevelse - men acceptable. Jeg fik brisler med kantareller. 2 udemærkede råvarer - men kantarellerne var bare stegt i smør og en meget tykskive brissel var næsten ikke stegt. Alt i alt en meget "fed" oplevelse - uden nogen former for salt eller syre.
Vi droppede desserten og gik meget skuffet fra et sted - der måske også skulle revurdere musikkens art og lydstyrke. Vi kom kl. 19:00 og lydstyrken af den ensformige til tider direkte irriterende musik var tæt på diskoteks niveau.
Gennem venner, bekendte og pressen havde jeg store forventninger til Geist ikke ikke mindst Bo Bech, konceptet, maden - ja helheden skulle være eminent.
Første indtryk levede da også op til mine forventninger. Indgangen gennem porten, velkomsten og pladsanvisningen var meget afslappet. Vi blev sat ved baren i køkkenet og kunne skue over hele køkkenets fantastiske stemning.
Vi valgte et husets glas champagne som aperitif, hvilket var godt valg. Danskvand ad libitum, hvor boblerne ikke var for hårde.
Vores forretter - marv m. kartoffelmos & kammusling (som i ental) m. ærter blev serveret dejlig hurtigt. Retterne i sig selv smagte godt - dejlig med enkelthed, men til prisen burde der være en langt højre grad af finesse og smagsindtryk. Jeg fik rødvin og min gæst fik hvidvin, som i sig selv passede godt til retterne.
Vores hovedretter bestod af pighvar m. fennikelravioli på ost & springbuk m. forsårsløg. Igen velsmagende retter og hurtig servering. Prisen? - ja alt for høj i forhold til tallerkenens indhold. Her tænker jeg ikke i mængder, for lidt er godt - men når lidt er godt, så skal finessen og være tilstede.
Til afslutning delte vi en ostetallerken med hele udvalget. Efter vores smag var ostene alt for passive. Der var ingen kant. Vi konfronterede vores tjener og hans svar var - "NÅ"?! - ja hvilken "geist" og entusiasme han havde. Personalet går virkelig op i maden...!
Min rødvin blev desværre serveret for kold, så smagen forsvandt, hvilket er lidt ærgeligt når det koster 130,-.
Aftenens overraskelse var tilbehøret vi fik til kaffen - candy floss med citronmellise. Hvilken fryd det var at spise candy floss igen - minder om barndommens ture på bakken, dog med en fantastisk søde-brydning i form af citronmelissen, så det ikke blev for kvalmt.
Alt i alt var aftenen en skuffelse. Jeg forstår konceptet med enkeltheden - men efter vores mening er det blevet lige lovligt enkelt nok. Jeg mener til disse priser og med den "geist" vores tjenere havde, bør man kunne forvente noget mere - og især fra en tidligere Michelin kok...!
Jeg spiste på Bo Bech's nye serveringssted for ca. en måned siden sammen med min kone og kom derfra med en blandet oplevelse.
Første indtryk man møder er imødekommende. Vi blev mødt af to flinke og servicemindede værter der sørgede for at tage vores overtøj og guide os på plads. Jeg kan ikke genkende det som nogen skriver med snobbethed.
Vi blev lidt overraskede over konceptet med at blive bænket på langs og ikke ved et bord, men det hører måske nok lidt konceptet for Geist. Et sted hvor man lige kan gå ind og få et par retter og smutte igen. Hvilket vel også er derfor de kører med 2 seatings hver aften.
Stemningen er rigtig behagelig og "trendy" :-) . Der kører lavmælt elektronisk musik og der er en summen af travlhed, da der var mange mennesker denne aften.
Efter vi havde besluttet os for maden, ville vi jo gerne bestille, men her kommer Geist's akilleshæl første gang frem. Serveringen, som for mig at se bestod udelukkende af uuddannet personale, som med garanti er billigt, men også sender et signal om at vi skal spises af med uprofessionalisme, var ikke synderligt interesserede i at tage vores ordre. De piskede rundt som forvirrede får og det forekom meget uorganiseret. Det hænger ikke rigtig sammen med at have et sted, hvor tingene skal gå hurtigt, maden skal serveres prompte og der i det hele taget er lagt op til at man skal have en god helheds oplevelse. For mig er det helt modsatrettet først at opleve service med garderobe som signalerer noget helt andet og så bagefter tabe det på gulvet med den service. Mere om det senere.
