Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 10/02/15

Frankly Market - Sværtegade

Frankly Market - Sværtegade

Sværtegade 2
1118 København K

Åbningstider

Man – fre: 8.00-19.00
Lør: 9.00-17.00
Søn: 10.00-17.00

Kontakt

6167 9108
 

 

 

 

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Sværtegade har fået en ny juice-pusher i Joe & the Juices gamle lokaler.

Frankly Market er navnet på den nye juicebiks i Indre By, som sælger koldpresset, økologisk juice. Juicen selv hedder Frankly Juice, og det gør den, fordi ejerne går op i at lave ærlige produkter, som hverken indeholder tilsætningsstoffer eller er varmebehandlede.

Bag Frankly Juice står tre unge gutter, Christian Seiersen, Christian Bowall og Sebastian Fenger, som blev enige om, at potentialet i juice kunne udnyttes bedre, end det typisk bliver. Den daglige drift af juicemarkedet står Emil Palle Andersen for.

Butikken i Sværtegade ligger som en integreret del af modeforretningen Norr, og med en håndfuld pladser i vinduespartiet samt et stilfuldt lille sofarrangement, er Frankly Market da også et oplagt sted at holde pause på shoppeturen.

Tidligere har den ærlige juice kun været solgt til firmaer gennem en abonnementsordning, men grundlæggerne håber, at de med butikken Frankly Market kan være med til at forbedre den generelle folkesundhed samt at skabe et sundhedsunivers, der rækker ud over det sædvanlige.

Ud over juice sælger Frankly Market også lækre salater, morgenmad, kage og kaffe som et grab'n'go-koncept, og det hele er naturligvis økologisk. Juicen kommer i små designlækre flasker, der minder om gammeldags mælkeflasker - lige til at tage med på farten.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.