Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 30/03/12

Fremtidens grønne trattoria

  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
Ché Fè serverer rustik, sund og smagfuld øko-mad til sympatiske priser.

Bio Trattoria, kalder Era Ora-imperiets nye restaurant Ché Fè sig selv. Bortset fra vinen er alle råvarer på adressen nemlig økologiske (biologico). Nu er det jo ikke altid, at økologi kan smages, men det kan det til gengæld, når produkterne er af fuldkorn og fremstillet af små håndværksproducenter, som her på Ché Fè.

Modsat Elvio Milleri og co.’s christianshavnertrattoria L’Altro, er gæsten ikke spændt fast af en menu, men kan vælge frit fra kortet, om det så bare er en enkelt portion pasta til 70 kr.. Kategorierne har alle enhedspriser, for hovedretternes vedkommende 140 kr., hvilket faktisk placerer Ché Fè i den billige kategori i vores guide her i sektionen.

Læs også: De 5 gode, billige restauranter

Jeg blev straks fristet af en forret bestående af friske artiskokker og cedrat (sukatcitron) fra Sicilien, men da jeg hørte, at den også indgik i den blandede antipasti-servering – kaldet O Sole Bio – valgte jeg i stedet den. Serveringen bestod – udover den lækre og friskt sprøde salat - af en »arancino« – en paneret, friteret kugle af meget karakterfuld risotto lavet på sorte og røde ris, et spyd med pikant salami og artiskok, stegte porrer med ansjos, en rugbrødsmad af brød fra Dolomitterne med tun og tomat, en crostino af hvedebrød smurt med gorgonzola og olivenpesto og endelig det mest konventionelle indslag, særdeles velsmagende lufttørret skinke fra Umbrien.

Der er ikke ligefrem noget nyt i at servere en blandet antipasti-platte. Forskellen her lå i råvarerne, som var anderledes karakterfulde og intense i smagene end det rutineprægede udvalg fra industrielle producenter, man alt for ofte bliver præsenteret for. Den anden forret var tituleret Sogno Brasiliano – brasiliansk drøm. En velfungerende og meget aromatisk ret bestående af saftige blåmuslinger dampet i kokosmælk, palmeolie, chili og koriander. Et noget uventet eksotisk indslag på et italiensk trattoria, som jeg vil gætte på skyldes Milleris kone og medejer, brasilianske Edelvita Santos.

I glasset til mig en spændende delvist botrytiseret, men tør hvidvin på albana-druen fra Romagna, Codronchio fra Collo di Imola (125 kr.) og til min ledsager en lidt mere konventionel men god fadlagret chardonnay fra Cesconi i Alto Adige (125 kr.). Blandt mellemretterne, som alle står i 70 kr., var jeg fristet af Pasta per un’amico – pasta til en ven – bestående af fuldkornspasta med mild gorgonzola og zucchini.

Læs også: Se Michelins god-til-prisen-restauranter 2012

Men i sidste øjeblik ændrede jeg min bestilling til dagens special, spinatgnocchi med sølvbede og cime di rapa - som jeg ikke ved hvad hedder på dansk, på engelsk er det broccoli rabe. Et grønt og forfriskende klorofyl-potpourri med god kant og bitterhed, som var lige, hvad jeg havde lyst til. I glasset dejlig ung og forfriskende Curtefranca rosso fra Barone Pizzini i Lombardiet (90 kr.). Min ledsager fik en risotto lavet på sorte og røde ris fra Vercelli i Piemonte, rørt med monteveronese-ost og flere af de herlige friske, bitre sicilianske artiskokker. En anderledes smagfuld, fiberrig og mættende risret.

Til hovedret kørte jeg en gang salsiccie fra Toscana lavet på den dejlige cinta senese – »det sorte svin med det hvide bælte«, som er toscanernes pendant til den spanske sortfodsgris. Virkeligt smagfulde stegepølser selv efter italienske forhold og noget, man sjældent møder på vores breddegrader. Her tilberedt i en krukke (af brasiliansk fedtsten, fortalte værten - for mig lignede det en kæmpe tupilak) med helt fantastisk smagfulde og fiberrige sorte kikærter fra Apulien samt tomat, friske laurbærblade og diverse grøntsager. Endnu en mega-rustik og mellem-italiensk servering, ledsaget af et glas herlig 06 brunello fra Barrici (150 kr.), som sad lige i skabet til pølserne.

Min ledsager fik dagens special til let forhøjet pris, 180 kr., en kalveentrecôte taglitata (skiveskåret) serveret med lækkert stegte saftige skiver af fennikel og velristede kartofler et godt stykke over kvaliteten af det pligttilbehør, man får på mange italienske restauranter. Egentlig var vi mætte, men desserterne måtte jo prøves.

Tiramisu er jo et standardnummer, men her var den, som resten af maden, karakterfuld. Savoiardi-kiksene var om end ikke fuldkorn, så dog økologiske med mere bid end normalt, ligesom masser af bitterhed fra god espresso og en ikke alt for fluffy øko-mascapone gjorde dette til en af de mere smagfulde tiramisu’er.

Den anden dessert var en tætsmagende og bitter chokoladekage med vanille creme og et par fileter af den mest fantastisk søde og modne sicilianske blodappelsin. I glasset en sød albana passito fra Collo di Imola. Punktum for et på en gang meget traditionelt og anderledes italiensk måltid.

Læs også: De 5 brunch for børn

Ché Fè rammer lige præcis ned i grundtanken i det italienske køkken: At maden skal være så enkel, at det er de stort set nøgne råvarer, som bærer forestillingen. Det kræver dog ikke bare gode, men også særdeles karakterfulde råvarer, og det er lige hvad Ché Fè har. Det usædvanlige i sammenhængen er de mange fuldkornsprodukter, som man relativt sjældent ser i Italien, hvor det »hvide« kulhydrat er Gud.

For mig en af de bedste trattoria-oplevelser i nogen tid – ikke mindst til prisen. Lad os håbe, at den bliver holdt nede – også til næste år, når alle madanmelderne har været forbi. Foreløbig sender vi fire stjerner af de store af sted.

Hvad: Ché Fè
Hvor: Borgergade 17A, 1300 København K
Hvor meget: Hovedretter fra 140 kr.

Javascript is required to view this map.
Kort