Det signal gør også at man bestemt ikke har lyst til at spørge til hverken retter eller vin, da det med stor sandsynlighed ikke ville være et særlig kompetent svar man fik.
Vi fik afgivet bestilling: fjordrejer, pattegris, vesterhavs pighvar, avocado, stilton og laguiole, hertil en flaske hvidvin og et enkelt glas rødvin.
Rødvinen var tiltænkt grisen.
Maden var sublim og smagte virkelig godt, der er klart tale om små portioner, og man skal være klar over at man mindst skal have 3 retter mad for at blive mæt. Vi gik bestemt ikke derfra sultne, men kunne måske godt have klaret en enkelt ret mere.
Igen måtte vi dog opleve serveringspersonalets inkompetence, da de komplet glemte rødvinen, og da jeg så bad om den, lykkedes det dem utroligt nok at glemme den igen, så jeg endte med bare at give op og drikke hvidvin til grisen, hvilket var OK, men selvfølgelig er det ikke i orden, at glemme en bestilling 2 gange.
Maden i sig selv blev serveret indenfor rimelig tid og var som sagt virkelig god, de sarte fjordrejer der var garneret med karse, maltflager og røget mælk, var særdeles lækre. Den utroligt flot andrettede avocado med kaviar og mandelolie, var en oplevelse ( den lignede nu noget der var stjålet fra Wassim Halal :-) ), Pattegrisen var virkelig mør og fald nærmest fra hinanden og pighvaren med fennikel ravioli atter en kulinarisk oplevelse.
Konklusionen er at det er lidt synd for Geist at de ikke har fået styr på logistikken omkring servering, fordi det trækker en ellers dejlig mad oplevelse meget ned, når det ikke er på plads.
Så skal man i hvert fald være bedre til at skilte med det, ligesom på madklubben, hvor der i menukortet decideret står at man ikke kan spørge om mad og vin, fordi personalet netop ikke ved noget om det.
Men det er bare ikke godt nok. Geist ligger prismæssigt på et niveau hvor det forventes at betjeningen også følger med.
Betjeningen snobbet og flabet - især i døren.
Maden var pænt anrettet men smagsløs (Taskekrabbe med tomat samt mælkechokolade med daggammelt brød) Hummeren smagte ok.
Alt i alt en skuffende oplevelse og ikke et sted jeg vælger igen.
>>Vi stræber efter de bedste ting i livet; mad, kunst og kærlighed, som kan være svære at fange ind med ord - men vi ved alle, når det føles rigtigt. Den følelse får plads på Geist.<< det er nogle af de fine ord Bo Bech skriver på hjemmesiden. Højtragende, lufttigt og usnobbet?
Njah, mere københavnersmart på den dumme måde.
Jeg var der i søndag d. 5.juni og havde først ringet for at bestille bord, men fik at vide at mellem 17.30 og 20:00 kunne man kun reservere bord online(?) Som beordret, så gjort og sørme vi var "heldige", der var lige et bord kl 18:15.
Ankommet, bliver vi gelejdet ind i den mørke sal med højt til loftet, langt væk fra det lyse åbne køkken, sammen med to andre gæster... Da vi forlod stedet kl 19:30, var rummet ikke engang halvt fyldt.
Hvorfor skal en reservation være så omstændelig og popsmart med så få gæster og hvorfor ikke placere de få gæster ude i front?
Der var godt med personale, der var delt op i to grupper. De unge med løse hvide t-shirts (typisk studerende) og så de mere stramt klædte, formodentlig faguddannede, men meget lidt synlige. Den ene student var sød og rar, hans makker var sur og kort for hovedet - men kompetente til betjening og servering var de ikke.
BB, jeg har ikke set programmerne "Kniven for struben", men har forstået at en af tingene du har rådgivet de håbløse restauratører om, er servering.
Betragter du det nu som en gammel og utidig "dyd" eller er det en svipser fra din side?
Maden:Laks, Avocado, Lammebrisler, Fjordrejer, Pighvar, Sort hummer og Råbuk.
Brislerne var en mørk tung rodet sag, meget fed, nærmest kedelig.
Pighvar var den grå kedelige eminence, et ikke særligt indbydende skue.
Rejer, Avocado og hummeren var lækre (hummeren var tilmed en stor portion), mens resten var ligegyldig.
Det kan gøres mere skarpt, frækt og mættende - kort sagt, det er en ommer, Bo Bech, men især personaledelen halter slemt.
Desværre en skuffende oplevelse. Maden var vel ok, men set i forhold til prisen (og hvad Kbh ellers byder på af restauranter) er der ingen rosende ord herfra. Vin og betjening var decideret ringe – smagte 3 forskellige rødvine… én var udrikkelig og måtte sendes retur (ikke pga. prop, bare dårlig kvalitet). De to andre var ok, men på ingen måde pengene værd. Stor ros skal der til gengæld lyde til indretningsarkitekterne – hele restauranten er lækkert indrettet. For meget kendis-effekt og for lidt fokus på kvaliteten af mad og vin. Ærgerlig!
Fredag aften var vi 3 venner med store forventninger til middag på Geist.
En fredag aften hvor der virkede fyldt i restauranten, hvilket vi desværre også skulle se resultatet.
Vi fik på forhånd oplyst, at portionerne var små ... hvorfor vi hver bestilte 2 forretter, 1 hovedret og 1 dessert - det var tilstrækkelig til at blive mæt.
Alle retter vi fik var lækre, men portionerne er forholdsvis små.
Servicen er venlig, men meget uerfaren, hvilket forringer helhedsindtrykket. Eksempelvis gik der lidt tid fra vi fik vores forret til at hvidvinen blev serveret - og desværre ikke så kold som den burde.
Med tiden vil det forhåbentlig blive bedre og derfor er Geist et besøg værd igen.
Det var en pragtfuld middag, med en enkelt af mine favoritter fra Paustian-tiden og 2 nye og spændende smagsoplevelser. Især retten med bløde løg og trøfler var en helt speciel oplevelse, med nye smagsnuancer i hver mundfuld.
Jeg har været fan af Bo Bech i mange år, og Geist levede på alle måder op til min ekstremt høje forventninger.
Jeg helt uforstående overfor kommentarerne om for lidt mad på tallerknerne. Jeg var desværre nød til at efterlade mad på mine tallerkner, fordi jeg ville have plads til at smage de næste retter også.
Tiltrækkende lokaler og dejligt uformelt personale. Bo Bech tilbage for fuld musik. Alt i alt en skøn aften. Tak for det Bo. Jeg vender meget snart tilbage. :-)
Vi (3 personer) besøgte Geist for en uge siden og var ikke særlige begejstrede. Jeg var ikke blev oplyst siddeplads ved vinduet da jeg lavede telefonisk reservation, hvilket betød at en af os var blev udelukket fra samtaler i løbet af aften.
Portionerne var alt for små og betjeningen var meget venlig men tog alt for lang tid mellem først og hoved retter for os. Mad var meget lækkert og pænt men ikke noget ude over det sædvanlige... stedet er rigtigt nok meget flot indrettet med god stemning men jeg tror ikke at jeg har lyst til at komme igen alene af denne grund.
Jeg besøgte med en veninde for første gang GEIST i lørdag, og jeg gik derfra mæt, glædelig overrasket og meget positiv. PAUSTIAN, som jeg fik lejlighed til at besøge et antal gange med min veninde, var jo på sin måde unik, og det er GEIST også - selvom der er genkendelsens glæde på en række punkter. En ting der går igen er madens kvalitet.
Atmosfæren på GEIST er ganske uformel og det afspejler sig også blandt personellet. Det tager toppen at den "posh" stemning, der ellers kan være på lignende top-klasse restauranter. Omgivelserne er indbydende og personellet er hjælpsomt og venligt - og opstår der tvivl, så spørger de en kollega frem for at improvisere. Nogle vil sige at det bare er uerfarne tjenere - men nu er det jo ikke lang tid siden at GEIST åbnede, så giv lige folk lov til at finde på plads.
Vi valgte hver tre retter - en forret, hovedret og dessert - og det var tilstrækkeligt til at vi kunne blive mætte - både af mad, men også af oplevelser, fordi der var så mange nuancer i hver ret, så man også mættes på den måde. Der var ikke behov for at tømme brødkurven, selvom Bo Bechs brød også er meget indbydende, eller vandflaskerne.
Retterne var:
Trøffeltærte med bløde løg
Jomfruhummere i grannåle - En klassiker fra PAUSTIAN
Pattegris med radiser
Oksemørbrad
Sorbet af banan og olivenolie
Øllebrød - En klassiker fra PAUSTIAN
Hver især var retterne en virkelig stor kulinarisk og kunstnerisk oplevelse. Anretningen var flot og gav allerede før første smag en sanselig oplevelse, der suppleres flot og godt af smagsoplevelsen. Portionerne er selvfølgelig ikke som man får dem hjemme eller i cafeterier, men vælger man tre retter, så passer det - og der skal heller ikke være massivt store portioner. Det vil blive for overvældende!
Sammen med kaffen/teen kommer der lidt sødt - Og så var der et yderst positivt indslag ovenpå maden: En meget, meget lækker portvin, som jeg ikke har set serveret glasvis andetsteds. Afslutningen på en meget, meget god oplevelse, som med sikkerhed skal gentages!
Tak for den gode oplevelse til personellet på GEIST og til Herr Bo Bech!
Alt i alt en fed oplevelse, der klart kan anbefales !
På plussiden: Modigt koncept, stort og lækkert indrettet. God stemning. Godt skridt af BB, når han skulle bevæge sig fra det sterile Paustian.
Men...for mange svipsere, som ikke får mig til at genkende topanmeldeser. Bestilte kalvetatar med stenbiderrogn. Forstod ikke ideen med retten, Men det er jo hvad det er. Alligevel - udseendet lignede resultatet af frisk fra kødhakkeren (ormelignende kødbændler) sikkert tilsigtet men som ikke særligt indbydende. Stenbiderrognen formentligt hakket med dog uden at gøre særligt væsen ud af sig. Retten helt oversaltet og tre mundfulde med senestykker sendte den tilbage i køkkenet.
Pighvaren godt tænkt og gode smagsindtryk. Men kun halvvarm, og det skal den ikke være. Signatur-avocadoen sidder altid i skabet. Pattegrisen med god smag, men umanerligt tør efter tre mundfulde.
Småkedeligt vinkort. Sød, opmærksom men helt blank betjening, der hverken kendte retter eller vin. Det skal man altså i det prisleje.
Skuffet, men gør nok forsøget igen trods alt.
Havde en rigtig skøn aften på Geist . Vi var der tidligt, Bo Bech stod selv for anretningen af alle retter, og tjenerne var søde og opmærksomme. Overraskende var det Katja Kean der stod for modtagelse og som ledsagede os til vores bord, - vi var heldige at få lov at sidde på barstolene med front mod køkkenet så vi rigtig kunne følge med i tilberedningen af vores mad.
Vi bestilte danskvand, der viste sig at være ad libitum og tjenerene sørgede for at vi konstant havde en fyldt flaske ved bordet.
Første side af menuen var lette retter, anden side lidt tungere og bagsiden var desserter. Vi bestilte 3 retter (en fra side 1, to fra side 2 og så dessert), og blev godt mætte!
De lette retter ER lette, til gengæld var der en rigtig god mængde kød/fisk i de lidt tungere retter, og det var en positiv overraskelse. Alt smagte virkeligt lækkert, men i sær pattegris kan anbefales!
Regningen blev på under 500 kr per person inkl alt det danskvand (brus) vi kunne drikke og det virkede som en særdeles fair pris, sted og kvalitet taget i betragtning.
Kgs. Nytorv har fået en restaurant af international kaliber, når vi ser på såvel indretnings- som menukoncept. Retterne fremstår flotte og er smagsmæssigt interessante. De kommer i små portionsstørrelser, så forvent at skulle bestille mere end blot tre retter for at fremkalde mæthed hos en voksen gæst. Det gør så, at regningen ryger op i en noget anden størrelsesorden end den, der bliver skabt forventning om i "bistro"-klassen" - og at pris/kvalitetsniveauet mere skal sammenlignes med fine dining restauranter end med bistroer.
Min mad og jeg slog i går aftes vejen forbi Geist, for at se, hvad Bo Bech nu havde fundet på.
Vi blev venligt modtaget i døren og efter en drink i baren vist til en plads i madbaren hvorfra vi havde frit udsyn over køkkenet.
Restauranten var stopfyldt, og alle havde tydeligvis travlt, men betjeningen var ikke desto mindre yderst venlig og fik os til at føle os i trygge hænder.
Maden var udsøgt og tjeneren god til at foreslå vin der gik til maden.
Alt i alt en helt fantastisk aften der uden tvivl snart skal gentages!
Vi var 4 forventningsfulde personer, der har spist på de fleste nyere cafe´er og trendy restauranter i City. Stedet er tjekket og flot indrettet. Maden er udmærket og veltilberedt, men ikke på et niveau der adskiller sig væsentligt fra mange cafékøkkener i byen. Portionerne er meget små i forhold til de høje priser. Vi fik at vide at 3 retter skulle mætte en normalt sulten voksen person. Vi er ikke grovspisere, men vi følte sult selv efter 3 retter og en dessert. Retterne er ikke større end tapas-retter, så 5-7 retter per person villle være passende, men så kan man gå på Michelin-restaurant for samme pris. Betjeningen var venlig men langsom, og vi ventede 45 minutter på at få vores forudbestilte bord. Alt i alt : vi var ikke imponerede, og vi kommer ikke igen.
Min mand og jeg var på Geist i lørdags, og det var en rigtig god oplevelse vi fik. Blev dejligt modtaget i skønne lokaler, og placeret så vi kunne følge med i alle køkkenets opgaver, og ikke mindst Bo Bech's "touch". Han lagde hånd på samtlige retter der gik ud den aften, og han gjorde det så afslappet og dansende at det var en fryd at se ham arbejde.
Maden var naturligvis perfekt! Vi blev anbefalet af tjeneren at tage 3 retter fra kortet hver, og så måske en dessert. Jeg kunne nu godt have nøjes med 2, jeg var rigeligt mæt og kunne dårligt spise min dessert.
Alt i alt var det en fantastisk god oplevelse, og vi kommer helt afgjort tilbage igen.
Eneste minus var musikken som var noget eksperimental, instrumental musik som var meget høj. Det virkede forstyrrende, men bidrog (hvilket sikkert også var hensigten) til den lidt club-agtige stemning, som jo passede godt nok til indretningen men altså blev irriterende monotom.
Tillykke til Kgs. Nytorv og Bo Bech med den nye restaurant.
6 stjerner herfra!
Fedt sted! Maden smager af mere og stemningen er lækker. Vi blev i den grad positivt overrasket over den smagsoplevelse vi fik. Man kunne virkelig mærke at det var lagt tid, energi og tanker i maden som smagte fantastisk!
Absolut et sted jeg vil komme igen.
Jeg har spist mange steder i verden. Og mange gode steder. Men jeg har ALDRIG smagt noget der var i nærheden af Bo Bechs pighvar. Hold nu op det var godt! Det er den slags mad, som folk vil rejse for at smage. Godt gået og tillykke med det nye sted! Kald mig stamgæst med de samme og giv mig en fast plads. Det kan KUN anbefales.