Dansk - nyt
Fransk
Fransk/dansk
Middag

Normalt ville jeg ikke skrive, hvis det er en positiv anmeldelse, det er kun, hvis jeg har haft en dårlig oplevelse. Men ikke i dette tilfælde...
Jeg har efterhånden været til en del arrangementer på Frilansmuseet.
Jeg har selv holdt både barnedåb og fødselsdag der.
Et brunch og et aften selskab.
Begge over alt forventning.
Det eneste man kan sige til folks kritik af tjenerne, er at det er rigtigt de er stille, men hvis man vil have et show er man gået forkert.
Men det har vi ikke ønsket, de har gjort hvad de skulle, og det var det.
Hvis der er kritik af maden, så er det svært at forstå, har aldrig selv været utilfreds ej heller mine gæster, folk har tilmed valgt at holde selskaber på stedet efterfølgende.
Tror at der er nogen mennesker, der går ud og spiser, der forventer Michelin betjening og Michelin mad til en lille procent del af prisen.
Så er det vist på tide at jeg også gir min mening tilkende!
Efter at ha' læst nogle påfaldende rosende anmeldelser af stedet må jeg sige, nej, piger, den holder sgu ikke!
Jeg var der til en lørdag frokost/eftrmiddag og var ret så rystet over at man kan lægge 4000 kr og tjeneren/kassebetjeneren gad sgu ikke engang at kvittere med så meget som et smil eller et farvel, for han havde travlt med at tale med veninderne!!
Hyg jer I istedet på området - der er masser af gode aktiviteter og dejlig natur&kultur - maden (Og betjeningen!) nej, spring hellere det over...Et godt råd!
Miri: " Synes det er på tide med en lille hilsen til min/vores favorit-reastaurant i Lyngby. Det er altid en dejlig oplevelse at besøge Frilandsmuseet Reastaurant. Maden går altid op i en højere enhed med den hyggelige atmosfære og den altid fine og friske betjening. Man slapper hurtigt af i lokalerne der minder om mormors spisestue. Jeg har vist været igennem menukortet, og er endnu ikke blevet skuffet - tværtimod, og vi har hørt fra mange af vore venner/bekendte og de er lige så imponerede af maden og stedet, som vi er.
Den er bare PERFEKT.En STOR tak til hele personalet.
I er altid så søde og gæstfrie. (O; God vind til jer!"
Ses Idag til noget Go mad!!!!
Kærligste hilsner
Miri Pedersen
Jeg mener det er ærgerligt ikke at se nogle flere positive anmeldelser, da jeg ved at mange er begejstrede for både mad og service hos Frilandsmuseet. Men folk har jo en tendens til kun at melde tilbage på dårlige oplevelser :-).
Vi har gentagne gange været gæster på Frilandsmuseet igennem årene, og er altid glade og tilfredse for både betjening og mad.
Jeg har selv været tjener i mange år og ved hvor stressende det er når der kl 12 vælter mennesker ind, og kunderne er heller ikke altid så uskyldige. Men efter min og min families mening viser de altid overskud og smiler stort.
Mange varme hilsner,
fam. Jørgensen
Jeg kom helt fra Jylland af til min venindes bryllup på Frilandsmuseets Restaurant - og det var sådan en fantastisk aften, at jeg gerne vil dele ud af min meget positive oplevelse:
Vi var omtrent 50 gæster til festen, som fandt sted i en stor pavillon hvortil der var store glasvinduer ud til en hyggelig gårdhave, som passede helt perfekt nu vi var så heldige at regnen blev væk det meste af aftenen. Ideelle rammer simpelthen! Tjenerne var også flinke og imødekommende - selvom de havde lidt svært ved at forstå mit jyske åbenbart :-)) Men de gjorde dog deres bedste og virkede meget professionelle. Maden var også utrolig lækker, og især desserten var noget af det bedste jeg længe har smagt. Det var i det hele taget en rigtig vellykket aften og alle virkede glade for den gode mad og vin og de hyggelig omgivelser som frilandsmuseets restaurant stod for. Jeg vil bestemt overveje at komme igen næste gang jeg kommer til hovedstaden.
Vil du spise på Frilandsmuseets Restaurant kan du godt forberede dig på at blive overfuset af tjenerne! Det blev vi i større stil da vi 17 mand høj havde glædet os til en god hyggelig brunch på stedet. Maden var stærkt forsinket og tjenerne usynlige den første time. Da vi tillod os at banke på til køkkenet for at gøre opmærksom på at vi var løbet tør for kaffe, fik vi årets skideballe af en øretæveindbydende arrogant tjener. Det blev ikke bedre da vi for at få plads samlede diverse brugte service og tomme flasker og satte dem på et tomt aflastningsbord. Så faldt det virkelig brænde den fra den selv samme tjener mens to af hans kolleger passivt stod og så på. Sjældent har vi følt os så meget til grin for egne penge! Jeg må på det kraftigste advare mod Frilandsmuseets restaurant, en hvilken som helst cafe kan gøre det 100 gange bedre!
Først hyggede vi os ved kiosken, dernæst havde vi bestilt en legeinstruktør, som ikke dukkede op. Arrangøren og instruktøren havde begge telefonsvarere på..
Vi skulle så videre til Frilandsmuseets restaurant.
Og dér fik vi en uprofessionel og arrogent betjening:
- der var 1 tjener til 29 personer, man havde helt lyst til at hjælpe med at tage ud af bordet
- Vi havde bestilt tid til kl. 17; men det tog ca. 1 time før forretten blev serveret, ca. 1 time til før næste ret blev serveret og så ca. 1 time før desserten kom.
- de 2 dessertmuligheder blev så yderligere placeret forkert ved de forskellige borde, så hovedparten ikke fik den dessert, de havde bestilt. Som tjeneren sagde: en dessert er vel en dessert.
- vinene var gamle (over anbefalet drikkeperiode) og flade i smagen
- vinene blev ikke skænket op; men bare sat på bordene, så vi selv kunne ta'
- en person fik et tykt, halvlangt hår i sin forret og sagde det til tjeneren. Tjenerens svar var at det ikke var hans hår.. (men det var heller ikke hendes, da hun er lyshåret)
- vi betalte 400 kroner pr kuvert plus drikkevarer, så behandlingen kunne ikke forklares med et lavt pristilbud
Vi har givet 2 stjerner, for maden var udmærket. Resten var under al kritik.
Jeg ærgrer mig over at jeg ikke havde tænkt på at læse disse anmeldelser først, så kunne vi have sparet os for selv at finde ud af, hvor dårligt restauranten bliver forvaltet.
Grethe S
Vi var 30 mennesker til forudbestilt middag på Frilandsmuseets restaurant. Vi havde forudbestilt og valgt mellem 2 menuer, der noget omstændeligt var skrevet på fransk og oversat til dansk. På trods af forudbestilt menu og at vi fordelte os ved bordene sorteret efter hvilken af 2 menuer, vi havde bestilt gik det galt. Forretten kom på bordene efter 45 minutter. Da tjeneren fjernede min tallerken efter forretten, gjorde jeg ham opmærksom på et langt, tykt sort hår. Han svarede, at de ingen sorthårede mennesker havde i køkkenet. Hvorefter han foreslog at det nok var mit eget. Hans eget hår var tykt og sort, mit er lysblond...
Min hovedret var pocheret kalvetyksteg, som ærlig talt virkede som om det var genopvarmet, skiverne havde den der 'særlige' fiberagtige struktur og tørre overflade som kødskiver får når man varmer dem op igen... Rødvinen til hovedretten blev serveret ved ca. 25 C (!!), og den smagte tamt. Det var nok fordi den var fra 2005. -På flasken stod der, at den var bedst de første 3-5 år. Da tjeneren kom ind med desserten begyndte han at servere den forkerte dessert i forhold til hvilke bord, der skulle have hvad. Da hende, der havde koordineret bestillingerne, venligt gjorde ham opmærksom på det, svarede han 'en dessert er vel en dessert!!' Min dessert var en nøddekurv med is og frugt. Den indeholdt en helt fantastisk kugle hjemmelavet vanilleis med krydderier. -Og 2 kugler industri is, der smagte som Carte D'or. Samt en klat dåse-flødeskum. Hvorfor??!
-Alt i alt en totalt skuffende oplevelse, der ikke levede op til hvor lækkert maden lød i menukortet. -Med den holdning hjælper det ikke at oversætte menukortet til fransk...
Hold jer væk!!
Studentergildet blev henlagt til Frilandsmuseets restaurant. Gid vi ikke havde! Kvaliteten var under al kritik, det gjaldt både mad og betjening. Det er ubegribeligt, ja vel nærmest en skandale, at denne kulturhistoriske perle lægger navn og lokaliteter til et etablissement af et så ringe niveau. Trods rettidig omhu fra studentens forældre fejlede restauranten på stort set alle fronter. Ubegribeligt at de kan slippe afsted med det.
Ja, det kan så blive meget ringe. Hvis ikke restauranten havde været placeret ved en stor turistattraktion og derfor får mange engangsgæster, så ville stedet måtte lukke.
Vi spise brunch der i går formiddags, og servicen var nærmest ikke eksisterende. Derudover var brunchen af så ringe karakter i forhold til prisen, at jeg aldrig har oplevet lign.
Vi kommer der aldrig igen.
Så fik manden endelig lov til at komme på Frilandsmuseet og spise den "store brunch" han havde kigget på såååå længe!
Det der mødte os da vi kom ind i lokalet var lugten af grillbar, men tænkte ikke videre over dette. Vi satte os til bordet og 5 minutter efter vores bestilling stod - det såkaldte "hundeæde" på vores bord!
Bacon og kartoffelrösti lavet i frituregryden! Baconen var så tør, at den nærmest kunne skrabe hul på huden i munden! Kartoffelrösti, der var så slatten og vammel! Muffins der var frosne!
Vi kiggede lidt på den såkaldte mad, stak lidt til det og så begynde øjnene nærmest at løbe i vand pga frituredunsten, så det kunne kun gå for langsomt før vi kunne komme ud derfra igen. Det første vi gjorde da vi kom hjem var at skifte tøj! (vi havde trods alt ikke selv valgt den nærmeste grillbar - og dog)!!!
Hvor var det bare en totalt skuffende og dyr oplevelse af få hundeæde på Frilandsmuseet!!! Betjeningen var hellere ikke noget at prale af, han gik bare i sin egen lille tåger!!! Set i lyset af denne oplevelse burde vi have rejst os fra bordet allerede da maden blev serveret og erklæret, at den biks kun kunne gå fallit og gå fra regningen, det gjorde vi desværre ikke!! Vi håber at alle i andre både i nærområdet og på sjælland generelt springer denne oplevelse over, for det er hverken pengene værd eller oplevelsen værd!
Vi sætter aldrig vores ben i den restaurant igen! De har også modtaget en lille besked fra os, mhs til vores utilfredshed, dog tror vi ikke på, at det ændre nogle ting i den restaurant!
Det er ret ærgeligt, at de sætter alt over spil, nu da det er en turistattraktion!!!
Maden var dyr og dårlig, en kombination, der gør at jeg ikke kommer tilbage. 3 retter mad en såkaldt menu blev bestilt.
Forretten en eller anden slags fisk som var kold og havde stået for længe inden serveringen, smagte stærkt fisket (formentlig for gammel)
Hovedretten bestod af noget oksefilet, grillede grønsager og mini bagte kartofler. Grønsagerne var nærmest forkullede, kødet sejt og kartoflerne havde fået for længe i ovnen, så de var lidt hule og tørre og sovsen var kold ligeledes.
Desserten en slags hindbærmousse i en slags wienerbrøds dej, her måtte vi opgive at spise videre.
Vi skyndte at betale og komme videre fra den dårlige oplevelse så NUL stjerner.
Tjeneren (meget ung og uerfaren) spurgte om det, havde været godt, ”Næ” svarede jeg, intet var godt. Tjeneren kiggede blot forvirret på mig og mumlede et eller andet uforståeligt. Tja,det var den aften
Vi kontaktede Frilandsmuseets Restaurant i sidste uge for at få et tilbud og for at lave en forhåndsreservation på brunch til ca. 30 voksne og 10 børn.
Da de ikke havde svaret os i et par dage ringede vi og rykkede for et svar. Det kom så efter endnu en dag - og kun i en telefonbesked: vi kunne bare kigge på nettet, det var en offentlig restaurant, prisen var som den var osv. Ikke et tilbud som vi have bedt høfligt om. OK. Så måtte vi jo lige tænke over projektet der på den måde ville blive rimeligt dyrt. Lørdag en ny besked: ikke flere pladser. De kunne sku da have ringet og spurgt om vi ville opretholde vor reservation inden de tog nye ind. Vi var i mellemtiden ved at finde ud af præcist hvor mange vi ville blive. Dårlig service. Der kommer vi aldrig!