Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/04/11

Gedigen italiensk på Grappolo Blu

  • Il Grappolo Blu.  Foto: Dennis Lehmann

    Il Grappolo Blu.

    Foto: Dennis Lehmann
Restaurantanmeldelse: Grappolo Blu er stadig en værdig repræsentant for italiensk mad og ikke mindst vin – også efter at Alfredo Franco har overtaget såvel gryder som butik, konstaterer AOKs madanmelder og kvitterer med 4 stjerner.

Lad os bare slå fast med det samme, at alt er ved det gamle på Il Grappolo Blu. Der hviler stadig en højtidelig, meget italiensk stemning over lokalet med de høje mørke træpaneler, og grundlæggeren Gildo Russi’s fokus for vinglas og noget godt at hælde i dem – helst brunello – er også intakt eftersom det nye ejerpar Alfredo Franco og May-Britt Koed har overtaget husets vinkælder fra stedets seneste ejer, Jennifer Aurora.

Franco har tidligere være ansat på Grappolo Blu nogle år tilbage, så han kender stilen. Menupriserne starter fra 450 kr. for fire retter (to anti pasti og to pastaretter), for 650 kr. får man hovedret og dessert oveni, mens der for 850 kr. suppleres med fisk og ost, og således ender man i otte retter.

Grappolo Blu befinder sig således i den tunge ende af det italienske restaurantmiljø i København. Vi valgte den gyldne middelvej – seks retter – med tilhørende vinmenu til 750 kr. Det er ikke så tit, at man ser, at vinmenuen er dyrere end madmenuen, men når man tager kvaliteten af de vine, vi fik serveret, i betragtning, er det helt ok.

Først fik vi en appetizer, en minature-pizza, og dermed havde vi også fået sat geografien på plads, for Grappolo Blus nye chefkok og indehaver er oprindelig fra Napoli. Hertil drak vi en glimrende champagnemetode-spumante fra producenten Berlucchio i Lombardiet. Første forret var en ganske enkel, cremet jordskokkesuppe med en stor flot kammusling som fyld.

Ved siden af en lille skål med lakserogn og urter samt et minimalt drys sumak og et par dråber reduktion/sirup heraf – det var i hvert fald sådan jeg forstod det, for tjeneren talte ikke dansk og hans engelske var ikke det mest forståelige. Stort set alle retter havde et par bittesmå sirupsagtig dråber af en eller anden reduktion dryppet på kanten af tallerkenen, og hvor jeg rent visuelt godt kan se idéen, nåede jeg aldrig at forstå den smagsmæssige funktion.

Vinen var en glimrende ledsager til kammuslingen: En fed og lasket Cevaro della Sala – Antinoris hvide prestigevin fra Umbrien, lavet i billedet af stor, fadgæret, hvid bourgogne. Så fulgte en syditaliensk megaklassiker, parmigiana: En slags lasagne med lag på lag af aubergine, tomatsauce og mozarella-ost og et lag gratineret parmesanost på toppen – her yderligere pyntet med let friterede strimler af, hvad jeg vil tro, også var aubergine. 

Se også hvem der fik flest stjerner i 2010

Tjeneren fortalte os, at parmagiana er en siciliansk ret, og at det vi fik, var hans moders opskrift, men jeg nu ikke sikker på, at kokken i køkkenet ville have indvilliget, for parmigiana krediteres ligeså ofte som napolitansk ret. Hvorom alting er, så var dette var absolut en af de bedste parmigiana’er jeg til dato har fået – tæt og rig i smagen, til trods for at det vel næppe er sæson for hverken tomater eller aubergine.

Dog kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om det er en simpel ret som parmigiana, man forventer sig et sted med Grappolo Blus priser? At drikke til tilbød huset først en Puglia-vin, som dog viste sig ikke at falde i min ledsagers smag, i stedet fik vi en glimrende Gattinara 1999 fra Travaglini, der ligesom barolo er lavet på nebbiolodruen.

Første primo var for mig aftenens bedste ret, en lille luftig risotto med masser af grønt – baby squash, persille og så vidt kunne se på et leje af spæde spinatblade og på toppen en flot, stort set rå jomfruhummer. Jeg elsker den jodagtige smag af rå skaldyr, som her gik fint i spand med grøntsagerne. I glasset en sprød og spændende 2007 Verdicchio di Matelica fra producenten Belisario.

Anden pastaret var en stor åben raviolo med en ragu af andebryst, grøn peber og cikorie. Tjeneren kom med et fad med trøfler både bianchetto – som er mindre intens end den hvide alba-trøffel – og sort vintertrøffel. Da vi nølede lidt med at vælge mellem de to, fik vi simpelthen høvlet den hvide trøffel på den ene halvdel af tallerkenen og den sorte på den anden, udmærket.

Vinen i glasset hertil var fremragende, 2006 Montevetrano, en moderne Campaniavin, som blander den lokale aglianicodrue med de internationale cabernet og merlot. Virkelig et imponerende glas at få på en vinmenu.

Hovedretterne var relativt enkle: jeg fik et stykke havtaske lagt på en bund af savoykål og kardon, pyntet med en spiselig gul blomst, mens min ledsager gik efter kødet – Kudu-filet serveret med stegte kartofler og radicchio. Jo, De læste rigtigt – Kudu-antilope fra Sydafrika! Måske lidt langt at fragte et dyr, når skovene på vores breddegrader er fyldt med vildt, som kan skydes i sæsonen. Men det smagte udmærket og igen var vi begejstrede for det, som vi havde i glasset, 1997 Brunello, La Serena.

Desserten var anderledes elaboreret og moderne: på den aflange tallerken lå en hård chokoladebold på et leje af »chokolade-jord«, og når man bankede hul på skallen afslørede der sig en lille chokoladetrøffel placeret i en gul kamillecreme, i den anden ende af tallerkenen lå en kugle popcornis, og i midten en lille klasse vindruer. Bestemt en sjov dessert – ledsaget af en heftig sød og ravfarvet, senhøstet malvasia fra Argiolas på Sardinien.

Til kaffen opfordrede værten os så indtrængende om at prøve en grappa, at jeg gik ud fra, at der var tale om den rituelle italienske servering af en digestivo på huset. Men nej, viste det sig, da jeg kom hjem og fik studeret regningen ordentligt: Vi var blevet bon’et 270 kr. for to glas af et par centiliter! Selv om jeg absolut føler mig tørret, laver det ikke om på, at en aften med gedigen italiensk mad og fremragende vinservering takserer fire gode stjerner.

Det spiste vi
Jordskokkesuppe med kammuslinger.
Parmigiana.
Risotto med jomfruhummer og baby squash.
Åben raviolo med en ragu af andebryst, grøn peber, cikorie og trøfler.
Havtaske lagt på en bund af savoykål og kardon.
Grillet Kudu med kartofler, sorte trøfler og radicchio.
Sphere af chokolade med popcornis.

Hvad: Il Grappolo Blu
Hvor: Vester Farimagsgade 35 Kbh. K, tlf. 33 11 57 20
Priser fra: Fireretters menu 450 kr., vin 395 kr.

Se også hvem der fik flest stjerner i 2010

Javascript is required to view this map.
Kort

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester