Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/10/07

Gastronomi til folket

<b>»Cofoco«.</b> Med flot kvalitet og nærmest lallende lave priser er der ikke noget at sige til, at Vesterbro-fænomenet Cofoco på kort tid er blevet en af byens absolut mest populære restauranter.

Navnet Cofoco forekommer lidt underligt. Men forkortelsen står for Copenhagen Food Consulting og skyldes formentlig, at geschæften er startet som et cateringfirma. Senere byggede man den lokalt særdeles populære og kvalitetsbetonede søndags-take-away på, og i november 2004 åbnede man så restauranten, som på rekordtid blev så ekstremt populær, at det næsten ikke er til at få bord - det lykkedes først mig i fjerde forsøg.

På trods af beliggenheden tæt på Hovedbanen og Istedgade i en kælder i Abel Katrines Gade, som af de fleste vil være mest kendt for luddere og lommetyve, er Cofoco indretnings-mæssigt lidt af en perle: Væggene er skrællet ned til de rå mursten og gennem hovedlokalet løber et langt højt bord til fællespisning fra høje barstole.

Over bordet hænger tre prismelysekroner og bagved er væggene beklædt med plisserede gardiner. Det ligner grangivelig Philipe Starckes indretning af den cubansk-kinesiske fusionsrestaurant Asia-di-Cuba i New York, men det kan selvfølgelig også bare være et tilfælde.

Klientellet er ungt og formentlig radi-coolt, mens møblementet udstråler kvalitet, ligesom toiletterne er ganske fikst indrettet med små stofhåndklæder, som ellers kun findes på Michelin-bestjernede restauranter. Og så er restauranten fuldt bemandet med velklædte, kompetente tjenerne af den slags som er Des med gæsterne. Allerede før maden kommer på bordet, forekommer det med andre ord ubegribeligt, at en trerettersmenu kun koster 200 kr.

Vi havde fået bord kl. 18.30, og da Cofoco i bedste (eller værste) new-yorker-stil kører flere seatings per aften, skulle vi være ude igen kl. 20.45, så der var ingen tid at spilde: Da jeg havde allieret mig med såvel mine to børn som en voksen ledsager, var det muligt at få dækket hele feltet af, idet der kan vælges tre forskellige retter i hver af de tre kategorier - ellers havde det ikke været nemt at beslutte sig, for det hele så godt ud på papiret, og viste sig også at være det:

I noget der lignede newyorker-tempo havde vi først et rigtig glimrende, ciabatta-agtig brød på bordet - rustikt og frækt serveret i fuld figur på skærebræt inklusive brødkniv, så man selv kunne forsyne sig. Få minutter efter stod forretterne på bordet: Bedst var nok en rigtig glimrende gang rimmet torsk (rå, saltet) med en slags dressing med østers og purløg samt puré og chips af persillerod. Enkelt, men effektivt - især fungerede den i øvrigt velafprøvede kombination af torsk og østers rigtig godt.

En skive god terrin af kalveskank garneret med krydret pærepure og en slags salat af en tynde skiver af pære var bestemt heller ikke ringe, hvilket også gjaldt den tredje forret, en risotto med fyld af blomkål parmesan, pistacie-nødder, ristet brødkrumme og dild. Hvis man vil være meget krakilsk, og det skal vi jo være en gang imellem på denne side, så var risottoen - på trods af velsmag - måske lige lovlig lille og kunne måske i en bedre verden have tjent som mellemret. Vinkortet på Cofoco er hurtigt beskrevet, for det består af bare to hvidvin til 100 kr. og to til 200 kr., og det samme for de røde - altså i alt otte vine, som så til gengæld er umanerligt beskedent prissat: Jeg valgte f.eks. et glas glimrende riesling fra en af Alsace's bedste producenter Josmeyer - som er under omlægning til biodynamik, hvilket er noget som koster - der på Cofoco sælges til beskedne 200 kr. for en flaske (jeg gav 50 kr. for et velskænket glas, som fint dækkede mit behov). Min ledsager havde også held med et glas monferrato rosso fra Michele Chiarlo (50 kr.). En frisk, mundrensende, barberadomineret rødvin, som passede perfekt til risotto'en.

Efter endnu en newyorker-kort pause, stod så hovedretterne på bordet: Jeg fik en gang nakkekam af Grambogårdgris, et superflot højt stykke af lækkert saftigt, rosastegt kød - en fræk griseservering, som sjældent ses herhjemme, hvor traditionen foreskriver flade, gennemstegte koteletter. Garneret med et stort, grillet stykke græskar samt krydret puré af samme grøntsag samt oliven. Min ledsagers helleflynder var dog mindst lige så god. Der var tale om en virkelig fræk servering, hvor selve den fileterede fisk lå for sig i en lille sød Le Creuset-gryde med kapers, citron og olivenolie, mens selve tallerkenen rummede tilbehøret bestået af dampet porre, pocheret æg og rodfrugtpuré. Igen en velsmagende ret med god sammenhæng.

Endelig fik børnene en gang lammeculotte af saftigt, rødt og mørt kød garneret med en kartoffelpuré rørt med en smule gedeost, en halv bagt rødbede, sky og lidt bagt hvidløg.

Igen havde jeg held med vinen, et glas malbec reserva fra Norton stod mig i 50 kr. (flaskepris 200 kr.) - de kan sgu' noget med den drue i Argentina. Min ledsager var også godt tilfreds med sin Vernaccia di San Gimignano fra Montenidoli (50 kr.).Før desserterne indsneg der sig en lidt længere pause, hvilket dog kun var på sin plads, eftersom tempoet hidtil havde været ganske højt. Og så kom efterretterne: En gang fin og klassisk crème brûlée med en skål velsmagende kvædekompot som tilbehør. En lille portions-tarte tatin, hvor en halv pære var vendt i karamel, belagt med butterdej og bagt i ovnen og serveret med en kugle dejlig kardemommeis som tilbehør. Og endelig et glas med fin, let og luftig blodappelsin-fromage med knust honningkage, og ved siden af fileteret blodappelsin marineret i krydret sukkerlage blodappelsin. At drikke til fik vi et glas velskænket Loupiac (50 kr.), som er en sauternesagtig drik fra en af nabokommunerne i Bordeaux.

Kaffen, som kom fra stempelkande (25 kr.), var god, stærk og rigelig og blev ledsaget af kurv fyldt med kanelkringler, nøddechokolade og cantucci (toscanske mandelsmåkager), som børnene tog sig af. Og så var vi rede til at forlade forretningen før næste seating. Det var ikke svært at opgøre boet bagefter, for det var meget svært at finde noget at være utilfreds med. Maden havde aftenen igennem generelt var velsmagende, vellavet og flot serveret - og så befandt den sig lige præcis på det ambitionsniveau, som køkkenet var i stand til at leve op til. Tilsvarende roser kan uddeles til etablissementets tjenerstab og indretningen. Cofoco ligner med andre ord på alle leder og kanter en langt dyrere restaurant - havde priserne således været op til 50 pct. højere, havde vi næppe løftet et øjenbryn. Fortsætter Cofoco med samme fine kvalitetsniveau kombineret med nærmest lallende lave priser, vil der formentlig heller ikke være en ledig stol at finde i de næste mange måneder fremover.

Hvad udmåling af stjerner angår, passer Cofoco ikke så godt til vores skala, som snarere er absolut end baseret alene på pris/kvalitet-forhold. Vi må derfor »nøjes« med fire store stjerner og en varm anbefaling til dem, som kan leve med, at det kræver en vedholdende indsats at skaffe sig en bordplads for to timer i kælderen i Abel Katrines Gade.

Javascript is required to view this map.
Kort

Foto: Ikke oplyst

Ny Cirkus Festival - Clockwork

Ny Cirkus Festival - Sisters

Foto: Ikke oplyst

Ny Cirkus Festival - Oktobre

Ny Cirkus Festival - Oktobre

Foto: Ikke oplyst

Hyperaktiv vildskab under blafrende teltdug

Ny Cirkus Festival - Risque Zéro

Foto: Ikke oplyst

Flyvefærdigheder, en romantisk western og en forsvunden hest

Ny Cirkus Festival - Miss Dolly

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester